Lovforslaget giver PET vidtgående muligheder for at søge i store datamængder indhentet af Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et nyt lovforslag vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) bedre mulighed for at arbejde med store datasæt indhentet af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
De nye regler i forslaget kan ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) være afgørende for at opdage potentielle terror-, sabotage eller spionagetrusler i tide.
Men lovforslaget vækker ikke ligefrem begejstring hos Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ).
”Jeg har en alvorlig bekymring for, om det her kan gå ud over kildebeskyttelsen, som jo er et meget, meget vigtigt princip. Altså at når man som journalist lover nogen, at de kan tale frit og uden, at deres identitet bliver kendt, er det meget, meget farligt, hvis man åbner den dør på klem,” siger DJ-formand Tine Johansen.
Journalister, redaktører, medier og deres kilder er eksplicit nævnt i lovforslaget.
På vej til gradbøjning
I lovforslaget er det formuleret sådan, at ”PET som udgangspunkt straks” skal slette oplysningerne, hvis det viser sig, at der er blevet indhentet data, der kan afsløre journalisters kilder.
Det er formuleringen ”som udgangspunkt”, der får Tine Johansen til at råbe vagt i gevær.
”I det ligger en form for forbehold, hvor man er på vej til at gradbøje kildebeskyttelsen,” siger hun.
Sådan lyder formuleringen
”Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der opstår den situation, at PET bliver bekendt med, at der i et større sammenhængende datasæt, som PET har indhentet fra FE efter den foreslåede bestemmelse i § 10 c, stk. 3, fremgår oplysninger, der hidrører fra masseindhentning af kommunikationsdata, og som er egnede til at afsløre journalisters kilder, vil PET som udgangspunkt straks skulle slette de pågældende oplysninger.”
Dels er Tine Johansen bekymret for, at journalister, der lover kildebeskyttelse, ikke kan leve op til det, de lover.
”På sigt er jeg bekymret for, om det afholder nogen fra at være kilder, fordi der er en risiko for, at deres identitet alligevel bliver kendt. Det er i nogle tilfælde mennesker, der sætter meget på spil,” siger hun.
DJ står ikke alene med panderynkerne. Det samme gør tænketanken Justitia, der har indgivet et høringssvar til forslaget, som først blev beskrevet i B.T..
Der er nemlig uklarhed om beskyttelsen af forsvarsadvokater og mediers kommunikation, skriver Justitia.
Tænketanken henviser til, at forsvarsadvokater og journalister har et berettiget krav på at holde deres kommunikation fortrolig – og måske især – beskyttet fra politi og efterretningstjenester.
”Lovforslaget lægger på nogle punkter op til en beskyttelse af disse persongrupper, men det er Justitias vurdering, at reguleringen af dette på flere punkter er beskrevet uklart, ligesom baggrunden for Justitsministeriets valg af konkret beskyttelse ikke er nærmere forklaret,” lyder det.
Minister: Kilder bliver beskyttet
I et skriftligt svar oplyser Justitsministeriet, at PET allerede i dag har mulighed for at anmode Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i det, der hedder rådata, som FE har indhentet.
Lovforslaget skal derfor lægge op til, at der bliver fastsat klare regler for at regulere PET’s anmodninger om at lave de søgninger.
Derudover understreger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at trusselsbilledet er alvorligt, og at det derfor er nødvendigt, at efterretningstjenesterne har de nødvendige tekniske værktøjer til at beskytte danskerne.
”Jeg er enig med Dansk Journalistforbund i, at det i den forbindelse er vigtigt at beskytte oplysninger, der kan afsløre journalisters kilder. Derfor indeholder lovforslaget også en særlig beskyttelse af journalisters kommunikation med kilder,” udtaler han i den skriftlige kommentar.
Justitsministeriet oplyser i svaret, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor hensynet til kildebeskyttelse må vige for hensynets til PET’s mulighed for at udføre sin opgave.
Det kunne for eksempel være i en situation, hvor en journalist ved siden af sit reelle journalistiske arbejde bruger stillingen som dække for aktiviteter på vegne af en fremmed magt.
”Et andet eksempel kan være en situation, hvor en journalists kilde planlægger at udføre en terrorhandling, og hvor det må antages, at PET ved at indhente og behandle kommunikation mellem journalisten og kilden vil kunne få efterretningsmæssige oplysninger om planerne for angrebet,” oplyser ministeriet.
Blev ikke sendt til DJ
Det er ikke kun selve lovforslaget, Tine Johansen er utilfreds med.
Forslaget blev nemlig slet ikke sendt til høring hos DJ, selv om det altså direkte berører medieansvarsloven og et så vigtigt princip som kildebeskyttelse – og selv om journalister nævnes direkte i lovteksten.
”Det har vi skrevet til Justitsministeriet og kritiseret: At når der er et lovforslag på vej, som helt eksplicit handler om medieansvarsloven og kildebeskyttelse, så er vi en naturlig høringspart,” siger Tine Johansen.
Og på det punkt lægger ministeriet sig fladt ned.
”Det er naturligvis en fejl, at Dansk Journalistforbund ikke er blevet hørt direkte over lovforslaget, og der er derfor sendt en ekstra høring til Dansk Journalistforbund og andre relevante parter, så Justitsministeriet kan få alle relevante synspunkter med,” oplyser ministeriet.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.