En fri og kritisk presse er en hjørnesten i ethvert demokrati. Journalister skal kunne stille magten til ansvar – og kilder skal kunne stå frem, uden at frygte overvågning eller registrering. Netop derfor er det dybt bekymrende, at regeringen nu vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) mulighed for at analysere og opbevare store datasæt, som i praksis kan komme til at omfatte oplysninger om journalister og deres kilder.

Lovforslaget om ændring af PET-loven er teknisk i sin udformning, men politisk har det vidtrækkende konsekvenser. PET får med loven adgang til store mængder data – fra sociale medier, offentlige registre og udenlandske efterretningstjenester – og mulighed for at anvende avanceret analyse og maskinlæring til at finde mønstre i borgeres adfærd.

Det, der mangler i loven, er klare garantier for, at denne adgang ikke rammer dem, der i særlig grad har brug for fortrolighed: journalister og deres kilder.

Jeg havde Justitsministeren i folketingssalen i spørgetimen den 9. april 2025 og bad om regeringens holdning til den kritik af lovforslaget der allerede er stillet med hensyn til journalisters kildebeskyttelse.

Justitsministeren sagde, at han er tryg ved den domstolskontrol, der foreslås i loven.

Vi deler ikke den tryghed. For det første er det meget uklart, hvornår hensynet til kildebeskyttelse må vige – og lovbemærkningerne giver kun få og overfladiske eksempler. Og det er det retsgrundlag som domstolen skal bruge i sin vurdering af de konkrete anmodninger. Det efterlader både journalister og deres kilder i et utrygt retsligt tomrum. Vi har set før, f. eks ved administration af elastiske bestemmelser i offentlighedsloven, at uklare bestemmelser ikke bliver brugt i offentlighedens interesse, men i statens interesse.

Ministeren var åben for dialog, og vi håber, at han også er åben for fornuftige ideer fra os og organisationer som Justitia og Institut for Menneskerettigheder, og ser derfor frem til at fortsætte kampen for et frit og trygt Danmark – også når det gælder den frie debat og beskyttelsen af dem, der tør tale magten imod.

God kildebeskyttelse handler nemlig ikke kun om etik – det er en forudsætning for, at whistleblowere og andre borgere tør dele oplysninger, som samfundet har brug for at kende til. Hvis vi åbner for, at PET – måske uden at ville det – kan opfange og analysere data, der afslører sådanne kontakter, risikerer vi en situation, hvor kilder holder sig tilbage og tavsheden breder sig.

Loven indeholder visse bestemmelser om, at oplysninger om medier skal slettes, men det er uklart og utilstrækkeligt. Den teknologiske virkelighed betyder, at mange kildeforhold i dag kan spores indirekte – gennem likes, beskeder, opholdssteder og netværk. Det er derfor helt afgørende, at vi ikke lader tvivlen komme systemet til gode, men i stedet sikrer klare og stærke beskyttelser af journalistikken.

Hvis vi ikke sætter en klar grænse nu, risikerer vi at skabe en ny normal, hvor statens adgang til data bliver vigtigere end samfundets adgang til sandhed. Som retsordfører for Alternativet kæmper jeg for et Danmark, hvor retten til privatliv og ytringsfrihed går hånd i hånd. Derfor siger vi nej til et overvågningssamfund og ja til en stærk, fri presse.

Helene Brydensholt er MF for Alternativet og retsordfører.