Rettelse: Denne artikel optræder også i Journalisten nr. 4 2016, men i den trykte udgave er 20 linjer desværre faldet ud ved en fejl. Hvis du har læst artiklen på tryk, kan du hurtigt finde de 20 linjer herunder, hvor de er markeret med gult.

»Så bliver det ikke mere meta!« udbryder Henrik Qvortrup og slår nærmest triumferende ud med armene.

Han står i Folketingets mest fornemme lokale, Samtaleværelset, med de gigantiske lysekroner og Herman Vedels store grundlovsmaleri fra 1915, da kvinderne fik stemmeret.

På den ene eller den anden måde er vi mindst fire medier til stede i lokalet med hver vores dagsorden. Og Henrik Qvortrup er i centrum for det hele, hvad enten det er foran eller bag ved kameraet eller mikrofonen.

Henrik Qvortrup skal om lidt lave et af sine politikerinterviews til sit program ’Aktuelt Kvarter’ på tv-kanalen DK4. Tv-folkene er ved at sætte lys og kameraer op i den ene ende af lokalet.

I den anden ende har Qvortrup netop rejst sig fra et rundt mahognibord, hvor han sammen med satiresitet Rokokopostens medstifter Mikkel Andersson netop har lagt sidste hånd på en dummy til et nyt kritisk mediemagasin på Radio24syv. Et magasin, der skal tage kampen op med P1’s ’Mennesker og Medier’.

Qvortrup har fået den idé at spørge klassens frække radiodreng, om man ikke skulle »sætte ræven til at vogte gæs«, som Qvortrup selv formulerer det. 

»Hvis man skal have nogen til at revse medierne, så skal det jo være én, som ikke er venner med nogen af dem,« ræsonnerer Qvortrup. 

Fotografen og jeg er netop ankommet for at begynde de indledende øvelser til dette portræt. Og for at det ikke skal være løgn, så ankommer der nu endnu et tv-hold. TV3 skal interviewe Qvortrup om hans forventninger til aftenens middag hos Ditte Okman, som han kender fra sin tid på Se og Hør. 

Henrik Qvortrup deltager i TV3’s realityprogram ’Til Middag hos …’ hvor fire kendte danskere på skift laver middag til hinanden.

»Når Ditte Okman er vært, så kan man være ret sikker på, at samtalen før eller siden bliver sporet ind på de nedre regioner,« lyder analysen fra Qvortrup til TV3’s journalist.

Hvis Henrik Qvortrup betragter hele sceneriet denne torsdag formiddag i begyndelsen af april 2016 som lidt af en personlig triumf, så kan man egentlig godt forstå ham.

29. april 2014 

Denne tirsdag eftermiddag ramler Henrik Qvortrups verden. Han sidder på TV 2-nyhedsdirektør Michael Dyrbys kontor. Følelserne har overvældet manden med det hårdkogte image. 

Henrik Qvortrup har smidt brillerne og gemmer ansigtet i sine hænder, mens nyhedsdirektøren henter ham et glas vand. Han har netop fået beskeden om, at det er slut! At han er tvunget til at sige sit drømmejob op som politisk kommentator på TV 2.  

Dagen før har BT kickstartet en medieorkan med historien om, at Se og Hør gennem flere år angiveligt overvågede kendte og kongeliges kreditkort. Og at samarbejdet med og betalingen til den såkaldte tys-tys- kilde hos IBM blev iværksat i Qvortrups tid som chefredaktør. 

Fortiden har nu indhentet dansk presses omstridte ”enfant terrible”. Han bliver flere steder dømt færdig som seriøs journalist. 

»Han er nok brugbar i baglokalet et eller andet sted fremover,« siger Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert eksempelvis til Berlingske, en måned efter at sagen kom frem. Andre tager forbehold. 

”Men forbrydelsens art betyder, at aflusningen vil tage sin tid,” skriver Berlingske i samme portræt. 

Henrik Qvortrup selv erklærer sig uskyldig og siger, at han ikke var klar over, at informationerne fra tys-tys kilden var ulovligt tilvejebragt.   

Men hans troværdighed er helt i bund. Han er skandaliseret og arbejdsløs. I dag er han sigtet i det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale. 

Anklagemyndigheden afgør, om der skal rejses tiltaler mod de 12 sigtede i sagen i løbet af foråret, og sagen skal efter planen for byretten i Glostrup dette efterår. Men Henrik Qvortrup er ikke synderligt bekymret for selve retssagen. Mere det faktum, at den endelige dom kan trække ud helt til 2018, hvis den bliver anket hele vejen. 

»Jeg er ikke så bekymret for sagens udfald. Den største straf har jeg fået: At være fanget i dette limbo, hvor de store og etablerede medier ikke vil bruge mig som politisk kommentator. Jeg betaler stadig af på den dom, som de danske medier gav mig, da sagen var to dage gammel kun baseret på BT’s dækning,« siger Henrik Qvortrup og fortsætter:

»Der er så mange halve sandheder i denne sag. Der er så mange, der karter rundt og blander moral og jura og modstand mod Se og Hør og min person sammen til én stor gryderet. Det er nok bare sådan, det er. Men derfor er jeg så glad for, at der nu er nogle nøgterne juridiske hjerner i vores retssystem, der skal se på denne sag. Men har jeg gjort noget juridisk forkert, så skal jeg selvfølgelig have et rap over fingrene.«

Men det er vel fuldt forståeligt, at mange chefredaktører i den nuværende situation ikke ønsker at få deres medies brand associeret med dig, når du er indblandet i så alvorlig en sag? 

»Det ved jeg ikke. I forhold til princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, så synes jeg, at det er en anelse hysterisk. Ingen har sat spørgsmålstegn ved mine faglige kvalifikationer som politisk journalist. Jeg kan konstatere, at en række andre medier godt kan bruge mig, og at politikerne gerne stiller op til interview med mig.« 

Samtaleværelset

I dag skal han interviewe Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, til DK4. Det var denne lille tv-kanal, der som det første medie gav Henrik Qvortrup comeback som politisk journalist med eget politisk talkshow otte måneder efter sin de facto fyring på TV 2. 

Måneden efter begyndte han også at fungere som politisk kommentator i gratisavisen Metroxpress. Det passer ret præcist med, at Henrik Qvortrup fik ni måneders løn med sig fra TV 2.  

»Jeg husker hele den periode som et hektisk kaffemøderidt for at finde ud af, hvem der turde binde an med mig,« siger Henrik Qvortrup.

Chefredaktører fra Ekstra Bladet, Berlingske og Information sagde i januar 2015 til Politiken, at de ikke ville ansætte Henrik Qvortrup med henvisning til hans troværdighed.

Han bliver ikke længere brugt som politisk kommentator hos eksempelvis TV 2 News, Ritzau og ’Deadline’ på DR2, som alle brugte ham flittigt før Se og Hør-sagen.

»De to gange, hvor DR har formastet sig til at bruge mig som politisk kommentator i ’Pressen’ på P3 og som vikar i ’Jersild minus spin’, endte det som en debat i ’Presselogen’ på TV 2 News, som om det var Amagermanden, de havde haft i studiet. Jeg kan konstatere, at der er en de facto boykot af mig på de etablerede medier,« siger Henrik Qvortrup.  

Tiden frem til sine første engagementer brugte han på at skrive sin selvbiografi. Den skulle være udkommet på Politikens Forlag. Men den endte hos People’sPress, fordi topledelsen i JP/Politikens Hus ikke kunne stå inde for at udgive Qvortrups biografi. 

Tre år tidligere havde Politikens Forlag ellers udgivet en biografi om den højt placerede Hells Angels-rocker Brian Sandberg, som på det tidspunkt var sigtet af politiet for at have beordret to drabsforsøg.

»Det er jo helt vildt,« siger Henrik Qvortrup.

Da han returnerede til Christiansborg for DK4, var det med ægte ængstelse i maven.  

»Jeg var pissenervøs for, at politikerne slet ikke ville stille op. De kunne have haft samme tilgang til mig som chefredaktørerne på de pæne og etablerede medier. Det var en stor sejr for mig, at toppolitikerne stillede op én efter én. Ingen har sagt nej endnu,« siger Henrik Qvortrup.

Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) var hans første interviewoffer for DK4. Siden har han lavet interviews med toppolitikere fra alle de øvrige partier.   

Henrik Qvortrup er også fast paneldeltager i sladderprogrammet ’Det vi taler om’ på Radio24syv, laver presserådgivning for to større danske virksomheder og holder foredrag.

Desuden sidder han hver fredag formiddag i sin fætter journalisten Thomas Qvortrups køkken i Rødovre. Her optager de sammen deres egen ugentlige politiske podcast ’Borgen Unplugged’ med Thomas som vært, der interviewer den politiske kommentator Henrik. 

Hidtil et rent ”con amore-projekt” for de to fætre. Men de har netop landet deres første sponsor i form af Sparekassen Kronjylland. Podcasten er en vigtig platform i Henrik Qvortrups rehabiliteringsprojekt. Og han sender hver uge et link til ’Borgen Unplugged’ ud til sine 60.000 følgere på Twitter. 

»Jeg forsøger at krabbe mig tilbage,« siger Henrik Qvortrup og løfter sine arme mod loftet i Folketingets Samtaleværelse og laver fagter, som om han er ved at klatre op ad en stejl klippevæg.    

De mange projekter er ikke kun beskæftigelsesterapi for en rastløs mand, der venter på sin dom. Eller en forfængelig mands stædige kamp for at rehabilitere sig selv. Henrik Qvortrups mission har også en mere jordnær karakter: Han skal kunne betale sine regninger.

Der skal mad på bordet hjemme hos hans gravide hustru, Marie, og deres tre børn. Dertil kommer en forsvarsadvokat, som også skal betales, hvis han bliver dømt. Og når man bor i en næsten 300 kvadratmeter stor andelslejlighed i to plan på Gammel Kongevej i et af landets dyreste postnumre på Frederiksberg, så skal der hives nogle penge hjem hver måned. 

Derfor har Henrik Qvortrup efter sit exit på TV 2 løbende deltaget i flere realityprogrammer på TV3. Han har ingen fine fornemmelser. 

»Sidste år var jeg med i et gameshow ude i junglen på TV3, hvor vi blev overhældt med myrer og den slags. Det er sjovt, og TV3 betaler godt. Jeg skal jo have smør på brødet. Og jeg kan ikke se, at det skulle diskvalificere mig til at være politisk kommentator, selv om alle denne verdens Kurt Strand-typer nok vil sige noget andet,« siger Henrik Qvortrup.  

Mennesket Henrik Qvortrup

Henrik Qvortrup voksede op i en helt almindelig middelklassefamilie i parcelhus i Aarhus-forstaden Hasle. Faren var kontorfunktionær i postvæsenet, og moren var bankassistent på deltid. 

»Han var meget sin egen. Det var en pestilens at diskutere med ham i min barndom. Han vandt jo altid. Hvis han mente noget, så gik han ikke på kompromis med det. Han var meget principfast i en usædvanligt ung alder. Og han fulgte ikke mainstream i ungdomsårene. Når mine veninder fløj ind og ud af huset, så sad han på sit værelse og læste Newsweek. Jeg tænkte, at min storebror var en særling. Men omvendt var jeg fascineret af, at han ikke fulgte strømmen,« siger søsteren Lisbeth Qvortrup, der i dag er skoleleder på en privatskole i Aarhus.

Mens andre unge på den tid hørte David Bowie, insisterede Henrik Qvortrup ofte på at høre Birthe Kjær og Gustav Winckler.   

Rollen som ”enfant terrible” er noget, som Henrik Qvortrup kun har taget til sig i sit arbejdsliv, fortæller Shahin Iranzad. Han blev venner med Henrik Qvortrup, da de var 13-14-år. De to gik i parallelklasse sammen på Hasle Skole og ses stadig sporadisk.

»Vi var nogle pæne unge mænd. I hans privatliv har han aldrig været grænsesøgende. Der er jo aldrig nogen, der har fanget Qvortrup pissefuld i byen med 23 afklædte negerdanserinder omkring sig,« siger Shahin Iranzad, der i dag er direktør i eget firma, der importerer tekstiltilbehør fra Fjernøsten. 

De eneste tegn på en smule oprør i ungdomsårene var af politisk karakter. Henrik Qvortrups far var og er stadig trofast SF’er. Den unge Qvortrup var derimod i begyndelsen af firserne i et års tid medlem af Venstres Ungdom, hvor han mødte sin første kæreste. 

»Henrik har en iboende Rasmus modsat. Hvis han kommer ind i et rum, hvor alle er borgerlige, så kan han godt finde på at påtage sig rollen som den, der er uenig. Han kan godt lide at tage en diskussion for diskussionens skyld,« siger Shahin Iranzad, der selv var medlem af KU i sin ungdom. 

Dømt ude

Journalisten Henrik Qvortrups ry for at gå til grænsen og nogle gange over den blev især støbt i hans tid på Se og Hør fra 2002 til 2008, hvor han var en jævnlig gæst i byretten. 

Som chefredaktør drejede Qvortrup bladet i en mere konfronterende og tabloid retning. Han indførte stikkerlinjen med tiphonorar til kilderne og sloganet: ”Der gik vi over stregen, men torsdag gør vi det igen”.

To gange i den periode blev han dømt ude som politisk kommentator, men kæmpede sig tilbage.

Da Henrik Qvortrup blev chefredaktør på sladderbladet Se og Hør i 2002, troede han ikke engang selv, at han nogensinde kunne vende tilbage til den politiske journalistik. Men få år senere blev han fast iagttager i DR2- programmet ’Jersild & Spin’ ved siden af jobbet som sladderkonge. En dobbeltrolle, som var meget omdiskuteret. 

Tjansen på ’Jersild & Spin’ blev revet fra ham igen midt under valgkampen i efteråret 2007 sammen med opgaverne som lejlighedsvis politisk kommentator på Berlingske og TV 2 News. 

Han blev droppet som politisk kommentator, fordi han og Se og Hør midt under valgkampen smadrede Naser Khader og Ny Alliances politiske drømme. Det gjorde bladet med en meget omstridt og mudret historie, der spekulerede i, at der muligvis var blevet udført sort arbejde hos Naser Khader.

”Håndværkere taler ud: Sort arbejde hos Khader”, lød rubrikken. 

Se og Hør havde ikke håndfast dokumentation for, at der var tale om sort arbejde, og vinklede derfor på udsagn fra især en anonym håndværker, der havde fået honorar for sit tip.

Naser Khader kaldte Qvortrup »et svin« for åben skærm. Godt et år senere fik Henrik Qvortrup nyt job som politisk redaktør på TV 2.

Samtaleværelset

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, rejser sig fra interview­offerets varme stol. At intervieweren er Henrik Qvortrup, giver kun et endnu større incitament til at stille op.

»Jeg har den holdning, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Jeg stiller op, fordi jeg synes, at han laver nogle enormt gode og meget skarpe interviews. For mig er det også en slags efteruddannelse. Hvis jeg kan overleve et kvarter med Qvortrup, så kan jeg også overleve et forsamlingshus i Jylland,« siger københavneren Jakob Ellemann-Jensen med et stort smil.

I baggrunden har Henrik Qvortrup på afstand lyttet opmærksomt til vores snak om hans troværdighed. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor han er blevet lagt på is af mange af de store medier. 

»Det er jo deres valg. Men jeg kan godt filosofere lidt over, hvad der egentlig blev af princippet om, at ingen er skyldig, før man er blevet dømt for noget,« siger Henrik Qvortrup.  

Hos TV 2 mener nyhedsdirektør Mikkel Hertz, at situationen er uforandret i forhold til den 29. april 2014, da Qvortrup blev tvunget til at sige op. 

Hvorfor er sagen så alvorlig i jeres øjne, at I slet ikke vil bruge Henrik Qvortrup som politisk kommentator, selv om han endnu ikke er dømt for noget?

»Henrik Qvortrup forlod TV 2 i erkendelse af, at de beskyldninger, der for to år siden blev rettet mod ham, gjorde det umuligt for ham at fortsætte som kommentator her, og at det ville gælde en rum tid fremover. Jeg var og er enig i begge dele. Se og Hør-sagen handler jo ikke om en dum journalistisk fejl eller svipser, men om forhold, der kan vise sig at udgøre decideret kriminalitet. Og da Henrik Qvortrup fortsat er sigtet, og hans eventuelle rolle dermed står uafklaret, så er situationen uforandret set med mine øjne,« siger Mikkel Hertz.

Se og Hør-sagen

Henrik Qvortrups forklaring om, at han ikke vidste, at kreditkortkilden foretog sig noget ulovligt i strafferetslig forstand, er blevet karakteriseret som utroværdig af mange.

Også af Qvortrups kommende makker Mikkel Andersson på Radio24syvs nye mediemagasin.

”Hans forklaring fremstår mere som juridisk belejlig end plausibel,” skrev Mikkel Andersson i november 2014, da han anmeldte Qvortrups selvbiografi for Jyllands-Posten. 

Det var i Qvortrups sidste tid som chefredaktør på Se og Hør, at samarbejdet med kreditkortkilden hos IBM blev sat i værk. Henrik Qvortrup har erkendt, at han i 2008 mødtes med kilden på sit eget kontor hos Se og Hør. Her blev der aftalt et fast honorar på 10.000 kroner om måneden, såfremt kilden fortsat kunne levere brugbare oplysninger om de kendte og kongeliges færden. 

Kreditkortkilden havde netop leveret de oplysninger, der gjorde Se og Hør i stand til at finde prins Joachim og prinsesse Marie på deres bryllupsrejse i Canada, fordi der var løbende sms-kontakt mellem Se og Hørs udsendte journalist Kasper Kopping og tys-tys-kilden hos IBM.

Kreditkortoplysninger er omfattet af persondataloven og dermed ulovlige at viderebringe. Men Henrik Qvortrup insisterer på, at han ikke vidste, at kilden hackede sig til oplysningerne. 

Hvordan kunne du tro, at de kreditkortoplysninger var lovligt tilvejebragt?

»For mig var det bare another day at the office med en kilde, der havde adgang til nogle oplysninger, ligesom så mange andre kilder har adgang til alle mulige oplysninger. Jeg vidste godt, at kilden handlede i strid med retningslinjerne hos sin arbejdsgiver, men det gælder jo masser af kilder,« siger Henrik Qvortrup.

»Min berøring med den kilde var af 10 minutters varighed, og han blev kun brugt til at lave to historier i min tid som chefredaktør. Det står mig lidt uklart, hvordan det får mig til at være ansvarlig for danmarkshistoriens største hacking-skandale.«   

(Rettelse: De linjer, der er markeret med gult i det følgende, mangler ved en fejl i den trykte version af artiklen. Journalisten beklager fejlen.)

Henrik Qvortrup afviser, at der var tale om egentlig overvågning. Den forklaring støttes delvist af en af de andre sigtede i sagen, den tidligere Se og Hør-journalist Kasper Kopping, som var en af dem, der stod for den daglige kontakt til kilden.

Kasper Kopping har indrømmet ”de faktiske forhold i sagen”, men erklærer sig også uskyldig i at have medvirket til hacking.

Han afviser ligesom Qvortrup, at der var tale om direkte overvågning, fordi den ikke var konstant eller foregik i døgndrift. Men han fortæller, at der var tale om ”daglige stikprøver” på nogle af de kendte.

»Det kan godt være, at der kun blev skrevet to historier i Qvortrups tid som chefredaktør. Men der kom dagligt informationer fra tys tys-kilden om forskellige kendte. Min opgave var at sortere i det. Mange af de informationer kom så aldrig videre. Det er jo ikke en historie, at nu tanker Iben Hjejle på Strandvejen. Informationsstrømmen i begyndelsen under Qvortrup var gigantisk i forhold til senere i forløbet,« siger Kasper Kopping. 

Han understreger, at han godt kan lide Henrik Qvortrup. At han er ham evigt taknemmelig for, at han gav ham chancen på Se og Hør. At han håber, at alle de sigtede i sagen går fri. Men …

»Jeg skal nok tage en eventuel straf for mit eget ansvar som en mand. Men jeg nægter som menig medarbejder at tage skraldet for den chefredaktør, som tog initiativ til samarbejdet og orkestrerede det. Jeg har blot handlet efter ordrer. Problemet er, at det mest er ord mod ord. Der er klart flest beviser imod os menige, der var de daglige tovholdere,« siger Kasper Kopping.

Som flere af de andre sigtede i sagen går Kasper Kopping i modsætning til Henrik Qvortrup i dag helt og aldeles arbejdsløs rundt. Ingen mediearbejdsgivere har hidtil villet røre ved ham, og dagpengeuret er stille og roligt ved at tikke ud. 

Henrik Qvortrup ved godt, at han står i en mere gunstig situation.

»Jeg er både den mest uheldige af de sigtede og den mest privilegerede i sagen. Jeg har fået den tvivlsomme fornøjelse af at personificere hele sagen. Mit spektakulære fald var jo en god historie. Mit held er, at nogle stadig vil lytte til mine politiske analyser,« siger Henrik Qvortrup.  

Selv når man lægger al jura til side, så mener Henrik Qvortrup ikke for alvor, at han har noget at undskylde i forhold til Se og Hørs metoder.

»Man kan diskutere, om det var moralsk forkert. Min pointe er bare, at det ikke er mere moralsk forkert end at få oplysninger fra så mange andre kilder, sådan som det foregår dagligt på alle medier. Jeg tillader mig at perspektivere sagen. Man kan let finde krænkelser i de danske medier, der er langt værre. Folk, der bliver kastet på forsiden for mord, som de ikke har begået. Eller kendte, der kan se deres kræftsygdom omtalt i et ugeblad, fordi en kilde på Rigshospitalet har sladret,« siger Henrik Qvortrup. 

Strafferammen for medvirken til hacking under særligt skærpende omstændigheder er op til seks års fængsel. Men det er yderst sjældent, at strafferammerne i dansk lovgivning bliver bare tilnærmelsesvist udfyldt.

Uanset om han bliver dømt eller ej, så tror Henrik Qvortrup på, at han har en fremtid i mediebranchen på den ene eller den anden måde.  

»Jeg vil fortsat være en røst i den offentlige debat. Jeg er glad for at være journalist. Om det bliver i det ene eller det andet regi, ved jeg ikke. De seneste to år har for mig været en øvelse i at overleve til trods for, at mange har ønsket, at det ikke skulle lade sig gøre. Det har været en viljesakt fra min side. Og jeg har været heldig, at medier som DK4 og Metroxpress har givet mig chancen. Jeg har også lært, at hvis ikke medieplatformen vil komme til mig, så må jeg komme til den. I Twitter har jeg en platform med 60.000 følgere. Det er væsentligt bedre end at skulle skrive side 6-historien i Berlingske,« siger Henrik Qvortrup. 

– – –