Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:18 18.02.2021 Christian Lindhardt

Samvirke holder pause fra Facebook

De cirka 100.000 brugere, der følger Samvirke på Facebook, kommer den næste tid til at se langt efter forbrugermagasinets indhold på platformen.

I et opslag på netop Facebook skriver Samvirke nemlig, at mediet de kommende måneder holder pause fra det sociale medie.

”Facebook har i en periode gjort det sværere og sværere for os som medie at vise jer indhold og linke jer over til vores side. Samtidig viser Facebook vores opslag til færre og færre – en udvikling, vi kun kan ændre, hvis vi betaler for annoncering,” lyder forklaringen. 

I stedet vil Samvirke, der med 1.131.000 læsere er et af de mest læste månedsmagasiner i Danmark, den kommende tid fokusere indsatsen på at skabe en god digital platform til brugerne på samvirke.dk.

”Efter sommer evaluerer vi endnu en gang på vores brug af sociale medier,” skriver mediet i facebookopslaget.  

 

SENESTE NYT

Flere nyheder