Først blev Rasmus meget overrasket. Og så blev han med egne ord ret sur.

Følelserne kom torsdag, efter han og hans kone tilfældigvis havde googlet deres egne navne, efter konen havde set et opslag på Instagram om, hvor meget man faktisk kunne finde på sig selv i søgemaskinen.

Overraskelsen bestod i, at de som søgeresultat nummer to blev præsenteret for en artikel i Fyens Stiftstidende, hvor deres nye adresse ligger frit tilgængeligt sammen med deres fulde navne, efter de i september købte nyt hus.

Men det er på ingen måde meningen, at deres adresse skal kunne søges frem på den måde, for de har begge adressebeskyttelse.

”Min kones familieforhold er ikke de bedste. Der har været vold i hjemmet, og hun har ikke kontakt til sin far. Så vi har adressebeskyttelse for, at han for eksempel ikke kan opsøge os,” forklarer Rasmus, der her i artiklen optræder under et andet navn.
Journalisten er bekendt med hans rigtige navn.

”Slet ikke i offentlighedens interesse”

Rasmus er næsten sikker på, at de begge har haft aktiv adressebeskyttelse, da de købte huset. Adressebeskyttelsen skal dog forlænges manuelt hvert år, og Rasmus kan ikke afvise, at den i en kort periode har været udløbet. Det ændrer dog ikke ved hans kritik af, at adressen lå frit fremme og blev koblet til hans og konens navn.

”Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Jeg kan godt se, at det i lyset af de stigende boligpriser er i offentlighedens interesse, hvad et hus i det område bliver solgt for. Men navnet på hvem, der har købt og solgt huset, er jo slet ikke i offentlighedens interesse,” siger Rasmus.

Den artikel, der er tale om, er et Ritzau-telegram, som Fyens Stiftstidende har bragt. Da Rasmus opdagede artiklen tog han med det samme kontakt til kundeservice hos Fyens Stiftstidende, men havde seks dage senere ikke fået svar fra dem.

Men efter Journalistens henvendelse har Fyens Stiftstidende fjernet navnene, oplyser Poul Kjærgaard, chefredaktør på mediet.

”Jeg kan godt forstå, at han er ked af, at hans oplysninger er kommet ud, når han har ønsket at have navne- og adressebeskyttelse. Jeg har efter din henvendelse i går anonymiseret artiklen, fordi vi har dyb respekt for det, og vi gør det nærmest per automatik, når vi får den slags henvendelser,” siger Poul Kjærgaard.

Vender søgning på hovedet

Ritzau henter automatisk oplysninger om bolighandler fra den digitale tingbog og Bygnings- og Boligregistret. Hvis man har adressebeskyttelse ligger navnene ikke tilgængelige i tinglysningen. Men her ligger parrets navn altså, og det er derfor, de er kommet med i telegrammet.

Men der er en væsentlig forskel i, hvordan man kan finde oplysninger i tinglysningen og i Google.

For i tinglysningen kan man udelukkende finde parrets navn, hvis man søger på den konkrete adresse.

Men når et medie bringer oplysningerne, så kan man alene ud fra navnene hurtigt og nemt søge adressen frem - og den forsvinder ikke igen, selvom man fornyer sin adressebeskyttelse.

”Så kan adressebeskyttelsen jo være helt lige meget,” siger Rasmus og fortsætter:

”Det giver en følelse af utryghed. Vi er ikke så bange for, at det faktisk sker, men nu kan min kones far opsøge os, hvis han vil.”

Fastholder offentlig interesse

Hos Fyens Stiftstidende forsikrer Poul Kjærgaard, at oplysninger om navne ikke kan komme ud, hvis en borger har navne- og adressebeskyttelse.

”Systemet er sat op på den måde, at folk med adressebeskyttelse ikke bliver offentliggjort. Det, mener vi, er et sikkert filter.”

”Hele det her system bygger på, at man fra myndighedernes side ønsker offentlighed omkring boligkøb i Danmark. Det er ikke nyt, at vi skriver om hushandler og hvem, der bosætter sig i et lokalområde. Vi synes, at det har offentlighedens interesse,” siger Poul Kjærgaard.

Hvorfor er det i offentlighedens interesse?

”Vi er et nærlokalt medier, hvor vi fortæller om, hvad der sker i et lokalt område, og hvem der flytter ind, og hvordan boligmarkedet udvikler sig.”

Det dækker i hvert fald en nysgerrighed, man kan have. Men hvorfor er det i offentlighedens interesse at fortælle hvem, der flytter ind og ud?

”Vi interesserer os for det nærlokale, og hvem der bor der. Der er offentlighed om bolighandler. Det skriver vi om ligesom nyeste regnskabstal. De kan jo også søges frem i de offentlige registre. Derfor er det også vigtigt at have opdateret sin adressebeskyttelse, hvis man har behov for den.”

I Tinglysningen kan man ikke søge på navne, så man skal have en konkret formodning om, at nogen bor på en adresse, for at finde dem. Når I udgiver sådan en artikel, kan adressen søges frem ved navn. Gør det ikke en forskel?

”Den fortæller, hvem der bor hvor. Vi mener, at der er offentlig interesse i, hvem der flytter ind og ud.”

Selvom I retter nu, har den ligget der i fire måneder, uden parret har anet det. Hvorfor ikke kontakte dem inden udgivelse?

”Fordi det ligger offentligt tilgængeligt. Vi bringer jo mange hundreder af de her hushandler hvert år. Jeg kan godt forstå, at du spørger, men det vil være et ekstremt stort setup. Vi går ud fra, at folk med behov for adressebeskyttelse har sat den korrekt op,” siger Poul Kjærgaard.