Presseofficer: ”Der skal ikke komme jokere på besøg som Per”
Puk Damsgård fra DR stod i flight line på Ahmed al-Jaber-basen i Kuwait over for en to hoveder højere mand med overskæg og kakifarvet pilotdragt. Det var den 30. september 2015.
Den erfarne oberst med kaldenavnet GUS var F16-pilot og chef for de udsendte danske soldater på basen. Det var ham, der skulle tage interviewet med Puk Damsgård om koalitionens kamp mod Islamisk Stat.
Endelig et interview. Efter et helt år, hvor politikere og medier kritiserede Forsvaret for manglende adgang til basen og interviews med udsendte soldater.
Som tv-journalist var Puk Damsgård afhængig af billeder og adgang til kilder. I flere artikler havde hun udtrykt frustration over den historisk lille mængde oplysninger om de danske bombardementer. Det var i lang tid umuligt at besøge de danske soldater eller få interviews med F16-piloterne.
”I øjeblikket leverer hverken Forsvaret eller politikerne et grundlag at diskutere på,” skrev Puk Damsgård på dr.dk i marts 2015.
Endelig presseadgang
Men her i efteråret 2015 havde Forsvaret endelig sagt ja til besøg fra pressen.
De danske journalister blev fulgt af presseofficer Ronny Rasmussen, der i dag hedder Ronny B. Vossen.
Den kommunikationsuddannede Ronny B. Vossen fortæller i dag, at journalisterne måtte gå frit rundt i den danske del af Jaber-basen. Men optagelser skulle af sikkerhedshensyn gennemses, så Islamisk Stat ikke fik adgang til følsomme oplysninger om for eksempel militære installationer på basen.
”Det synes jeg er en god måde at gøre det på, fremfor at sige til folk, at de kun må filme bestemte steder,” siger Ronny B. Vossen i dag.
Forsvaret havde en måned forinden offentliggjort en mistanke om, at et dansk bombeangreb i Nordirak muligvis havde kostet civile livet. Derfor var en undersøgelse sat i gang i den amerikanskledede koalition.
Præcis det ville journalisterne gerne vide mere om.
”Der har været mulige civile tab den 30. august. Kan du sige noget om det?” spurgte Puk Damsgård.
Men oberst GUS kunne ikke svare på Puk Damsgårds spørgsmål og henviste op i systemet for yderligere kommentarer.
Mulige civile drab
For at forstå forløbet om de mulige civile drab skal vi yderligere en måned tilbage i tiden. Til den 30. august 2015.
Her smed danske F16-fly to 230 kilo tunge bomber mod fire formodede fjender i Nordirak. De to bomber var de seneste i rækken af de over 450 bomber, Danmark på det tidspunkt havde smidt mod Islamisk Stat.
Bagefter gennemgik de danske soldater optagelser fra flyenes indbyggede kameraer. Og her blev de ifølge Forsvaret selv i tvivl om, hvorvidt de fire mennesker rent faktisk var IS-krigere.
Fire dage efter angrebet meddelte Forsvaret, at koalitionen havde iværksat en undersøgelse af angrebet. For medierne var det breaking news.
”Kort før denne udsendelse gik i luften, meddelte Forsvaret, at et angreb af danske fly muligvis har forsaget civile tab,” fortalte Kåre Quist i TV Avisen 3. september 2015. Da nyheden breakede, havde den samlede koalition smidt over 22.000 bomber i Irak og Syrien, men kun erkendt to civile drab i Syrien og ingen i Irak trods de mange bombardementer. Spørgsmålet var nu: Ville Danmark blive det første land i koalitionen, der erkendte at have dræbt civile i Irak?
Offentliggørelse udsættes
Det fremgik af pressemeddelelser på Forsvarets hjemmeside, at Forsvaret ville offentliggøre resultatet af koalitionens undersøgelse, så snart den var færdig.
10. september 2015 var meldingen, at man ville ”orientere om resultatet, når det foreligger”.
Faktisk var undersøgelsen færdig allerede 15. september – altså fem dage senere, viser en aktindsigt.
Det var den danske oberst med kaldenavnet BIT, der først modtog rapporten fra koalitionen. Oberst BIT sendte den videre til sine kolleger og bad om at blive informeret “inden en eventuel artikel lægges ud på internettet”.
Oberst Søren W. Andersen orienterede dernæst blandt andet Forsvarets presseofficer Torben Kjeldsen.
Søren W. Andersen, der var operativ chef under flykrigen, understregede, at undersøgelsen ikke skulle offentliggøres.
”Sagen er fortsat til en snæver kreds, indtil resultatet meldes ud offentligt. Indtil da vil jeg sætte pris på fortsat diskretion.”
Magtkamp
Med andre ord: Forsvaret havde kendt resultatet af undersøgelsen i to uger, da oberst GUS henviste Puk Damsgård til Forsvarets fælles kommando.
“Jeg spurgte Værnsfælles kommando så sent som i går, og der må jeg henvise rent til dem,” svarede han Puk Damsgård.
Da Journalisten ringer til Puk Damsgård i Cairo for at forelægge hende oplysningerne, reagerer hun med et ser man det-agtigt ”aahhh”:
”På det tidspunkt opfattede jeg det jo, som om man ikke havde konklusionen på undersøgelsen endnu. Eller i hvert fald, at dem på basen ikke havde svaret,” siger hun.
Dagbladet Informations Charlotte Aagaard var også med på turen til Kuwait. Hun forsøgte også at få fat i resultatet af undersøgelsen. Hun er ikke overrasket over Forsvarets strategi.
”De har en meget bevidst styring af de informationer, der kommer ud, og hvornår de kommer ud,” siger hun.
Charlotte Aagaard, der i dag er freelancer og underviser på DMJX, er medforfatter til bogen 'Frontlinjer' om forholdet mellem medier og forsvar.
Hun mener, at Forsvarets tilbageholdelse af rapporten fik betydning for dækningen.
Hvis hun havde kendt undersøgelsens resultat, ville hun have fokuseret på det i sin dækning, siger hun.
”Så ville både Puk og jeg jo have spurgt ind til det med det samme. Det er klart,” siger Charlotte Aagaard.
Føler du dig snydt?
”Hehe, nej, det gør jeg ikke. Jeg ser det som en form for magtkamp mellem medier og Forsvaret. Det har været en del af arbejdsvilkårene under hele den danske krigsindsats,” fortæller hun.
Åbenmundet oberstløjtnant
Men ikke hele pressens besøg på den kuwaitiske militærbase fulgte drejebogen fra Forsvarets kommunikationsfolk.
Efter flere dage i Kuwait dukkede den 58-årige oberstløjtnant Per Lorenz Hinrichsen uventet op.
Han var Forsvarets særlige repræsentant ved missionens hovedkvarter i Kuwait. Og usædvanligt åbenmundet af en højtstående militærperson at være.
Per Hinrichsen begyndte uden videre at lade sig interviewe af journalisterne.
Puk Damsgård husker tydeligt episoden.
”Der ændrede hele besøget sig på en eller anden måde,” siger hun.
”Pludselig træder Per Hinrichsen ind. Vi finder relativt hurtigt ud af, at han kommer fra koalitionens hovedkvarter. Det vil sige, at han har adgang til informationer, man ikke har andre steder.”
Charlotte Aagaard supplerer:
”Han er den højst rangerede danske officer i koalitionens koordinationskomité, hvor han sidder sammen med de øverstkommanderende amerikanere og irakere og planlægger slagets gang. Det er en absolut nøgleposition.”
Puk Damsgård: ”Et friskt pust”
Det gik op for Puk Damsgård, at de ting, Charlotte Aagaard skrev ned på sin blok, var til citat.
”Så bliver jeg interesseret i at interviewe manden,” siger Puk Damsgård.
Puk Damsgård husker, at ”det var bare så befriende, at en dansker i uniform turde sige de her ting. Jeg tænkte, at han nok ville ændre sin ordlyd, når først vi tændte kameraet – men det gjorde han ikke,” siger hun:
Hun oplever tit, at Forsvaret følger en protokol og holder så meget på formerne, at det bliver utroværdigt.
”Der kommer Per Hinrichsen som et friskt pust, der vil lægge stemme og navn til og tale om nogle af de ting, der er svære i vores krig.”
Det gør i hendes øjne Forsvaret mere troværdigt.
”Selvfølgelig er det hele ikke perfekt,” siger Puk Damsgård.
Charlotte Aagaard er ”fuldstændigt” enig i kritikken. Hun fortæller desuden, at Per Hinrichsen var så bramfri, at de spekulerede i, om det var et planlagt stunt.
”Puk og jeg talte bagefter om, at vi troede, at han havde fået mandat til at sige det her. Vi havde ikke forestillet os, at han talte for egen regning. Det viser, hvor svært det kan være at gennemskue, hvad der foregår,” siger Charlotte Aagaard.
”Snakketøjet går”
Læser man Forsvarets interne korrespondance, er det åbenlyst, at officererne ikke deler journalisternes begejstring. Her fremgår det, at presseofficer Ronny B. Vossen ”forsøger at fange det meste” af samtalen mellem Per Hinrichsen og de danske journalister.
”JOURN (journalisterne, red.) finder ud af, hvem han er, og snakketøjet går,” skriver Ronny B. Vossen i sin evaluering – der fortsætter:
”Jeg kan allerede her fornemme, at han ikke helt holder sig til budskaberne.”
Ronny B. Vossen sender en mail til en af de presseansvarlige ved Værnsfælles Forsvarskommando om de emmer, Per Hinrichsen udtaler sig om.
”Og min bekymring for hans udtalelser og manglende evne til at holde sig til CJTF godkendte (koalitionen, red.) budskaber,” lyder det i Ronny B. Vossens skriftlige evaluering.
I en mail tilføjer Ronny B. Vossen, at Per Hinrichsen har fortalt journalisterne, at den irakiske hær mangler vilje til at bekæmpe ISIL og ser ud til at tro, at ”der nok på et tidspunkt kommer nogen og hjælper og overtager”.
Per Hinrichsen fortæller desuden, at mange af de våben, Vesten leverer til Iraks hær, ender i Islamisk Stats hænder på grund af den omfattende korruption.
Historien kørte i '21Søndag' og i Information. DR går lige på med våbnene, der ender i IS’ hænder, Information vinkler på irakernes manglende vilje til at gå i krig mod IS.
Charlotte Aagaard deler artiklen på sin Facebook-profil med kommentaren: “Dejligt når Forsvaret tager bladet fra munden!”
Andre medier tager også historien op, og Per Hinrichsen giver blandt andet et interview til P1, der ringede ham op.
Sendt hjem i unåde
Flere dokumenter i Journalistens aktindsigt viser, at Per Hinrichsens udtalelser gik langt ud over, hvad der på forhånd var planlagt. Af en delvist overstreget ”reaktiv pressepolicy” fremgår det for eksempel, at Per Hinrichsen beskriver irakerne som ”meget utaknemmelige” over for koalitionen.
Presseofficer Ronny B. Vossen anbefaler i sin slutrapport: ”Der skal ikke komme jokere på besøg som Per,” når pressen er til stede.
I dag siger Ronny B. Vossen om Per Hinrichsens rolle under pressebesøget:
”Jeg var frustreret, fordi jeg ikke havde fået besked på, at han ville dukke op. Men jeg har jo selv arbejdet som journalist og kan godt forstå, at både Charlotte Aagaard og Puk Damsgård var interesserede,” siger Ronny B. Vossen.
Få dage efter interviewene i Kuwait fik Per Hinrichsen besked på at pakke sine ting.
Over for DR sagde han senere, at han var blevet sendt ”hjem i unåde”.
Hjemme i Danmark fik Per Hinrichsen besked om, at han havde ”skadet Danmarks omdømme, talt dårligt om en koalitionspartner og videregivet fortrolige oplysninger”.
Han fik dog lov til at vende tilbage til Mellemøsten, fortalte han til DR.
Per Hinrichsen er i dag pensioneret. Et år inden sin pension sagde han om Forsvaret:
”Debatkulturen er jo syg, hvis den ikke er død,” sagde han til DR.
Hvad skete der med offentliggørelsen af resultatet af koalitionens undersøgelse af Danmarks mulige civile drab?
Den skrev forsvaret.dk om fredag den 2. oktober 2015 kl. 13:09 – da journalisternes besøg i Kuwait var ved at være slut.
Konklusionen var udramatisk.
”Ikke noget der tyder på civile tab ved danske F-16-angreb i Irak,” lød overskriften.
De fire personer, der blev bombet, var ifølge koalitionen ved at plante vejsidebomber, lød forklaringen.
Uklar timing
Journalisten har spurgt, hvorfor der gik 17 dage, fra Forsvaret modtog undersøgelsen til offentliggørelsen på forsvaret.dk, når presseofficererne selv havde skrevet, at man løbende ville informere offentligheden, når resultatet lå klart.
Oberst Søren W. Andersen siger, at Forsvaret havde nogle opfølgende spørgsmål til undersøgelsen. Han kan dog ikke huske hvilke, og spørgsmålene fremgår ikke af den korrespondance, Journalisten har fået aktindsigt i.
”Men det handler snarere om, at vi tager det alvorligt og vil kunne stå på mål for undersøgelsens konklusion,” siger Søren W. Andersen i dag.
Søren W. Andersen er i dag ikke i stand til at forholde sig til timingen af offentliggørelsen. Han henviser i stedet til Forsvarets pressetjeneste, hvor den involverede presseofficer, Torben Kjeldsen, ikke har haft mulighed for at stille op til interview.
”Jeg medgiver dog, at det tog noget længere tid, end vi havde forestillet os. Men vi havde ikke nogen interesse i at holde noget tilbage eller feje noget ind under gulvtæppet,” siger Søren W. Andersen.
—
Amerikanskledet krigskoalition vurderede dansk journalists artikel med gule og grønne markeringer
Gul eller grøn? Det danske forsvar oversatte selv Charlotte Aagaards artikel fra pressebesøget og sendte den videre til den såkaldte Public Affairs-afdeling i den amerikanskledede koalition.
Her tjekkede koalitionsledelsen, om historien i Information støttede missionen mod Islamisk Stat. Når historien bakkede op om koalitionen, var farven grøn. Og når koalitionen var utilfreds, fik de ”forbudte” sætninger en tur med den gule overstregningstusch.
Journalistens aktindsigt viser, at Charlotte Aagaard fik en grøn overstregning, når hun i sin reportage skrev: ”Mere end 500 gange har de danske piloter trykket på knappen og sendt laser- eller GPS-guidede bomber mod mål i Irak.”
Til gengæld fik Charlotte Aagaard en gul overstregning, fordi hun fortalte Informations læsere, hvor hun befandt sig: ”Vi er på Abu Jaber Air Base i den kuwaitiske ørken.” Forklaringen på den gule anmærkning var, at Charlotte Aagaard ”broke the established ground rules”.
Da koalitionens public affairs-folk var færdige med at sætte farver, blev vurderingen sendt retur til danskerne. Formålet var at vise det danske forsvar, hvad koalitionsledelsen mente om den danske dækning.
Her var reaktionen fra major Erik Bøttger, at det ikke kunne overraske, at medierne fortalte, at der indgik danske fly i koalitionsstyrken.
”Det er vel i øvrigt også almen viden.”
Der kunne dog være et ”kritisk forhold” i, at Charlotte Aagaard i sin reportage også omtalte canadiske, italienske og kuwaitiske fly, der også holdt til på basen, medgav Erik Bøttger i den interne korrespondance.
”Det er jo til grin,” siger Charlotte Aagaard, da Journalisten viser hende den oversatte reportage med de gule og grønne markeringer.
”Som om det skulle være en hemmelighed, at vi befinder os på basen i Kuwait. Bryder Forsvaret så også ground rules på deres egen hjemmeside?” spørger Charlotte Aagaard og sender en sms med et link til en artikel på forsvaret.dk. ”F-16 fly atter på dansk jord,” skriver Forsvaret, efter at have været ”udstationeret i Kuwait”.
