Det kan godt være, at Landsforeningen af Forsvarsadvokater gerne ser, at medierne stopper med at liveblogge i detaljer fra retssager, mens tiltalte og vidner afgiver forklaring i retten.

Men det er altså for meget at forvente af medierne.

Det siger Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, efter at foreningen i forbindelse med flere aktuelle drabssager – herunder drabet på den 22-årige Mia Skadhauge Stevn – har udsendt en pressemeddelelse med netop den opfordring.

”Det er svært at forlange af pressen. Jeg kan godt forstå, at medierne har stor interesse i de her frygtelige sager, som har en udbredt interesse, og jeg synes ikke, at man kan forlange, at medierne afstår fra den mulighed,” siger han.

Retten kan forbyde det

I pressemeddelelsen henviser Landsforeningen af Forsvarsadvokater til Retsplejelovens § 182, der siger, at ”hvert vidne afhøres for sig. Et vidne må ikke påhøre forklaringer af andre vidner, skønsmænd eller parter, medmindre andet bestemmes af retten.”

Det er et vigtigt hensyn, men i pressemeddelelsen er Retsplejelovens § 32, stk. 3 ikke nævnt med et ord, påpeger Sten Schaumburg-Müller. Den paragraf gør det muligt for retten ”på ethvert tidspunkt” at forbyde transmittering af tekst – for eksempel liveblogging – fra retten.

”Der skal normalt en begæring fra forsvarer eller anklagemyndighed til, før retten gør det, og retten vil typisk ikke gøre det af egen drift,” siger han.

I pressemeddelelsen fra foreningen for forsvarsadvokater bliver der samtidig henvist til en afgørelse fra Højesteret fra 2019, hvor byretten ikke ville forbyde tekst-transmittering fra en retssag. Her opfordrede Højesteret til en mere aktiv brug af forbuddet.

”Men det vil stadig forudsætte, at nogen beder om det,” siger Sten Schaumburg-Müller.

I den aktuelle sag om drabet på Mia Skadhauge Stevn har forsvarsadvokaten for den 37-årige tiltalte, Mette Grith Stage, ikke begæret om et sådan forbud, oplyser hun til Journalisten.

Vil have medierne til at stoppe detaljer

Forsvarsadvokaternes forening opfordrer i pressemeddelelsen til, at medierne af egen drift ”undlader en detaljeret gengivelse af forklaringer på livebloggen”:

”Men hensynet til at sikre, at domstolene kommer frem til de rigtige afgørelser, er så tungtvejende, at der som alternativ til den nuværende retsstilling må overvejes et forbud mod live-blogging af forklaringer, på lige fod med de allerede gældende forbud mod foto- og videooptagelse fra retten,” skriver landsforeningen i pressemeddelelsen.

Sten Schaumburg-Müller opfordrer i stedet forsvarsadvokaterne til i højere grad at begære om et forbud mod tekst-transmittering.

”Det er ret oplagt at efterprøve, om retterne følger Højesterets linje. Men hvis man ikke benytter sig af den mulighed, er det svært at brokke sig over det. Men hvis man gentagne gange oplever, at domstolene ikke vil nedlægge forbud, kan man overveje, om man skal gå lovgivningsvejen,” siger han.

”Men i forhold til pressen er det altså svært at forlange, og der er intet i strid med god presseskik.”

Men hvorfor har man overhovedet paragraf 182, hvis udgangspunktet er, at der kan udgives noget live på mediernes hjemmeside?

”Retsplejeloven er jo fra 1915, og det kan være en af de gamle regler, der handler om, at man kommer ind i retten én efter én. Paragraf 32 er tydeligvis en, man har indført senere, hvor man er blevet opmærksom på, at man kan transmittere tekst fra retten,” siger han.

Udgangspunktet er altså ikke, som det kan lyde i pressemeddelelsen fra forsvarsadvokaternes forening, at det er forbudt at liveblogge fra et vidnes eller en tiltalts forklaring.

”Journalister, tolke og så videre må gerne. Offentligheden har også interesse i, hvad der foregår ved domstolene,” siger Sten Schaumburg-Müller.