Nogen i Rusland holder godt øje med det undersøgende medie Danwatch.

Det mærkede mediet, da der for nyligt tikkede en mail ind fra et russisk advokatkontor med hovedsæde i et kontorbyggeri godt to kilometer fra Kreml i Moskva.

Her forlød det i truende vendinger, at der kunne blive lagt sag an mod Danwatch, hvis mediet ikke fjernede oplysninger om advokaternes klient i Danwatchs dækning af den såkaldte russiske skyggeflåde.

Helt konkret er det ifølge administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør hos Danwatch, Jesper Nymark, en SLAPP-sag, hvor de russiske advokater forsøger at presse Danwatch til tavshed.

”Det er helt efter bogen. Først rasler de med sablen, hvorefter vi har noget tid til at rette ind. Og hvis vi ikke gør det, kan vi ende i en retssag, hvor målet er at dræne os for penge,” siger Jesper Nymark.

Trafik fra Omsk og Moskva

Danwatch står på mål for mediets journalistik i sagen, som er citeret langt ud over Danmarks grænser. Konkret har mediet gennem undersøgende journalistik dokumenteret, at et stort antal slidte transportskibe sejler rundt med sanktioneret russisk olie, blandt andet gennem danske farvande.

Det er et af de firmaer, der ifølge mediets oplysninger står bag de mystiske sejladser, der har pudset advokaterne på nakken af Danwatch.

”Man sidder med en fornemmelse af, at hver gang vi skriver om skyggeflåden, er der nogen, der tjekker, hvad vi har gang i,” siger Jakob Kjøgx Bohr, som er en af de journalister, der har arbejdet mest med sagen.

De russiske øjne i nakken dokumenteres også af trafikken på Danwatchs hjemmeside, hver gang det udgiver en artikel om den russiske skyggeflåde.

Her kommer der trafik fra russiske byer som Moskva, Skt. Petersborg og Omsk.

Rammer også danske medier

Ud over artiklerne om selve skyggeflåden er det tydeligt på trafiklisterne, at besøgene også går ind på de enkelte journalisters bylineprofiler på Danwatchs hjemmeside.

Ifølge Jesper Nymark har Danwatchs udgivelsespartnere på historien, blandt andre Financial Times, ikke oplevet lignende henvendelser fra russiske advokater.

Det får ham til at konstatere, at det må være et mål at gå efter det mindste medie med færre ressourcer. Danwatch har en årlig omsætning på omtrent 13 millioner kroner og har også tidligere oplevet lignende advokathenvendelser i forbindelse med andre afsløringer.

Ved at dele historien håber han at sætte øget fokus på, at SLAPP-sager er et voksende fænomen internationalt, som også rammer danske medier.

”Som medie er vi selvfølgelig interesseret i, at der kommer en bevidsthed og bevågenhed om, at det bliver sværere at lave kritisk journalistik,” siger han.

På EU-niveau har bevidstheden om SLAPP-sager blandt andet ført til det såkaldte Anti-SLAPP direktiv, som har til formål at beskytte journalister og medier mod den form for sager. Eksempelvis kan en dommer pålægge sagsøger omkostninger, hvis retssagen vurderes urimelig.

Danwatch er dog opmærksom på, at de truende advokater kan forsøge at få Danwatch for retten i et land uden for EU, da dele af artikelkomplekset hos Danwatch også er udkommet på engelsk.

Og i sådan et tilfælde er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt Danwatch har en god chance for at vinde eller ej:

”Det er et spørgsmål om den omkostning, der er ved at føre en retssag i for eksempel England. Og der vil de jo prøve at få os til at bløde ud i processen,” siger Jesper Nymark.