Det har allerede ført til panderynker, at journalister skal skrive under på en tro- og loveerklæring samt logge ind med MitID for at kunne få adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR-registret.

Men fra midten af juli næste år lægges der endnu et trin til den øvelse.

Herfra skal det nemlig være muligt for de reelle ejere at søge indsigt i, hvem der snuser i deres oplysninger.

Og det betyder helt lavpraktisk, at journalister fra 10. juli 2026 opfordres til at logge ind på CVR-registret med et MitID Erhverv tilknyttet mediearbejdspladsen for at få adgang til oplysningerne, oplyser Erhvervsstyrelsen til Journalisten.

Fornyet kritik

I det hele taget fører det til kritik, at de reelle ejere som følge af EU’s seneste hvidvaskdirektiv kommer til at kunne følge med i, at journalister kigger på deres oplysninger.

Kritikken fremføres blandt andet i et LinkedIn-opslag fra Rasmus Rask, som er direktør i BIQ, som leverer løsninger til at monitorere CVR-registret, der også bruges af graverjournalister.

Og på erhvervsmediet Finans kalder chefredaktør Simon Bendtsen det over for Journalisten et dumt tilbageskridt for åbenheden om ejerforhold i dansk erhvervsliv:

”Det er helt uforståeligt, at vi i Danmark går mod lukkethed om noget, der burde være åbenhed om,” siger han.

For ham at se er det helt unødvendigt, at de reelle ejere skal have indsigt i, at pressen kigger dem efter i sømmene. Opslag i ”reelle ejere” kan ofte være helt uproblematiske og bare ske som led i helt almindelig research.

”Der er intet problematisk i at lave de opslag. Og seriøse medier vil altid række ud og undersøge reelle ejere i forbindelse med research,” siger han.

Bygger en løsning

Som det er med den slags regler, er implementeringen på tværs af EU forskellig fra land til land.

I Tyskland analyserer myndighederne journalisters adgang fra sag til sag, hvor journalister skal aflevere dokumentation i form af eksempelvis artikler for at belyse, hvorfor de interesserer sig for oplysningerne.

Herhjemme har Erhvervsstyrelsen ligesom eksempelvis Luxembourg valgt en anden tilgang, hvor journalister siden september kunne skrive under med en tro- og loveerklæring for at få adgang med det private Mit ID.

Når den praksis skal ændres fra 10. juli 2026, skyldes det et hvidvaskdirektiv fra EU, som har slået fast, at de reelle ejere skal kunne få indsigt i, hvem der har søgt på oplysningerne.

Her skal medlemslandene dog sikre, at oplysningerne ikke fører til en identifikation af eksempelvis den konkrete journalist, som har foretaget søgningen. Og derfor vil Erhvervsstyrelsen i stedet give journalister adgang gennem Mit ID Erhverv.

Erhvervsstyrelsen oplyser til Journalisten, at man er i gang med at bygge den tekniske løsning, der skal gøre det muligt fra 10. juli næste år.

Ifølge styrelsen vil det dermed gennem Mit ID Erhverv kun være muligt for de reelle ejere at se det pågældende medie, som har søgt om oplysninger. Dermed skal journalister fra Ekstra Bladet for eksempel logge ind via Ekstra Bladets Mit ID Erhverv.

Er man freelancer uden tilknytning til en mediearbejdsplads, kan det private MitID stadig anvendes, hvis man har skrevet under på tro- og loveerklæringen om legitim interesse.