Fremover vil Politikens læsere ikke kunne finde nogen af fotograf Jan Grarups billeder i avisen. Hverken fra Ukraine eller nogen andre steder i verden.

Det står klart, efter at Politiken har haft sagen oppe til fornyet overvejelse, fortæller chefredaktør Amalie Kestler til Journalisten.

”Med de ting, der er kommet frem, står det klart for os, at Jan Grarup i flere situationer har pyntet på virkeligheden i situationer, hvor virkeligheden ellers var frygtelig nok i forvejen. Derfor vil vi ikke længere aftage hans billeder fra noget sted i verden,” siger Amalie Kestler.

De seneste 10 dage er anklagerne haglet ned over freelancefotograf Jan Grarup, der i en række tilfælde er blevet beskyldt for løgne, overdrivelser og faktuelle fejl i sine beretninger fra blandt andet Ukraine og Rwanda.

Senest har ’Reporterne’ på 24syv påpeget en række upræcise og faktuelt forkerte oplysninger i Jan Grarups beretninger om hans oplevelser under dækningen af folkedrabet i Rwanda i 1994.

”Samlet står der et billede tilbage af, at der er for mange af de her fejl til, at det er noget, vi kan acceptere på Politiken,” forklarer Amalie Kestler.

Gjaldt først kun Ukraine

Sagen eksploderede mandag i sidste uge, da Politikens chefredaktion udsendte en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at mediet stopper samarbejdet med Jan Grarup, når det gælder krigsbilleder fra Ukraine.

Det skete, fordi det i sidste måned kom frem, at Jan Grarup brød ud af rollen som tilstræbt objektiv, da han i Ukraine i en skyttegrav på en mortergranat skrev navnene på to ukrainske teenagepiger, som kort forinden var blevet dræbt under et russisk angreb.

Amalie Kestler understregede i den anledning, at Politikens beslutning om at droppe samarbejdet med Grarup kun gælder i dækningen af Ukraine.

Hvad er det konkret, der har fået jer til nu at gå skridtet videre?

”I første omgang handler det om to ting for os. Dels om Jan Grarups egne udtalelser om manglende objektivitet. Og så om de konkrete fejl, som vi også rettede. Men sidenhen er der jo hvirvlet forskellige ting op, senest 24syvs historie om hans arbejde fra Rwanda,” siger Amalie Kestler.

Selv erkendte Jan Grarup allerede mandag i sidste uge, at der i tre konkrete tilfælde var sket fejl i to interviews, Politiken bragte i sommer. Men siden er der altså kommet mere til.

Kirke eller feltlazaret

Centralt i 24syvs afdækning af Jan Grarups usammenhængende fortællinger fra Rwanda er en massakre i en kirke i byen Nyamata, der fandt sted mellem 14. og 16. april 1994.

Da Jan Grarup 8. april 2019 var gæst i Politikens nyhedspodcast, understregede han, at han ankom til kirken kun ”fire-fem timer” efter den blodige massakre.

Men i hans egen bog ’Hvor jernkorsene gror’ ankom han ”nogle døgn” efter massakren.

I et essay i Politiken skriver han i 2019, at han ankom alene, men ifølge hans egen bog ankom han sammen med en tutsi-kommandør og fem-otte soldater.

I kirken finder han en fem-seks-årig overlevende pige og tager med sine egne ord det nok vigtigste billede i sit liv.

24syvs gennemgang af Politiken fra 1994 viser imidlertid, at billedet af pigen ikke er taget ved kirken få timer efter massakren. Der er tale om en forældreløs pige på et feltlazaret i et af de nyerobrede områder i byen Gitarama 2,5 times kørsel fra kirken i Nyamata.

Afsløringerne fik tidligere i dag Jan Grarup til at lave et facebookopslag, hvor han forklarede, at hans hukommelse og dømmekraft har svigtet ham.

”Jeg har ikke haft til hensigt at lyve,” skriver han blandt andet som svar på kritikken om sit arbejde i Rwanda og fortsætter:

”Folkemordet i Rwanda fandt sted i 1994, og da jeg lavede mit essay, gjorde jeg det efter bedste evne og ud fra det, jeg kunne huske fra de voldsomste uger i mit arbejdsliv. Uger, som efterfølgende gav mig PTSD og et alkoholmisbrug, som haft betydning for min ageren i perioder af mit liv. Det er ikke en undskyldning, blot et fact.”

Grundig selvransagelse

Afsløringerne om Rwanda kommer, efter at Weekendavisen og Ekstra Bladet i kølvandet på Jan Grarups egne udtalelser om at have deltaget i en krigshandling mod Rusland i sidste uge kunne fortælle, at to ukrainske fixere anklagede Jan Grarup for yderligere usandheder i interviews givet til Politiken.

Ifølge Amalie Kestler giver hele sagen anledning til grundig selvransagelse på Politiken.

”Vi er rigtig kede af den her sag på Politiken. Det har vært en hård uge for Jan Grarup, men det har det også for os, for vi har igennem mange år været glade for at aftage hans freelancearbejde,” siger hun.

Men har I været for godtroende og ukritiske, når I har købt Jan Grarups arbejde og interviewet ham om det?

”Der er ikke nogen tvivl om, at vi efter den her sag kommer til at tage en grundig intern samtale om, hvad vi kan gøre for at undgå, at det her gentager sig i fremtiden. Det er svært at gardere sig mod decideret usandhed og forskydninger, men ikke desto mindre skal vi have en grundig samtale om, om vi har gjort det godt nok,” siger Amalie Kestler.

Er I igennem årene blevet advaret om hans arbejdsmetoder?

”Jeg er ikke. Jeg mener, at vi har været i god tro, og at vi har gjort vores arbejde. Men det er klart, at sagen giver anledning til selvransagelse og en grundig drøftelse af, hvordan vi undgår, at den slags sker i fremtiden,” siger Amalie Kestler.

Ifølge chefredaktøren har Politiken ikke planer om at igangsætte en systematisk gennemgang af Jan Grarups arbejde for Politiken.

”Det, vi gør, er, at vi retter. Og hvis vi får henvendelser om fejl, mistanker eller tvivl, så gennemgår vi det selvfølgelig og retter, hvis der er dokumenteret fejl. Vi kommer også til at bringe en rettelse i forhold til Rwanda-historien. Men lige nu har vi ikke andre konkrete oplysninger på vores bord,” siger Amalie Kestler.