Art director Katinka Bukh var først ved at spytte kaffen ud over skrivebordet, da skrifttypedesigner Henrik Kubel foreslog, at Jyllands-Posten skulle gå tilbage til en designidentitet baseret på bogstaver fra avisens fødsel i 1870’erne.

Men jo mere, hun tænkte over det, jo mere rigtigt virkede det.

Netop fordi de krøllede bogstaver sender et signal om lange tråde tilbage i historien.

”Det er sådan, vi så ud i mange år, så det er at insistere på at være dem, vi er – på den fornuftige måde,” siger Katinka Bukh.

Så da papiravisen gik i trykken i aftes, og da den nydesignede jp.dk blev lanceret ved midnat, var det for første gang i 57 år med gotiske bogstaver i avishovedet og med en nydesignet skrifttype – Jylland – der også er skabt med inspiration i avisens historie.

Og hvis nogen skulle mene, at de gotiske bogstaver også kan lede tanken mod Hitlers Tyskland, minder Katinka Bukh om, at avisens historie går meget længere tilbage end nazismen. Forlægget for det nye logo er hentet i 1877, da avisen var seks år gammel.

Hun påpeger også, at andre store aviser som The New York Times, Frankfurter Allgemeine og Aftenposten har bibeholdt skrifttypen, som mange unge også forbinder med for eksempel musikfestivalen Copenhell og Lærke Baggers strikkebøger.

”Alle under 35 synes, det er superfedt. Der er unge mennesker, der råber: Jeg vil ha’ den T-shirt,” siger hun om nogle af de reaktioner, hun har fået, når hun på medarbejdermøder også har vist et fristående J, der egner sig godt til T-shirts og muleposer.

Fra den jyske muld

Redesignet er frugten af halvandet års arbejde, der har bygget på et ønske om at tage afsæt i avisens historie og dna, give et tydeligt særpræg og skabe noget, der kan vække stolthed internt i huset.

”Det er en designstrategi, der går tilbage til 1871, hvor der stod seks mænd og stampede hårdt i den jyske muld og besluttede at lave en protestavis. Det tager udgangspunkt i noget fandenivoldsk,” siger Katinka Bukh.

Hun, Henrik Kubel og et indenhus hold på 10 personer har arbejdet ud fra kerneværdierne liberal, modig, nysgerrig og handlekraftig koblet med jysk fornuft, lydhørhed og nærvær.

Designarbejdet blev sat i gang under tidligere chefredaktør Marchen Neel Gjertsen.

I april i år tog Christina Agger over og byggede det ind i sin strategi om at skabe en avis for moderne, liberale læsere.

”Vi skal fortælle, hvem vi er, og hvem vi er noget for. At vi baserer os på en arv, vi også skal være stolte over. Der er en grund til, at netop vi har været her i så mange år. Det borger for troværdighed og kvalitet at have været her i 155 år,” siger Christina Agger.

Der er ingen selvstændige journalistiske nyskabelser knyttet direkte til den nye visuelle identitet.

Avisens troværdighed

For Katinka Bukh og Henrik Kubel har det ikke kun handlet om at trække de rigtige streger.

De har blandt andet også fundet en grøn farve, de kalder ’bøg’, og de har nyfortolket avisens gamle stjerne, Aurora, der kommer til at dukke op for eksempel i anmeldelser og andre steder i designet.

Jyllandsposten har forberedt en kampagne, som med Katinka Bukhs ord forsøger at "italesætte det jyske lune" og forklare, hvorfor de griber tilbage i historien i deres nye design. Foto: Mockup Maison

Men det har også handlet om at tænke over, hvordan en avis i 2026 finder sig selv og viser sig selv i et moderne mediebillede.

”Vi har haft en ambition om, at avisen skal være mere sig selv i en tid, hvor nyheder er flygtige, og hvor man ikke altid kan aflæse troværdigheden af medier, der opstår sådan lidt tilfældigt på internettet,” siger Katinka Bukh.

Hun betegner det som vigtigere end nogensinde at fortælle, hvad et medie er. Og at det ikke ”bare er opstået af ingenting”.

Med og uden bindestreg

Undervejs er de kreative designere også endt med løsninger, der har vist sig lidt bøvlede at føre ud i livet. Det gælder for eksempel beslutningen om igen at gøre Jyllands-Posten til Jyllandsposten.

Historikken er den, at avisens navn oprindeligt blev skrevet uden bindestreg. På et tidspunkt satte man et våbenskjold og nogle danske flag ind i midten. Da de forsvandt, kom bindestregen ind i deres sted.

”Det har ikke været helt ligetil at fjerne bindestregen. Men det giver god mening, og det ser langt mere harmonisk ud,” siger Katinka Bukh.

Jyllandspostens avishoved og logo har gennem årene ændret sig en del. De gotiske bogstaver blev indført i 1877 og skrottet i 1969, da ordet Morgenavisen kom med. Nu er de krøllede bogstaver tilbage. Foto: Katinka Bukh

Så må hun tage med, at folk i huset har bandet lidt, fordi det giver problemer, at der er to forskellige skrivemåder, når man fremover skal søge efter avisens navn.

Men hun og Christina Agger håber, at de har skabt en visuel identitet, der gør det nemmere at finde rundt, enkelt at se forskel på artikler, anmeldelser og debatformater og umiddelbart genkendeligt som Jyllandsposten.

Mottoet ”Hvis du vil vide mere” er der ikke lavet om på. For det er også en vigtig del af det, Jyllandsposten – nu uden bindestreg – står fast på.

”Det er et logo skabt til samtiden med krog i fortiden. Stærke brands har stærke historier,” siger Katinka Bukh.