Det hører til sjældenhederne, at danske medier trækker historier tilbage, men torsdag måtte både B.T. og Ekstra Bladet slette artikler.

Først konstaterede B.T., at justitsminister Nick Hækkerup havde sagt “du skal ikke svare på det” under pressemødet med statsminister Mette Frederiksen. Den udlægning blev dog dementeret af Nick Hækkerup, og begge aviser er endt med at slette artiklerne og beklage forløbet.

Forløbet ærgrer Henrik Qvortrup, der er chefredaktør på Ekstra Bladet.

Hvorfor ender I med at lave en historie, som I så må slette efter få timer?
”Det er også en soleklar fejl, og der er ikke andet at sige til det. Det er ikke for at skubbe konkurrenten foran os, men det er en fejl, vi begår, fordi det i første omgang fastslås af BT, at det er det, han har sagt. Så er vi for hurtige på aftrækkeren, for selvfølgelig skulle vi have spurgt justitsministeren, om det var det, han sagde. Det var vi ikke gjort, og det var en fejl. Det gjorde vi så senere, men der havde vi allerede publiceret historien om, at det var det, han sagde. Vores første vinkel var alt for skråsikker.

Er der gået en form for blodrus i journalisterne i dækningen af denne sag?
”Det synes jeg er noget sludder, men det ærgrer mig, at vi begår den her fodfejl, for det vil blive brugt af dem, der synes, man ikke skal kritisere Mette Frederiksen. Vi står fuldstændig ved vores øvrige dækning, og at man skal gå kritisk til det bizarre pressemøde, der blev holdt. Men i den her sag begår vi en fodfejl, som ikke handler om vores dækning af statsministeren generelt. Og tillad mig at stille et modspørgsmål: Hvori skulle blodrusen bestå? At man tester statsministeren på, at det her er hendes ansvar? At man har slettet beskeder af hensyn til sikkerheden, men ved siden af lader gamle, udtjente telefoner gå rundt mellem medarbejdere i Statsministeriet? At hun ikke kan forholde sig til det, fordi hun ville redde liv? Man skal selvfølgelig forholde sig kritisk til alt det, og det skal den her fodfejl med Nick Hækkerup ikke ændre”

Kommer den her sag til at skygge for jeres øvrige dækning?
”Man skal bare have været fem minutter på Twitter, så kan man se, at selvom det handler om noget andet, så vil folk sige, at man ikke kan stole på medierne. Det er ærgerligt at begå denne lille fejl, og jeg har skrevet til Nick Hækkerup og beklaget. Og som jeg lidt polemisk skriver på Twitter, så erkender vi i modsætning til statsministeren vores fejl”.

Hvad brugte I til at dokumentere, at Nick Hækkerup skulle have sagt det, I skrev?
”Et klip. Det er det, der sker. Der findes vist en psykologisk betegnelse for, at man hører det, man på forhånd har fået at vide bliver sagt. Og jeg gætter på, at det er det, der er sket. Der er ikke lige det sidste filter på, og det burde der have været. Når vi hører det nu, er vi ikke i stand til at høre, hvad der faktisk bliver sagt, selv hvis vi trækker alle mulige lyde ud. Vi er ikke i stand til at høre, om han siger det ene eller det andet. Og når der er den tvivl, og manden, der må formode at vide, hvad der er blevet sagt, bestrider det, så er den ikke længere. Når jeg hører det nu, kan jeg hverken høre, om han siger det ene eller det andet. Det er ikke ment som en undskyldning, men det er en mulig forklaring, at der er den her psykologiske mekanisme. Og derfor er det jo indlysende, at vi skulle have tjekket det med Nick Hækkerup og spurgt ham.”

Hvilke overvejelser bør det her føre til for danske medier i dækningen af den her sag?
”Det trækker ikke til eller fra. Vi skal altid gøre vores arbejde ordentligt, og der skal vi minde os om, at vi skal gøre vores bedste. Vi er dog ikke for store til at undskylde for denne sag”.