Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:24 24.01.2024 Anna Sol Jørgensen

B.T. mister stort fodboldnavn

B.T. mister stort fodboldnavn

Farzam Abolhosseini, der har været ansat på B.T. gennem 12 år – det seneste år med titel af fodboldkorrespondent – forlader mediet.

Det skriver han på X.

”Det er ord, som jeg har svært ved at skrive, men timingen er rigtig efter 12 år,” skriver han.

”Jeg har fået følelser for stedet og en masse dejlige mennesker, som også har gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg har nydt alle de stunder og oplevelser, vi har haft sammen,” fortsætter han.

I opslaget skriver han, at han har bedt om en frivillig fratrædelse.

Det sker, efter at medarbejderne på B.T. i sidste uge fik at vide, at mediet igen skal ud i en sparerunde. Farzam Abolhosseini, der i den grad har udmærket sig ved sine transfer-nyheder, er ikke den eneste profil, der forlader B.T.. Det samme gør Dan Bjerregaard, kriminalredaktør og vært på podcasten ’På fersk gerning’ også, oplyser han til Journalisten.

SENESTE NYT

Flere nyheder