”Vel mødt!!”

Sådan lød det i bunden af en mail, hvor Nordens Hus i Islands hovedstad, Reykjavik, inviterede den danske ambassade med til islandsk premiere på den udskældte dokumentar ’Grønlands hvide guld’ den 22. marts 2025.

Invitationen blev sendt den 19. marts 2025, men kort efter var der ikke noget arrangement at møde op til.

For Nordens Hus – der kalder sig selv for ”en international arena for nordisk samtidskunst, kultur og diskussion”, og som ”tilbyder et modigt og relevant kunstnerisk, litterært og socialt program året rundt” – endte med at aflyse visningen.

En aflysning, der nu bliver beskyldt for at være et knæfald for politisk pres.

Beskyldningerne kommer, efter Journalisten på baggrund af aktindsigt kan fortælle, at bekymringerne over visningen kom fra centralt hold i den danske udenrigstjeneste.

Et skæbnesvangert opkald

Aflysningen kom nemlig, efter at direktøren for Nordens Hus i Island, Sabina Westerholm, modtog opkald fra både den danske ambassadør i Island, Erik Vilstrup Lorenzen, og fra generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, Karen Ellemann.

Begge var de bekymrede over visningen af dokumentaren i Nordens Hus i Reykjavik.

Det fremgår af en korrespondance mellem Sabina Westerholm og Erik Vilstrup Lorenzen, som Journalisten har fået aktindsigt i.

”Tak for samtalen, og for at du gjorde mig opmærksom på problematikken i vores arrangement,” skrev Sabina Westerholm, direktør for Nordens Hus i Island, til den danske ambassadør, Erik Vilstrup Lorenzen, den 19. marts.

”Jeg har nu diskuteret sagen internt og med Nordisk Ministerråd. Karen Ellemann tog faktisk selv kontakt i dag i samme ærinde, og hun var tydelig om, at filmen ikke kan vises uden en nuanceret diskussion, som placerer den i den rette sammenhæng,” skrev direktøren videre i sin mail til ambassadøren.

Det var Sólveig Ásta Sigurðardóttir, der er postdoc ved University of Iceland og forsker i kolonialisme, og hendes kollega, ph.d.-studerende Bryndís Björnsdóttir, der havde arrangeret den islandske visning af dokumentaren. Begge mener, at der er tale om politisk pres, der førte til aflysningen:

”Jeg kæmper stadig med det faktum, at både den danske ambassadør, og at generalsekretæren for Nordisk Ministerråd ville bruge deres tid på at gribe ind i en visning af en dokumentar bygget på grønlandske stemmer,” siger Sólveig Ásta Sigurðardóttir.

Notat findes ikke

Visningen skulle finde sted i Island, efter at der havde været massiv kritik af og debat om dokumentaren, der fik premiere hos DR den 9. februar.

Den 18. februar blev dokumentaren afpubliceret, og Thomas Falbe, der var chefredaktør i DR Nyheder blev fyret.

Kritikken af dokumentaren gik på fremstillingen af tal, og at det fremstod som om Danmark havde tjent flere hundrede milliarder kroner på kryolitudvinding i Grønland. På den anden side påpegede forsvarer af dokumentaren, at den viser et vigtigt billede af Danmarks rolle som kolonimagt, og hvilke konsekvenser det har haft for Grønland.

I et skriftligt svar til Journalisten forklarer Sabina Westerholm, at det var ambassaden, der gjorde hende opmærksom på diskussionen om filmen i Danmark.

Journalisten har anmodet om aktindsigt i notatet til telefonsamtalen mellem direktøren og ambassadøren, men det notat findes ifølge Udenrigsministeriet ikke.

Hvad der konkret blev drøftet, står derfor uklart. I et svar til Sabina Westerholm skriver ambassadøren dog den 21. marts:

”Som også nævnt i telefonsamtale har den danske ambassade ikke en holdning til hvilke film, der vises i Nordens Hus eller på hvilken dato, det sker,” lød det i en kortfattet mail fra Erik Vilstrup Lorenzen.

Udtalt trussel mod kunstnerisk frihed

Ambassadørens ord om ikke at have en holdning er dog svære at købe for dem, der stod bag visningen.

”Det er bekymrende, at direktøren for Nordens Hus ville opgive sin udøvende og kunstneriske autoritet til politisk magt,” siger Sólveig Ásta Sigurðardóttir

Også Bryndís Björnsdóttir finder det dybt problematisk:

”Aldrig i min næsten tyve år lange karriere som kunstner er jeg stødt på en så udtalt trussel mod den kunstneriske frihed, hvor begrundelsen for at aflyse en begivenhed er mangel på den rette debatramme, der ledsager værket,” siger hun.

Direktøren for Nordens Hus i Reykjavik skrev nemlig til ambassadøren, at visningen af Grønlands Hvide Guld ville blive udskudt, fordi der ikke var tid til at finde et panel til diskussionen af dokumentaren.

Sabina Westerholm bekræfter, at Nordens Hus i samråd med Nordisk Ministerråd vurderede, at filmen skulle sættes i en bredere kontekst og efterfølges af en politisk debat.

”Det kunne ikke lade sig gøre på grund af den korte tidsfrist, og derfor besluttede vi at udskyde visningen,” skriver hun.

Bød ind med panel

Men også den begrundelse undrer Sólveig Ásta Sigurðardóttir og Bryndís Björnsdóttir.

For tre dage før visningen blev Sólveig Ásta Sigurðardóttir ringet op af Nordens Hus, der gjorde det klart, at visningen kun kunne ske, hvis den blev vist af en anden institution og havde en paneldiskussion med deltagere fra både Danmark og Grønland, fortæller hun.

”Så jeg bad om at få eftermiddagen til at imødekomme deres bekymringer og til at samle et panel. Hvilket vi gjorde. Forskere, filmskabere, økonomer og ph.d-studerende fra Danmark, Island og Grønland sagde ja til at være med i et panel,” siger Sólveig Ásta Sigurðardóttir.

Men Nordens Hus mente altså ikke, at man kunne nå at godkende panelet, forklarer de to initiativtager.

“Mit indtryk var, at de allerede havde truffet deres beslutning. Det virkede som om, at listen af paneldeltagerne ikke engang blev set igennem,” siger Bryndís Björnsdóttir.

”Jeg håbede inderligt, at vi ved at samle et virkelig godt panel kunne afholde visningen, og at de ikke ville aflyse det. Men den korrespondance, I har fået, viser hvor langt de var villige til at gå for at påvirke visningen af den film,” siger Bryndís Björnsdóttir.

Direktøren for Nordens Hus i Island, Sabina Westerholm, er blevet forelagt de to forskeres kritik. Hun skriver i en mail til Journalisten, at hun ikke har yderligere at tilføje.

Heller ikke Udenrigsministeriet ønsker at svare på Journalistens spørgsmål om ambassadens rolle i sagen. Ministeriet henviser i et skriftligt svar til, at Udenrigsministeriet er overgået til forretningsministerium og derfor ikke har nogen kommentarer.

Spænding er argument for at vise den

Meldingen fra Nordens Hus var, at arrangementet kunne udskydes i to måneder, men hverken Sólveig Ásta Sigurðardóttir eller Bryndís Björnsdóttir havde tiltro til, at det faktisk ville blive gennemført.

”Det kunne ikke vente til at diskutere filmen i forbindelse med DR's afpublicering af filmen og chikanen af ​​dens skabere, da historien hurtigt udfoldede sig i medierne på det tidspunkt,” siger Sólveig Ásta Sigurðardóttir.

Visningen endte med at blive afholdt på University of Iceland og uden Nordens Hus som medarrangør. Tilbage står de to intiativtagere med en følelse af, at den kunstneriske frihed bliver undertrykt fra politisk hold, og at det bare forstærker billedet af Danmarks position som tidligere kolonimagt.

Sólveig Ásta Sigurðardóttir anerkender fuldt ud, at der har været politiske spændinger omkring Grønland og en højlydt debat om dokumentaren.

”Men den spænding er et argument for at vise den, ikke imod det,” siger hun.

”Når alt kommer til alt, prioriterede de den politiske magts perspektiv over det fællesskab, filmen repræsenterer. Og det er meget skuffende. Vi er nødt til at være opmærksomme på, hvis stemmer der bliver betragtet som troværdige, og hvem der har ret til at sætte den rette kontekst om en kompleks samtale,” slutter hun.

Karen Ellemann, generalsekretær i Nordisk Ministerråd kan dog ikke se det odiøse i, at hun har været i dialog med Nordens Hus om visningen:

”Nordens Hus i Reykjavik er en kulturinstitution under Nordisk Ministerråd, og det er derfor helt naturligt, at vi fører dialoger om diverse arrangementer,” udtaler hun i et skriftligt svar.