Da Thomas Nielsen i 2007 var næsten ny freelancefotograf, kunne han købe et kilo sukker for 7,95 kroner i Netto. Smør kostede 7,50 (endda den med 250 gram!), og en økologisk minimælk stod til 5,95 kroner.

Her 15 år senere ser priserne helt anderledes ud. I dag må han slippe 10,25 kroner for et kilo sukker. Prisen på smør er mere end fordoblet til 18,50 kroner, mens minimælken i Netto er steget fra 5,95 til 11,95.

Samlet er forbrugerpriserne steget med 21 procent, siden Thomas Nielsen startede som freelancer i 2007. I marts i år registrerede Danmarks Statistik de største stigninger i forbrugerpriserne siden fattigfirserne.

Alligevel får Thomas Nielsen præcis samme betaling, når han i dag leverer billeder til dagbladet Børsen, som han gjorde for 15 år siden. 1.850 kroner for en opgave, som skal løses på tre timer, inklusive transport, redigering og aflevering.

”Selvfølgelig kan jeg mærke det på min privatøkonomi. Lønnen er blevet udhulet så meget over årene, at efterslæbet efterhånden er rigtig stort,” siger Thomas Nielsen.

Han er én af en lang række freelancere med redaktionelle medier som kunder, som Journalisten har talt med. Fælles for dem er, at de er glade for at skrive artikler og levere billeder til aviser, blade og magasiner. Thomas Nielsen kalder det ”verdens bedste job”. Men økonomisk er det svært at få til at hænge sammen.

”Stort set alle mine redaktionelle kunder betaler det samme i dag, som de gjorde, da jeg startede som freelancer.”

Thomas Nielsen, freelancefotograf

”Jeg lavede for nylig et regnestykke, hvor jeg gik ind og så på, hvad jeg som freelancer har omsat for om året inden for det redaktionelle område. Det har ligget på omkring 500.000 alle årene. Men hvis du justerer for inflation, så svarer det til, at inflationen over årene har ædt cirka 1,1 million af min omsætning. Det er ret voldsomt, når man regner på det,” siger han.

Børsen er nemlig ikke den eneste kunde, hvor Thomas Nielsen oplever, at honorarerne er gået i stå.

”Stort set alle mine redaktionelle kunder betaler det samme i dag, som de gjorde, da jeg startede som freelancer,” siger han.

”Jeg vil ikke være en brokkerøv, men det kan godt være lidt desillusionerende, at man lever usikkert og knokler helt vildt, og at ens løn så ikke engang bevæger sig med forbrugerpriserne.”

Foto: Jonas Pryner Andersen

 

Den falske krisefortælling

Det er ellers ikke, fordi der er krise og tomme pengekasser i den danske mediebranche. Tvært­imod faktisk.

I det seneste regnskabsår havde de 15 største mediehuse i Danmark tilsammen et overskud på næsten en milliard kroner. Hos topscoreren TV 2 kaldte ledelsen regnskabet med et overskud på 328 millioner kroner for ”meget tilfredsstillende”, mens JP/Politikens overskud på 287 millioner kroner ”trods corona” var det bedste resultat i mange år.

Story House Egmont havde som den eneste store mediekoncern underskud. Men alt i alt går det godt med indtjeningen. For som koncernchef i Berlingske Media Anders Krab-Johansen sidste år sagde til Journalisten: Krisefortællingen om mediernes økonomi har meget længe været falsk.

”Der er medier i Danmark, der igennem lang tid har haft en sund og god forretning og har været i stand til at omstille sig,” sagde han.

 

Også Dagbladet Børsen, som Thomas Nielsen leverer fast til som freelancer, har en sund og robust økonomi. Avisen kom ud af 2021 med et overskud på 43 millioner kroner, hvilket udløste en stigning i vederlaget til direktionen og en bonus på 10.000 kroner til alle de fastansatte.

Af ledelsens årsberetning fremgår det, at Børsen ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der tager hånd om medarbejderne og blandt andet tilbyder sundhedssikring, gratis motionsfaciliteter, pilatestræning, hvilerum og frugtordning. Men den 48 sider lange årsberetning nævner ikke freelancere som Thomas Nielsen med et ord.

”Det er da megafedt, at Børsen har formået at hæve overskuddet,” siger han.

”Men det kunne også være fedt, hvis nogle i bestyrelsen hejste flaget og udstak nogle rammer, der gør det holdbart at være leverandør til dem.”

Gode tider kan ikke mærkes

Og freelanceleverandører er der mange af i den danske mediebranche. Mere end 20 procent af Dansk Journalistforbunds medlemmer er freelancere, og i 2020 viste undersøgelser, at mere end en tredjedel af artiklerne i Politiken og magasinet Soundvenue var skrevet af freelancejournalister.

Alligevel findes der ingen retvisende undersøgelser af, hvad freelancerne i DJ bliver betalt for deres arbejde, og hvordan honorarerne har udviklet sig over årene.

Men ifølge de freelancere og tillidsfolk, som Journalisten har talt med, er honorarerne gået helt i stå. De fortæller samstemmende, at freelancerne ikke mærker noget til de gode tider i mediebranchen.

Vibeke C. Larsen er freelancejournalist. Foto: Jonas Pryner Andersen

”Jeg har været freelancer i 16 år, og der er ikke sket nogen prisudvikling overhovedet blandt de redaktionelle kunder. De kunder, som jeg havde for 16 år siden, giver præcis det samme i dag, som jeg fik dengang,” fortæller freelancejournalist Vibeke C. Larsen.

Hun arbejder blandt andre for Egmont og Aller Media og har i alle årene kun oplevet en lille stigning i forbindelse med, at freelancerne i Egmont måtte tillade, at deres artikler blev brugt på nettet eller i søstermagasiner i Norge og Sverige.

Opsvinget i branchen mærker Vibeke C. Larsen i form af flere opgaver. Men prisen per opgave er præcis den samme – og det nytter ikke noget at prøve at forhandle den op.

”Når vi brokker os, siger medierne, at de skal spare penge, at der også har været fyringsrunder blandt de fastansatte, og at vi har en fælles interesse i, at medierne overlever,” siger Vibeke C. Larsen.

Egmont har sat honoraret ned

Heller ikke freelancejournalist Marie Varming har haft held med at forhandle sine honorarer op i de cirka 11 år, hun har leveret fast til især Egmont-ugebladene Hjemmet og Hendes Verden.

”Af princip spørger jeg én gang om året, om vi ikke snart skal se på at hæve priserne. Men jeg får altid nej,” fortæller hun.

”Af princip spørger jeg én gang om året, om vi ikke snart skal se på at hæve priserne. Men jeg får altid nej.”

Marie Varming, freelancejournalist

”Priserne står i stampe, og samtidig har jeg lige læst i Berlingske, at en bakke æg snart koster 70 kroner. Så det matcher jo virkelig ikke,” siger Marie Varming.

Foto: Jonas Pryner Andersen

 

Trods underskud i seneste regnskabsår har Story House Egmont haft et samlet overskud i de seneste 10 regnskaber på i alt 159 millioner kroner. Alligevel sænkede bladhuset i 2017 sine takster til ugebladenes freelancefotografer med 20 procent.

Det gik blandt andet ud over Heidi Lundsgaard, som de seneste 22 år har leveret fotos til blandt andet Hjemmet.

”Det føltes mildt sagt som en våd klud i ansigtet,” fortæller hun og tilføjer:

”Jeg sagde til redaktøren, at hvis du sætter mig 20 procent ned i løn, så må jeg også sætte min service 20 procent ned. Men det gør jeg reelt ikke, for det ville gå ud over min arbejdsglæde. Og det kan godt være, at jeg har mistet penge, og at min timeløn bliver udhulet, men jeg har sgu ikke lyst til også at miste arbejdsglæde,” fortæller Heidi Lundsgaard.

Forklaringen var ifølge ugebladsdirektør hos Story House Egmont Marianne Gram, at Egmont dengang var i en sparerunde, hvor hun vurderede, at det var mest fair, at freelancefotograferne holdt for. Men hun medgiver, at honorarerne til freelancejournalisterne heller ikke er steget i mange år.

”De freelancehonorarer, vi gav for 10, 15 eller 20 år siden, var virkelig høje og flotte, fordi det var gyldne tider i branchen. Og det er altså stadig rigtig fornuftige penge, vi betaler.”

Marianne Gram, ugebladsdirektør, Story House Egmont

”Men jeg kan altså sagtens se mig selv i spejlet på den konto. De freelancehonorarer, vi gav for 10, 15 eller 20 år siden, var virkelig høje og flotte, fordi det var gyldne tider i branchen. Og det er altså stadig rigtig fornuftige penge, vi betaler,” forklarer hun, men afviser at afsløre konkrete beløb.

Heidi Lundsgaard fortæller, at hendes forretning er fornuftig, men at hun over de 22 år, hun har været freelancer, har været nødt til at sætte lønnen, hun udbetaler til sig selv, ned med 15-20 procent.

”Jeg kan da godt mærke, at min løn går ned, mens priserne på alt andet stiger – lige nu med raketfart. Det er to stejle kurver, der krydser hinanden i hver sin retning,” siger hun.

Freelancejournalist Marie Varming. Foto: Gregers Heering

Dagbladene betaler dårligst

Også Marie Varming har trods stigende forbrugerpriser og honorarerne i stampe en fin indtjening. Men det skyldes, at hun er blevet mere effektiv og bedre til at sælge flere vinkler på samme interviews, og at hun over årene er holdt op med at arbejde for de dårligst betalende kunder.

”Da jeg startede som freelancer, skrev jeg en hel del livsstilsartikler til Politiken. Jeg fik omkring 2.000 kroner per artikel, og det var altså ret tunge artikler med flere kilder, som man skulle ud at interviewe. Dengang syntes jeg, det var fint, fordi jeg bare gerne ville ind i branchen. Men det gør jeg ikke i dag.”

Den pointe går igen blandt de garvede freelancere, Journalisten har talt med. Typisk betaler dagbladene så dårligt for freelanceartikler, at de fleste med årene stopper med at arbejde for dem.

”Dagbladene er de værste. Dem har jeg næsten droppet, fordi det ikke hænger sammen økonomisk,” fortæller en freelancer, der ønsker at være anonym.

En anden anonym freelancer har samme oplevelse.

”Dagbladene betaler klart dårligst, og de kan ikke længere undskylde det med dårlig økonomi. De gør det, fordi de kan,” siger hun.

De, der bliver ved med at freelance for dagbladene, gør det typisk af ren kærlighed eller som supplement til deres indtjening. Journalist Anders Haubart Madsen er en af dem.

”Jeg har selv valgt det, fordi jeg virkelig elsker at skrive for dagbladene. Jeg har fantastiske redaktører og får lov at dykke ned i de ting, jeg interesserer mig allermest for og synes er vigtige. Men ledelsen skal da være meget velkommen til at dele lidt ud af overskuddet,” siger han.

Anders Haubart Madsen skriver i dag primært for Weekendavisen, som betaler ham lidt bedre, end andre dagblade har gjort. Men han har regnet ud, at hans timeløn ligger nede på 150-250 kroner.

”Jeg skriver ofte om tung forskning og dykker ned i lange rapporter, så det kan sagtens tage en uge at levere et opslag på 10-15.000 anslag,” siger Anders Haubart Madsen og tilføjer, at timelønnen typisk er lidt højere, når han leverer faste formater.

”Det er, som om de fastansatte ikke ser, at de graver deres egen grav og om kort tid kan stå der selv.”

Heidi Lundsgaard, freelancefotograf

Ligesom flere andre freelancere efterlyser han mere solidaritet og fælles kamp med freelancerne fra de fastansatte.

”For eksempel har jeg indtryk af, at freelancerne simpelthen ikke er på tillidsfolkenes radar. Ude af øje, ude af sind,” siger Anders Haubart Madsen.

Freelancefotograf Heidi Lundsgaard har samme oplevelse.

”Det er, som om de fastansatte ikke ser, at de graver deres egen grav og om kort tid kan stå der selv,” siger fotograf Heidi Lundsgaard.

Tilbageholdende tillidsfolk

Mens stigningen i timebetalingen af tilkaldevikarer ofte følger overenskomsten, står freelancerne, der sælger artikler til stykpris, mere alene, når de skal forhandle. Mange aner ikke, hvad andre får i honorar, fordi redaktørerne holder kortene tæt til kroppen.

I den seneste udgave af fælles­overenskomsten med Danske Mediers Arbejdsgiverforening er det blevet indført, at tillidsfolkene på en række aviser i dag kan få ”indblik i honorarniveauet for freelanceleverancer”. Det er bare ikke så udbredt, at tillidsfolkene benytter sig af den ret.

På Kristeligt Dagblad har tillidsrepræsentant Britta Søndergaard ikke specifikt bedt om indblik i redaktionens aflønning af freelancere og deres lønudvikling. Men hun gør det gerne.

Ekstra Bladets tillidsmand Jimmi Willemoes har heller ikke benyttet sig af det.

”Måske det faktisk skulle sættes i et fast system,” siger han.

Tillidsrepræsentant på Jyllands-Posten Michael Stenvei forklarer, at avisens tillidsfolk og ledelse i enkelte tilfælde har diskuteret konkrete freelanceres honorar og også fået løftet enkelte anmeldere.

”Men når det er sagt, så er JP næppe lønførende på freelanceområdet. Freelancere er fortsat oversete i mediebranchen, og det er de også i JP-regi,” siger Michael Stenvei.

Han kunne godt tænke sig at gå skridtet videre og lave en aftale om minimumshonorarer for forskellige typer af indhold, så for eksempel en teateranmeldelse udløser et fast minimumsbeløb.

”I dag er der i realiteten ikke nogen bund, og vi oplever også, at freelancere konkurrerer mod hinanden på prisen. Der ville bladhusene jo være elendige købmænd, hvis de ikke udnyttede det,” siger han.

Foto: Jonas Pryner Andersen

 

Chefer: Vi betaler markedspris

For Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, er det ”helt skævt og dybt urimeligt”, at mediernes honorarer og takster til freelancere mange steder har stået stille i årevis.

”For den enkelte freelancer, der leverer indhold, bliver pengene jo mindre værd, når honoraret står stille. Derfor er der et skrigende behov for at opjustere honorarerne,” siger hun.

”Der er et skrigende behov for at opjustere honorarerne.”

Tine Johansen, formand, Dansk Journalistforbund

Men det er der ikke umiddelbart stor vilje til. I en mail til Journalisten skriver Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, at avisen betaler markedspris for de artikler, JP køber enkeltvis, og som forhandles individuelt.

”Helt generelt skammer vi os ikke over, at leverandører til alle dele af virksomheden fungerer i et forhold mellem udbud og efterspørgsel,” skriver han.

Også fra Aller Medias kommunikationsafdeling lyder det, at honorarniveauet er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

”Og der skal du vel have fat i en med forstand på de dynamikker fra CBS eller RUC. Det er jo ikke vores metier at udtale os om.”

Journalisten ville gerne have spurgt Stig Ørskov, koncernchef for JP/Politikens Hus, om koncernens seneste kanonoverskud giver anledning til at hæve freelancernes honorarer. Han har ikke ønsket at svare, og koncern­personalechef Mie Riedel Lentz henviser til chefredaktørerne for de enkelte titler.

Foto: Jonas Pryner Andersen

Frygt for at blive verfet ud

På Børsen ønsker chefredaktør Nikolaj Sommer heller ikke at svare på, om det er rimeligt, at avisen ikke har opjusteret sit honorar til en freelancer som fotograf Thomas Nielsen i 15 år.

”Vi har ingen kommentarer, da det drejer sig om kontrakt- og lønforhold,” skriver han.

Selv fortæller Thomas Nielsen, at han før coronakrisen havde en dialog med avisen om det, og at de ”ikke virkede helt uvillige til at se på det”.

”Men så kom corona-nedlukningen, alle blev hjemsendt, og vi havde bare overlevelse i tankerne. Og hvis jeg ringede rundt til alle mine kunder i morgen og sagde, at nu skal mine priser justeres for inflation, så tror jeg da, jeg ville blive arbejdsløs. Det er i hvert fald min frygt.”

”Min erfaring siger mig, at man risikerer at blive verfet ud, bare man italesætter det.”

Thomas Nielsen, freelancefotograf

Har du generelt selv været god nok til løbende at forsøge at få forhandlet dine priser op?

”Som mange andre fotografer er jeg nok også sådan en lidt flyvsk kunstnertype, der går mere op i at lave kvalitet end at lave penge. Men min erfaring siger mig også bare, at man risikerer at blive verfet ud, bare man italesætter det. Så i sekundet, du tænker tanken, er du inde og regne på, om du har råd til at miste den kunde,” siger Thomas Nielsen.

Priserne i denne artikel er fundet følgende steder: Politiken pristjek 2007, Netto i Fiolstræde april 2022, Børsen.dk 2007 og 2022, MIH Fjernvarme ApS og Boligøkonomisk Videncenter.

Foto: Jonas Pryner Andersen

 

Opdateret 18/5 kl. 10.10: Det præcise beløb på ekstra vederlag til Børsens direktionen fra 2021 er fjernet fra artiklen. Det fremstod misvisende, da det ikke kun gik til bonus, men også til udvidelse af direktionen.