Hver dag når der laves journalistik ude i den virkelige verden, og ikke på redaktionen, er det oftest fotograferne, der står i forrreste række og kommer tættest på. Og det er både godt og skidt. De fleste fotografer har gode historier at fortælle om, når det er rigtig sjovt. Men desværre hører jeg oftere historier om, at det bliver sværere og til tider mere farligt at være fotograf. Og det er lige fra at blive jaget væk fra fortov foran Paris Hiltons hotel til at blive slået ned på Nørrebro bare fordi man er fotograf.
Jeg har selv oplevet forsøg på at blive fratvunget/smadret mit kamera to gange. En gang på Blågårds Plads og en gang på Christiania. Og begge gange gjorde jeg absolut ingenting forkert. Tværtimod. Og det er også min generelle opfattelse, at mine kollegaer sjældent opfører sig forkert.
Nu er dette indlæg ikke tænkt som et tude-indllæg, fordi vi har det stadig godt i forhold til andre lande. For slet ikke at nævne de fotografer og journalister, der arbejder i krigs,- og urohærgede lande. Men det må ikke blive en sovepude at sammenligne fotografer og journalisters sikkerhed med kollegaer fra andre lande, når man kan se at der negativ udvikling i vores egen lille andedam.
Er det ikke ikke en opgave for Journalistforbundet at være med til at foregribe udviklingen, ved eksempelvis at indgå i dialog med politi, vagtfirmaer, Ungdomshuset og Christiania eller oplyse fotografer og journalister, hvilke forholdsregler man skal tage når der er demonstrationer eller lignende. Jeg tror ikke, at det vil udrydde problemerne og der er sikkert også nogle af kollegaerne der vil trække på smilebåndet over dette indlæg, men det kan måske skabe noget opmærksomhed omkring problemerne, og forhåbentlig undgå at flere kollegaer bliver overfaldt .
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.