Foto: Jyllandsposten
Jyllandsposten kan blive ved med at gentage sine logiske argumenter og historien bag genoplivningen af de gotiske bogstaver i avishovedet.
Men det ændrer ifølge en ekspert i skrifttyper ikke på, at mange vil blive ved med at koble skrifttypen sammen med nazismen.
”Skrifttyper sender signaler. Der er nogle personlighedstræk, så en skrifttype kan signalere ting som glæde, aggression, seriøs eller useriøs. Og en skrifttype kan også være politisk, fordi det jo også handler om kultur og historie,” forklarer Sofie Beier, der er professor i design ved Det Kongelige Akademi.
Avisen er efter lanceringen af sit nye, gamle design onsdag i sidste uge blevet mødt med en strøm af negative kommentarer på sociale medier og debatfora. Mange hæfter sig ved de gotiske bogstavers bånd til Hitler og nazismen.
Der er masser af ros i kommentarsporet på art director Katinka Bukhs eget opslag på LinkedIn.
Men for eksempel grafisk designer Mette Falk har i sin umiddelbare kommentar på LinkedIn beskrevet ”en lidt uhyggelig rislen ned ad ryggen”, og der er masser af nazireferencer i kommentarsporet til pressechef Jakob Elkjærs undren på Facebook.
Inspiration fra 1877
Både Katinka Bukh og Jyllandspostens chefredaktør, Christina Agger, har forklaret, at Jyllandspostens nye avishoved er inspireret af avisens logo fra 1877. Det er 12 år før, Adolf Hitler blev født. De har også forklaret, at Hitler på et tidspunkt faktisk tog afstand fra de gotiske bogstaver. De blev forbudt per dekret.
Men den slags logiske forklaringer kan ifølge Sofie Beier nemt komme i karambolage med de historiske associationer, som nok især de ældre generationer lægger i det udtryk, der følger med bogstaverne.
”Man trækker på en masse andre oplevelser end den logiske viden om historiske sammenhænge. Og det er bare svært at overdøve. Der er vores umiddelbare indskydelse oppe mod fornuften,” siger Sofie Beier.
Hun forklarer, at den gotiske skrifttype engang var den, man brugte til alt i Nordeuropa.
I Danmark begyndte man i 1800-tallet at bruge den mere læsbare antikva i brødteksten, men de krøllede bogstaver blev bevaret i overskrifter og dermed også i mange avishoveder.
Hitlers branding
Da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland, insisterede han ifølge Sofie Beier på at bruge de gotiske skrifttyper som officiel skriftstil.
”Han havde en idé om, at det var det rene Tyskland og det ariske udtryk. Han var bevidst om den brandværdi, der lå i skrifttypen, så det skulle være Tysklands visuelle identitet,” siger professoren.
Men det viste sig så bare, at befolkningen i de lande, Tyskland havde besat, ikke kunne læse tyskernes propagandamateriale.
”Det blev et praktisk problem. Så Hitler var nødt til at rulle hele sin brandstrategi tilbage. Og så fandt han på, at de gotiske bogstaver var jødiske bogstaver,” siger Sofie Beier.
Hun ved ikke, om det var Hitlers eget påhit. Men det er veldokumenteret, at han var med til det møde i januar 1941, hvor det blev besluttet at lægge brandstrategien om.
Det gav så omvendt praktiske problemer på de tyske trykkerier, der ikke havde antikvaskrift på lager. Så trods dekretet var de lang tid om at skifte skrifttype.
”Så når ældre danskere i dag tænker på de gotiske bogstaver som en del af Nazityskland, så var de det også langt op i krigens tid – også selv om Hitler havde forbudt dem,” forklarer Sofie Beier.
Kan være svært at vinde
Hendes fornemmelse er, at de yngre generationer i dag ikke får samme associationer.
”De synes måske, at skrifttypen er lidt sjovere og minder dem om heavy metal eller øl,” siger hun.
Designprofessoren vil ikke gøre sig til dommer over Jyllandspostens valg. Hun siger, at det ”ikke er en dårlig idé”. Men at hun også er overbevist om, at avisen har været klar over problematikken og de signaler, de gotiske bogstaver kan sende.
Uden at ville komme med konkrete eksempler siger hun, at det er sket, at virksomheder har måttet sadle om.
”Der er tilfælde, hvor nogen har siddet indenhus og været enige om en god strategi – og at de så har måttet gå fra den igen, fordi målgruppen ser det anderledes og ikke nødvendigvis ændrer synspunkt. Så der er en risiko for, at det er svært at vinde over modstanden,” siger Sofie Beier.
1871 Jyllandsposten bliver grundlagt som en protestavis. Avishovedet var i en simpel gotisk skrift. Brødteksten var også med gotiske bogstaver.
1877 Avisen skiftede til den mere krøllede gotiske skrift.
1889 Der blev indsat en bindestreg og et våbenskjold midt i navnet i avishovedet.
1934 Bindestregen forsvandt, men våbenskjoldet bestod.
1961 Våbenskjoldet forsvandt og blev erstattet med en bindestreg.
1969 Skriften i avishovedet skifter til en enkel antikva-skrift, og ovenover tilføjes MORGENAVISEN.
2026 De gotiske bogstaver er tilbage i avishovedet, bindestregen er afskaffet sammen med fornavnet Morgenavisen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.