Berlingske gik ikke for langt, da mediet først beskrev tiltalen mod Henrik Sass Larsen under overskriften ’tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn’.

Det er Pressenævnet kommet frem til, fremgår det af en kendelse.

I artiklen var Henrik Sass Larsen anonymiseret, men beskrevet på en måde, der fik Henrik Sass Larsens daværende advokat til at beskylde danske medier for at røbe identiteten, selv om han havde anmodet om navneforbud i sagen.

Men på grund af sagens særlige karakter, Henrik Sass Larsens rolle og betydning i samfundet og dermed den ”væsentlige og velbegrundede” offentlige interesse for sagen, fandt Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik.

Samtidig har Pressenævnet lagt vægt på, at et andet udfald af sagen ville kunne medføre, at en tiltalt vil kunne forhindre omtale alene ved at begære navneforbud.

”Herunder i tilfælde, hvor det måtte antages, at betingelserne for navneforbud ikke er opfyldt, og at begæringen derfor ikke ville blive imødekommet af retten,” skriver nævnet.

Sagen mod Berlingske blev rejst af Pressenævnet selv, hvilket hører til de absolutte sjældenheder.

Detaljerede beskrivelser

Det skete, efter at Berlingske den 21. marts 2025 bragte artiklen ’Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb af børn’.

Artiklen handlede, viste det sig senere, om Henrik Sass Larsen. I Berlingskes artikel var han anonymiseret og beskrevet som en ”tidligere minister og nuværende topchef i erhvervslivet”, der ”er tiltalt for at besidde omfattende og særdeles groft billedmateriale, der viser seksuelle krænkelser af børn”.

Det fremgik videre, at den tiltalte  ”i en lang årrække var medlem af Folketinget og bestred her flere tunge poster”, og at han ”for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere”.

Beskrivelserne vakte debat om, hvorvidt Berlingskes beskrivelse var så konkret, at Henrik Sass Larsen kunne identificeres.

”Pressenævnet har besluttet at tage en sag op til behandling af egen drift i forhold til, om offentliggørelsen af omtalen i artiklen er i overensstemmelse med god presseskik,” lød det fra Pressenævnet, da sagen blev rejst.

Havde anmodet om navneforbud

Tom Jensen har tidligere over for Journalisten erkendt, at beskrivelserne af Henrik Sass Larsen indsnævrede listen af mistænkte:

”Det er klart. Det er ikke et felt, der består af 250 eller 1.000 mennesker,” sagde Tom Jensen i den forbindelse.

Men ifølge Tom Jensen kunne Berlingske faktisk godt have nævnt Henrik Sass Larsens navn allerede i den artikel. Når mediet valgte ikke at gøre det, skyldtes det Berlingskes egne etiske regler.

Da sagen først ramte medierne og danskerne, var der anmodet om navneforbud i sagen. Det blev siden droppet af Sass Larsens daværende forsvarsadvokat, Peter Lundmark Jensen, fordi han mente, at ”den samlede danske presse” havde omtalt sagen på en måde, der havde ”tydeliggjort hans klients identitet”.

Derfor bekræftede forsvarsadvokaten over for medierne, at der var tale om Henrik Sass Larsen.