Forfattere, radio- og tv-værter, analytikere, journalister, korrekturlæsere, redaktører og pr-specialister er blandt de 40 nemmeste jobtitler at erstatte med kunstig intelligens.

Sådan lyder i hvert fald konklusionen i en endnu ikke peer-reviewed rapport af forskere fra softwarevirksomheden Microsoft, som har investeret ufattelige summer i udvikling af kunstig intelligens, og som også satser stort på at sælge sine AI-løsninger på det ophedede marked.

Og spørger man Aske Kammer, som forsker i innovation i mediebranchen ved Roskilde Universitet (RUC), er der da også god grund til at være skeptisk over for undersøgelsen:

”Jeg har meget stor forståelse for, hvis man sidder som DJ’er og bekymrer sig. For der er mange af de stillinger på listen, der lugter lidt af journalistik og kommunikation,” siger han.

”Men man skal være opmærksom på, hvad det er for nogle opgaver, som AI kan true,” tilføjer han.

Bedst til reproduktion

Og helt konkret er kunstig intelligens for nuværende og i den nærmeste fremtid primært god til at reproducere andre personers værk.

”En AI kan ikke på samme niveau som en journalist ringe til kilder eller skaffe nye informationer. Den kan læse en rapport, men ikke få nye perspektiver, nye eksperter eller erfaringskilder ind, som eksempelvis et tiltag vil gå ud over,” siger Aske Kammer.

Men der er stadig en gruppe DJ’ere, der bør være en smule bekymret for fremtiden, fremhæver han.

Det er eksempelvis dem, der arbejder journalistisk, men i højere grad skriver versioneringer af andre mediers historier og laver ”rugbrødsjournalistik”:

”Det er helt klart blevet mere udsat end den opsøgende og aktive journalistik. Og hvis jeg sad i sådan en stilling, ville jeg være mere bekymret, end hvis jeg sad i en stilling, hvor man ringer rundt og snakker med folk, eller sågar forlader redaktionslokalet for at komme ud i virkeligheden,” siger han.

Ikke lige om hjørnet

På samme måde giver Aske Kammer det ikke mange chancer, at kunstig intelligens skulle overtage jobbet fra redaktører, som også er på listen i Microsofts rapport:

”Jeg ser det ikke for mig lige om hjørnet, og heller ikke lidt nede ad vejen. Der er så mange menneskelige beslutninger og vurderinger inde over det at lave journalistik, så det har jeg svært ved at se for mig, at man rent fagligt kan gøre, eller at medier skulle have modet til det,” siger han.

Men det kan sagtens tænkes, vurderer Aske Kammer, at kunstig intelligens i højere grad kommer til at spille en rolle i vores fælles idéudvikling.

”Det er mere realistisk, at vi kommer til at bruge det som et værktøj til at arbejde med vores egen bias, kildevalg, og om vi har det samme blik på alt,” siger han.

Dermed er det også sandsynligt, at lige netop den form for værktøjer vil blive udbygget på mediearbejdspladserne landet rundt.