Lars Munch blev udpeget som formand for JP/Politikens Hus, efter at Peter Bartram blev afsat en måned forinden. Foto: Philip Hoepner/APPR/Ritzau Scanpix
Politiken-Fondens bestyrelse er ”simpelthen uenige” i den kritik, Erhvervsstyrelsen har rejst.
Det siger næstformanden for fonden, Finn Junge-Jensen, til Finans, efter at Erhvervsstyrelsen i går udtalte kritik af bestyrelsen.
Kritikken fra Erhvervsstyrelsen går på, at bestyrelsen ikke handlede i fondens interesse, da den i foråret valgte at gøre Lars Munch til formand for JP/Politikens Hus med et årligt honorar på 2,5 millioner kroner. Et honorar, der skulle strække sig over tre år, selv om han kun skulle sidde på posten i to år.
Det var dog, hvad bestyrelsen i Politiken-Fonden vurderede var bedst for JP/Politikens Hus, fremgår det af en pressemeddelelse, som fonden har lagt på sin hjemmeside. Beslutningen bliver forsvaret med, at JP/Politikens Hus stod i en bekymrende udvikling præget af ledelsesmæssige og forretningsmæssige udfordringer.
”I denne vanskelige situation traf bestyrelsen (uden deltagelse af Lars Munch) efter udveksling af forskellige synspunkter enstemmigt beslutning ud fra, hvad fondens bestyrelse vurderede var bedst for JP/Politikens Hus A/S,” står der i pressemeddelelsen.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at valget af bestyrelsesformanden for JP/Politikens Hus blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 12. april 2024, og at beslutningen var baseret på et indstillingsnotat.
Gjorde aftalen uopsigelig
Notatet var sendt af Lars Munch, et par uger efter at Peter Bartram var blevet afsat som formand for JP/Politikens Hus. I notatet står der blandt andet, at:
”Jørgen Ejbøl har spurgt, om jeg i en periode vil overtage formandsposten i JP/Politikens Hus for at citat ”rydde” op. Jeg har nævnt dette for Finn Junge-Jensen, som tilsluttede sig tanken.”
”Hvis vi bliver enige om opgaven, jævnfør nedenfor, forudsætter jeg, at den vil tage tre år. Jeg vil være formand i to år og i tredje år have ansvar for, at den til den tid nye formand holder kursen. Der vil således være tale om en treårig kontrakt.”
I samme notat kom Lars Munch med et ønske om et årligt honorar på 2,5 millioner kroner om året alle tre år.
Dermed foreslog Lars Munch et honorar, der var mere end dobbelt så stort som Peter Bartrams, der lå på 950.000 kroner årligt. Det var samtidig samme størrelse, som da Lars Munch sidst var formand for JP/Politikens Hus.
”Aftalen er uopsigelig for begge parter,” lød det videre i notatet fra Lars Munch.
Skulle have sat foden ned
Erhvervsstyrelsens kritik går på, at bestyrelsen burde have afvist flere punkter fra Lars Munchs indstillingsnotat, der drejer sig om:
- Hvor lang tid Lars Munch skulle varetage hvervet som formand.
- Hvad størrelsen på vederlaget skulle være i hele den pågældende periode.
- At størrelsen på vederlaget skulle forblive det samme i det tredje år, selv om Lars Munch kun skulle varetage formandshvervet i to år.
- At Lars Munch skulle genvælges som formand i Politiken-Fonden efter to år.
- At der var tale om en uopsigelig aftale.
Det er Politiken-Fondens bestyrelse dog ikke enig i.
”Det er bestyrelsens opfattelse, som det er kommet til udtryk i svaret til Erhvervsstyrelsen af 18. juni 2024, at notatet havde karakter af et oplæg til en fælles forståelse mellem de to aktionærer i JP/Politikens Hus A/S, og at det ikke var et bindende dokument, som Politiken-Fonden eller Lars Munch kunne støtte ret på,” fremgår det af pressemeddelelsen.
Det får Politiken-Fondens bestyrelse frem til følgende konklusion;
”Politiken-Fonden konstaterer, at Erhvervsstyrelsen ser anderledes på dette og tager på denne baggrund styrelsens kritik til efterretning. I lyset af Erhvervsstyrelens behandling af sagen vil fonden med juridisk bistand undersøge, hvordan processer og referater i højere grad kan tjene som dokumentation for bestyrelsens drøftelser og konklusioner,” skriver Politiken-Fonden i pressemeddelelsen.
Fortsat tillid til formanden
Lars Munch er fortsat formand for Politiken-Fonden.
Og medarbejderne på Politiken og Ekstra Bladet kommer ikke til at kræve, at bestyrelsen står skoleret over for medarbejderne for at forklare sig i sagen. Det siger tillidsrepræsentanterne på de to medier, Pernille MacDalland og Jimmi Willemoes, til MediaWatch.
Fra begge lyder det, at der er tillid til Lars Munch, og at han tjener de to medier godt.
Ikke desto mindre har man set skuffet til i sagen om det høje honorar.
”Vi skal spare, og der er ting, vi ikke kan, vi skal hele tiden holde tilbage, der er ansættelsesstop osv. Men der er åbenbart penge i systemet til at give nogle store honorarer, mens vi skal spare på journalistikken, og det frustrerer folk,” siger Pernille Mac Dalland til MediaWatch.
På Jyllands-Posten har medarbejderne til gengæld krævet et fyraftensmøde med bestyrelsen for Jyllands-Postens Fond, efter at Erhvervsstyrelsen for to uger siden udtalte alvorlig kritik af bestyrelsen for at have overtrådt adskillige regler. Overtrædelserne var så grelle, at Erhvervsstyrelsen ville kunne have afsat forhenværende formand Jørgen Ejbøl, hvis han altså ikke havde valgt at gå selv.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det siger næstformanden for fonden, Finn Junge-Jensen, til Finans, efter at Erhvervsstyrelsen i går udtalte kritik af bestyrelsen."
Oh, La, La. Så de er uenige...! Jamen dog.
Er der ikke nogle, der kan hjælpe dem i den fond? Hvad med, at de havde læst reglerne. Til de honorarer kan man vel forvente, at medlemmerne af fonden er hentet fra øverste hylde. Hvis de havde været i tvivl, kunne de have spurgt Erhvervsstyrelsen up-front. Har Lars Munch noget ære i behold, går han da og betaler pengene tilbage. Han er udnævnt af en person, der siden stod til fyring fordi han har overtrådt adskillige regler.