Retssag

Medier dækker sag om drab og partering af Mia Skadhauge vidt forskelligt

Nogle af den tiltaltes forklaringer er ’bare ekstra detaljer’, mener DR, mens Ekstra Bladet ser dem som vigtige i forhold til ”grundighed” og motiv

Det er den samme grusomme sag, som mange af landets retsreportere i disse dage sidder og dækker fra Aalborg, hvor en 37-årig mand er tiltalt for drab, voldtægt og usømmelig omgang med lig ved at have parteret den afdøde 22-årige kvinde Mia Skadhauge Stevn.

Det er også den samme forklaring fra den tiltalte, journalisterne hører og refererer i liveblogs hos nyhedsmedierne.

Men det er vidt forskelligt, hvor mange detaljer der kommer med hos de forskellige medier.

Hos DR kan man for eksempel blot læse, at liget var parteret i flere dele, mens det hos blandt andre B.T. og Ekstra Bladet fremgår, hvor mange dele det blev skåret op i.

Hensyn til familien

Afvejningen af, hvad der skal med i dækningen, sker for B.T.’s vedkommende hos journalisterne i retten, og der er ikke på forhånd udstukket en drejebog for, hvad der skal med i dækningen, og hvilke detaljer der skal udelades.

Udgangspunktet hos B.T. er, at der er offentlighed i retsplejeloven, og virkeligheden bliver beskrevet, men at der samtidig også er et hensyn til de pårørende.

Det forklarer Dan Bjerregaard, redaktør for B.T.’s kriminalredaktion, der mener, at B.T. med sin dækning onsdag ramte den helt rigtige linje.

”I en ekstremt alvorlig sag som den her er det vigtigt at få frem, hvad der er blevet lagt vægt på, hvis man for eksempel får forvaring eller livstid. Udgangspunktet for straffen for drab er 12 år, og så kan man lægge til eller trække fra.”

”Nogle af de ting, man lægger til i sådan en sag, er netop nogle af de detaljer, hvor man skal tage en vurdering af, om de skal bringes eller ej,” siger Dan Bjerregaard.

Hos Ekstra Bladet blev det onsdag også beskrevet, hvilke dele af liget der blev fundet i forskellige dele af skoven, hvor en række andre medier nøjedes med at konstatere, at der blev fundet kropsdele fra den afdøde 22-årige i skovbunden og i to grave i skoven.

Det kan også sige noget om hans motiv, som ifølge anklageren er at skjule et mord.
Asger Juhl, journalistisk chefredaktør hos Ekstra Bladet

Det betyder dog ikke, understreger journalistisk chefredaktør på Ekstra Bladet Asger Juhl, at Ekstra Bladet bringer alt, der kommer frem i retten.

”Der, hvor vi mener, at det er vigtigt og relevant i forhold til sagen, dækker vi det.”

DR valgte omvendt at skrive eksplicit, at redaktionen ikke vil beskrive, hvordan ligdelene er fundet.

”Af hensyn til familien har vi ikke flere detaljer end det, der er nødvendigt for at fortælle om de ting, der bliver brugt som en eventuel bevisførelse. For eksempel er der detaljen om, at den tiltalte har brugt kaustisk soda og afløbsrens og har begravet offeret i en skov,” siger Mikkel Worsøe Andersen, chef for Samfundsredaktionen i DR Nyheder med ansvaret for rets- og krimidækningen.

”Det er noget, vi vælger at bruge, da det er noget, som anklagerne lægger vægt på i forhold til at kunne få ham dømt,” siger Mikkel Worsøe Andersen og kalder det en svær diskussion, hvad der skal udelades, og hvad der skal med.

Kan være relevant for motiv

Mikkel Worsøe Andersen fremhæver samtidig, at DR er transparent om, hvad de udelader af dækningen.

Hvordan undgår I med sådan en nyhedsdækning, hvor man vælger at udelade nogle detaljer, at man ikke bliver en part i sagen eller får det til at fremstå mildere end det, der egentlig er sket?

”Det kan vi jo i sidste ende heller ikke afvise, at vi bliver. Men jeg tror, at det med at fortælle nøgternt og hele tiden vurdere, hvad for nogle ting der er relevante og bliver lagt vægt på – og hvad for nogle ting vi ikke lægger vægt på, som bare er ekstra detaljer. For en retssag går i sig selv altid ned i den mindste detalje, men vi skal også kunne finde ud af at filtrere det,” siger han.

Omvendt er parteringen, beskrivelsen af ligdelene, og hvordan afskaffelsen af liget er foregået ifølge Ager Juhl interessant af to årsager:

Dels i forhold til et menneskeligt aspekt i, hvad der kan drive nogen til at gøre sådan noget, men også i relation til bevisførelsen i forhold til mord, som den 37-årige er tiltalt for, men nægter.

”Det siger noget om, hvor ”grundigt” han er gået til værks. Det kan sige noget om den måde, han har arbejdet på. Hvordan han har forsøgt at skjule ligdelene. Det kan også sige noget om hans motiv, som ifølge anklageren er at skjule ligdelene efter et mord. Nu må vi se, men det er anklagerens påstand,” siger Asger Juhl.

Onsdagen igennem var det den 37-årige tiltalte, der afgav sin forklaring af, hvad der skete den morgen og dag, Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Aalborg. Den tiltalte nægter sig skyldig i anklager om drab og voldtægt, men erkender partering af liget.

Tiltalt har ret til at lyve

I retten forklarede den 37-årige, hvorfor han befandt sig i bil i Aalborg den nat og morgen i februar 2022, og hvor han kørte den 22-årige kvinde hen.

Den tiltalte forklarede sit syn på, hvilke samtaler der fandt sted i bilen, og hvordan der ifølge ham blev opbygget en seksuel relation mellem de to, og hvordan den udviklede sig, inden kvinden døde senere på morgenen, før han parterede hende og forsøgte at opløse ligdele i en blanding af kaustisk soda og afløbsrens.

Ifølge Anklagemyndigheden udsatte den 37-årige kvinden for voldtægt, hvilket den tiltalte bestrider.

Også i forhold til den fysiske kontakt er der stor forskel på, hvordan de forskellige medier har beskrevet det. Hos DR kan man blot læse, at der ifølge den tiltalte fandt noget seksuelt sted, mens man hos blandt andre Ekstra Bladet kan læse den 37-åriges udlægning af seksuelle handlinger, der ifølge ham fandt sted.

Eftersom der kun var den 37-årige mand og den 22-årige kvinde i bilen, er der ingen vidner, der kan be- eller afkræfte den tiltaltes udlægning, som man ellers normalt ville gøre journalistisk.

”Derfor skriver vi specifikt undervejs, at det er hans forklaring. Og det er det, der er konceptet i en retssag: At den tiltalte afgiver en forklaring. Han har den ret, at han må forklare, lige hvad der passer ham. Han må også lyve, hvis han vil det. I en drabssag har man ikke den afdødes ord, men Anklagemyndighedens, som vi selvfølgelig også fremlægger,” siger Dan Bjerregaard fra B.T.

1 Kommentar

Nalle Peter Ben Kirkvåg
8. JUNI 2023
Jeg forstå ikke, hvorfor ofrets navn skal nævnes igen og igen? Det må da være dybt traumatisk for hendes pårørende...