Danske medier er bredt set enige om, at kunstig intelligens kan være et enormt godt arbejdsredskab til eksempelvis research, transskribering og redaktionel sparring.

Men de er langt mere nervøse for at lade den kunstige intelligens udarbejde journalistikken, som det skete hos Berlingske, der for nylig udgav en artikel med AI-opdigtede citater.

Og grænserne for brugen af kunstig intelligens bliver kun endnu mere relevante af, at det nu optræder i regeringsgrundlaget, at nyheder skrevet af AI ikke bør få mediestøtte.

Det viser en rundspørge foretaget af Journalisten hos Kristeligt Dagblad, DR, Nordjyske, JydskeVestkysten, TV 2 Østjylland og TV 2.

Kristeligt Dagblad: Laves af mennesker

På Kristeligt Dagblad er det en selvstændig værdi, at journalistikken er lavet af mennesker, og den kvalitet er aldrig til forhandling, svarer chefredaktør Jeppe Duvå:

”Kunstig intelligens må ikke bruges til at skrive artikler eller dele af artikler i Kristeligt Dagblad,” slår han fast, men understreger, at redaktionen kan bruge det til idéudvikling og research.

Avisen udgiver dog gerne AI-skabt indhold, hvis det ikke ”giver sig ud for at være journalistik”. Det kan eksempelvis være listestof om radio/tv-programmer eller lignende.

Her er det også vigtigt for avisen, at brugen af AI deklareres over for læseren, hvis det har tydelig relevans for brugerne.

Berlingske-sagen med opdigtede citater har ikke givet anledning til at trække brugen af kunstig intelligens tilbage, men Jeppe Duvå lægger vægt på forsigtighed og menneskelig kontrol med værktøjerne:

”Men selv det bedste regelsæt bliver ligegyldigt, hvis en medarbejder ignorerer det og vælger at køre sin egen politik. Min faste overbevisning er heldigvis, at der er en høj grad af modenhed blandt alle på avisen om muligheder og de store risici ved AI i redaktionelle sammenhænge,” tilføjer han.

DR: Kræver godkendelse

I DR Nyheder må der godt udgives indhold, der helt eller delvist er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, men der skal foretages ”en grundig redaktionel vurdering” forinden, ligesom det skal godkendes og gennemgås af en redaktør eller chef før udgivelse.

Hvis kunstig intelligens bruges til rekonstruktioner, dramatiseringer, stemmer eller fotorealistisk indhold, skal der gives tilladelse på direktørniveau inden publicering. Sådan lyder det i et skriftligt svar fra DR's kommunikationsafdeling. Og uanset hvad skal det tydeligt deklareres over for brugerne.

Medarbejdere må derudover bruge generativ AI som et arbejdsredskab til research, transskribering, oversættelse og sparring.

Til gengæld er det ikke tilladt for DR's medarbejdere at uploade fortrolige eller ophavsretligt beskyttede oplysninger til AI-værktøjer uden databehandleraftale.

DR Nyheder understreger, at medarbejderne står på mål for alt, der publiceres:

”Journalister i DR Nyheder, som f.eks. bruger DRchat til at bearbejde eller lave udkast til et tekstafsnit, står på mål for hvert eneste ord på samme måde, som hvis medarbejderen selv havde skrevet ordene,” lyder det i udtalelsen.

Nordjyske: Indgår som værktøj

På Nordjyske følger man linjen om, at kunstig intelligens primært er et hjælpeværktøj, og altså ikke en erstatning for journalistisk arbejde, kildekritik eller redaktionelt ansvar, skriver ansvarshavende chefredaktør, Stefan Buur Hansen:

”AI kan derfor indgå som et værktøj i produktionen af journalistik, men det fritager aldrig den ansvarlige journalist eller redaktør for det redaktionelle ansvar,” lyder det.

I udgangspunktet udgiver Nordjyske ikke indhold, der primært er genereret af kunstig intelligens. Dog udgiver mediet eksempelvis oversigter over bolighandler fra Ritzau, hvor der i bunden anføres, at artiklen er skrevet af Ritzaus tekstrobot på baggrund af data fra tingbogen og BBR.

For Stefan Buur Hansen understreger sagen fra Berlingske, at kunstig intelligens ikke skal overtage det journalistiske ansvar:

”Ulempen ved retningslinjer er, at de næsten konstant skal opdateres for at følge udviklingen. Vi tror derfor mere på at have en filosofi inden for området. En del af denne kunne være, at hvis ikke vi selv gider skrive en artikel, gider brugerne formentlig heller ikke bruge tid på at læse den,” lyder det.

TV 2 Østjylland: Bruges til udkast og ideer

Hos TV 2 Østjylland ser de et betydeligt potentiale i, hvad kunstig intelligens kan tilføre journalistikken, og ønsker derfor at udforske de muligheder, teknologien giver.

”Samtidig er vi bevidste om de etiske og redaktionelle udfordringer, den medfører. Vores tilgang handler ikke om enten bevidstløst at omfavne eller kategorisk afvise AI, men om at bruge teknologien ansvarligt, nysgerrigt og eksperimenterende – altid med etikken og brugernes tillid som det vigtigste parameter,” skriver innovations- og udviklingschef Stine Thorsgaard Kjær.

Derfor er det centralt for den regionale tv-station, at mennesker skal være ind over.

”Vi udgiver ikke AI-genererede artikler eller færdige journalistiske produkter. Men vi bruger AI til udkast, idéudvikling, korrektur, opsummeringer, planlægning, research mv. Alt materiale bearbejdet med AI skal ses igennem og godkendes af et menneske før publicering,” lyder det videre.

Den nylige sag hos Berlingske viser ifølge Stine Thorsgaard Kjær, at det er vigtigt at have mennesker inde over brugen af værktøjerne, og at alle kender retningslinjerne i mediehuset:

”Der var fejl før AI, og der vil komme fejl efter AI-teknologiens indtog. AI kan være et nyttigt værktøj, men det redaktionelle ansvar ligger stadig hos mennesker,” lyder det.

JydskeVestkysten: Et værktøj

På JydskeVestkysten henviser chefredaktør Mette Cramon til de etiske retningslinjer for kunstig intelligens, som ligger tilgængelige online.

Her fremgår det, at det altid er mennesker, der skal vurdere, redigere og være ansvarlige for det indhold, der publiceres.

”Vi bruger kunstig intelligens som et værktøj i det journalistiske arbejde – for eksempel til research, analyse og til at bearbejde tekst og information (...) AI kan hjælpe i arbejdsprocessen, men en journalist står altid inde for det, der bliver publiceret,” lyder det videre.

TV 2: Tænker os om

På TV 2 er man stadig i gang med at eksperimentere med AI-værktøjer, og ifølge nyhedsdirektør Anne Mette Svane tager man sig god tid ”til at tænke os om”.

”Vi kan bruge AI til at hjælpe med research, formuleringer, rubrikker, stavekontrol og udkast til resuméer af f.eks. regnskaber og artikler, og vi undersøger naturligvis løbende, hvordan vi bedst kan bruge ny teknologi, der kan understøtte, udvikle og forbedre vores publicistiske arbejde,” lyder det.

Her TV 2 inddrager TV 2 også medarbejderne i, hvordan kunstig intelligens kan bruges redaktionelt.

”Vores troværdighed - og at være i trit med danskernes forventninger til os - er helt centralt, og derfor vil vi bruge AI-værktøjer balanceret i det redaktionelle arbejde,” lyder det.

Politiken, Fyns Amts Avis, Berlingske, Zetland, B.T. har ikke svaret på Journalistens henvendelse.