For godt et år siden var det en særlig dag i Bruxelles den 22. oktober 2025. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyi, var i byen for at takke EU-Kommissionen for vedtagelsen af den 19. europæiske sanktionspakke mod Rusland.

Men da Volodymyr Zelenskyi indtog det blå podium i Bruxelles, begyndte han sin omskrevne tale med en særlig hilsen til det samlede pressekorps i salen.

Anledningen var i sandhed ”en stor tragedie”, som han udtrykte det.

For netop denne dag var tre journalister blevet angrebet i Ukraine med fatale konsekvenser til følge.

Den 43-årige journalist Olena Hubanova og hendes kollega, den 33-årige kameramand Yevhen Karmazin, blev begge dræbt på stedet, da en russisk drone havde angrebet deres bil samme formiddag.

Deres kollega, journalist, dronefotograf og producer Oleksandr Kolychev, lå nu ifølge præsidenten hårdt såret på et hospital i frontlinjebyen Kramatorsk.

Oleksandr Kolychev siger i et interview med Journalisten, at mediefolk i stigende grad bliver set som legitime mål.

”Næst efter dronepiloter er journalister i dag det mest eftertragtede mål. Derefter kommer infanterisoldaterne,” siger han.

Oleksandr Kolychev blev ramt af en russisk drone og har utallige og varige skader. Foto: Thea Pedersen

Oleksandr Kolychev forklarer, at han og hans to kolleger blev ramt af en såkaldt Lancet-drone.

”De koster cirka 50.000 dollars, og dengang blev de kun brugt imod militære køretøjer, og kampvogne. Så vi ignorerede det,” siger han.

Kort efter blev gruppen ramt.

Med angrebet steg antallet af dræbte og sårede mediearbejdere endnu en gang siden den russiske fuldskalainvasion, og 2025 indskrev sig som det mest fatale år siden invasionens første måneder i 2022.

Krigens nye logik

Til dato er 21 lokale og udenlandske mediearbejdere blevet dræbt, og mindst 62 kolleger er blevet såret, viser de seneste tal fra det ukrainske journalistforbund, NUJU.

De danske freelancejournalister Stefan Weichert og Emil Filtenborg blev for eksempel hårdt såret blot to dage efter invasionen.

Oveni skal man lægge de 26 ukrainske journalister, der ifølge NUJU menes fængslet i russisk varetægt.

Det er krigens teknologiske udvikling, der i særlig grad øger risikoen for arbejdet i krigszonen.

Et utal af mediehuse er blevet bombet eller lukket på grund af risikoen for at blive ramt.

Journalister betragtes i stigende grad som reelle mål, der med dronernes indtog over slagmarken nu kan udpeges og følges på lang afstand af fjendtlige øjne.

Fjerner presseskiltet

Kamikazedronen, der angreb Olena Hubanova, Yevhen Karmazin og Oleksandr Kolychev, slog ned 20 kilometer fra den reelle frontlinje.

Ifølge RSF indskrev de såkaldte FPV-droner (droner, der styres via live kamerabriller, red.) sig således i 2025 som den største trussel mod journalister, der for manges vedkommende tager konsekvensen og fjerner det presseskilt, der traditionelt har været med til at beskytte dem.

Det er samtidig en del af trusselbilledet, at Rusland i stor stil benytter sig af såkaldte ’double-tap’ angreb – angreb der bevidst udføres, når brandfolk, ambulancefolk og naturligvis journalister - er nået frem til åstedet.

Desuden er mindst 25 hoteller blevet udsat for et russisk drone- eller missilangreb, viser de seneste tal.

I august 2024 oplevede denne skribent, hvordan kolleger fra Reuters tavst fulgte redningsfolk og lighunde, der ledte efter deres sikkerhedsrådgiver, som lå begravet under det pulveriserede Hotel Saphire i Kramatorsk, mens deres ukrainske kollega var hastet på hospitalet og i dag stadig kæmper med at have mistet store dele af sin hukommelse.

På vej mod krigens femårsdag er Journalisten taget til Ukraine for at møde tre lokale kolleger, som på egen krop har mærket krigens ændrede arbejdsvilkår og overlevet det, de fleste har det med at tænke, sker for andre – og aldrig for dem selv.