5,5 milliarder kroner sparet på administrative stillinger frem mod 2030.

Sådan lyder planen i regeringens statslige arbejdsprogram. Det svarer til, at 6.500 statslige fuldtidsjobs skal skæres fra for at ”komme unødvendig administration til livs og begrænse statsligt bureaukrati.”

”En voldsom besparelse,” mener Allan Boye Thulstrup, forperson i DJ – Medier og Kommunikation.

”De administrative årsværk er der af en grund. Hvis man fjerner medarbejdere uden at fjerne opgaver, skal de ansatte både løbe hurtigere, og derudover risikerer man at komme til at stå og mangle ekspertise til at løse bestemte opgaver, hvis man fyrer specialister.”

I disse uger og måneder bliver der lagt spareplaner og uddelt fyresedler i både ministerier og styrelser. DJ har ifølge Allan Boye Thulstrup rådgivet mellem 10-12 medlemmer, fordi de er blevet fyret som konsekvens af besparelserne.

”Det er lykkes at forhandle ret gode vilkår for nogle af dem, med fritstilling og så videre, selv om de havde fået at vide, at det ikke ville være muligt. Så det skal man huske, hvis man sidder på en arbejdsplads og ikke har en tillidsrepræsentant. Så kan DJ hjælpe,” siger Allan Boye Thulstrup.

Der kan være flere end 12 DJ-medlemmer, som er fyret, for det er ikke sikkert, alle fyrede har kontaktet DJ for rådgivning.

K-afdeling er ”cirka halveret”

Journalisten har spurgt de 25 ministerier og flere styrelser, om de er ramt af besparelserne i deres presse- og kommunikationsafdelinger. Der tegner sig et billede af, at det foreløbigt er i styrelserne, sparekniven har været hårdest ved kommunikatørerne.

Det skal dog læses med forbehold, for en række ministerier har ikke svaret på Journalistens spørgsmål om, hvordan besparelserne har ramt.

Fra Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, Social- og Boligministeriet, Ministeriet for Grøn Trepart og By-, Land og Kirkeministeriet lyder det, at deres presse- og kommunikationsafdelinger foreløbigt går fri af fyringer.

Hvorimod Finansministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Skatteministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri svarer, at det er for tidligt at gøre status for deres vedkommende.

I flere styrelser har fyringerne ramt kommunikatørerne.

Social- og Boligstyrelsen skriver, at deres kommunikationsafdeling er ”cirka halveret”.

”Tre medarbejdere fratræder deres stillinger i den kommende tid,” lyder det i en mail.

GEUS oplyser, at de desværre har måttet afskedige 1,7 årsværk, hvilket i praksis er to stillinger.

Og hos Energistyrelsen har et sparekrav på omkring 100 millioner kroner ført til en ”nedgang på cirka 110 stillinger”, hvilket også har ramt kommunikatørerne.

”I den forbindelse har Energistyrelsens kommunikationsenhed afskediget seks ansatte,” lyder det i en mail.

”Lyder af meget”

Allan Boye Thulstrup understreger, at han ikke kender de enkelte styrelser og deres presse- og kommunikationsafdelinger.

”Men det lyder af meget,” siger han.

”Der kan godt være nogle, som opdager, at de har fyret en kommunikatør for meget,” mener DJ’s forperson.

Han peger på, at en specialiseret opgave kan tage længere tid at løse, hvis man står tilbage med generalister.

”Ved at skille sig af med specialister kan man risikere at gøre det modsatte af at effektivisere,” siger Allan Boye Thulstrup.

Kommunikatører er værdsat

Overordnet er han dog ikke meget bekymret på kommunikationsfolkets vegne. Heller ikke selv om der er flere sparerunder i sigte flere steder i år, og selv om regeringens plan også vil føre til besparelser de kommende år.

”Staten er ude i en meget stor runde. Det er jo ikke en kæmpe andel af stillingerne, som er vores medlemmer. Det ser jeg som udtryk for, at der rundt omkring i staten er en forståelse for, at kommunikationsopgaven er vigtig, og at der bliver sat pris på medlemmernes faglighed,” siger Allan Boye Thulstrup.

Han medgiver, at dem, som mister jobbet, kommer ud på et jobmarked, hvor der er mange ansøgere til stillingerne.

”Men der er masser af jobs derude. Også i kommunikationsbranchen. Så mit bedste råd er at være optimist. For det skal nok gå.”