Hvad er den største transferhistorie, du har breaket?

”Den største historie var nok i november 2020, hvor folk ude i Europa blev chokerede, fordi jeg kunne afsløre, at Jess Thorup skulle være træner i FC København, selv om han netop havde indgået en aftale om at træne den belgiske klub Genk. FCK sagde, at det ikke passede, og jeg havde også selv svært ved at tro på det. Var det bare noget, kilderne bildte mig ind? Men jeg skrev historien, fordi jeg havde den fra flere af hinanden uafhængige kilder, som jeg stoler meget på. Og efter et døgn blev han så præsenteret som træner i klubben.”

Du er blevet kaldt Danmarks transferguru. Hvad skal man kunne som journalist for at lave historier om fodboldspillere, der skifter klub?

”Det er ikke mig selv, der kalder mig for transferguru – det kunne jeg aldrig finde på at gøre. Men transferjournalistik handler om at have et stort kildenetværk og kunne skabe tillid. Der går mange rygter om klubskifter på for eksempel sociale medier, men jeg laver kun historier baseret på folk, der er tæt på, og som jeg selv har talt med. Det kan være agenter, spillere, kærester, talentspejdere, massører, forældre eller venner til spillerne. De bedste transferhistorier er, når jeg tager røven på folk, fordi jeg kan skrive noget, som ingen vil have ud.”

Hvad er forskellen på transfer­historier og andre former for sportsjournalistik?

”Forskellen er, at der er meget mere på spil. Det giver et kick, og adrenalinen pumper, hver gang jeg bringer en nyhed, som ikke er officielt bekræftet. Men jeg gør det, når jeg har en så god viden, at jeg er sikker i min sag. Det er ikke altid, klubberne synes, jeg er den sødeste fyr i verden, fordi jeg forstyrrer deres planer om at breake historien selv.”

Hvad er din opgave, indtil transfervinduet lukker i slutningen af januar?

”Mit job er at opsnappe så mange nyheder som muligt, som andre ikke har hørt om. Det var for eksempel mig, der breakede, at Brøndby havde købt Daniel Wass af Atlético Madrid. Jeg havde også historien om, at Andreas Cornelius skulle fra tyrkisk fodbold og hjem til FC København. I den historie var jeg oppe imod utallige tyrkiske sportsjournalister, der gerne ville have skrevet den – men jeg var den første.”

Hvad er forklaringen på, at du kom til at skrive netop den her slags historier?

”Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle specialisere mig i historier om spillere, der skifter klub. Jeg havde nok mere set mig selv som en, der lavede store interviews, men jeg har fundet ud af, at jeg er god til at lave transferhistorier. Blodhunden i mig bliver tændt, når jeg hører, at kilderne ikke vil give mig historien.”

På et engelsk website kan man se, hvor tit medierne gætter forkert på deres transferrygter. De dygtigste har en succesrate på kun 33 procent. Hvor tit gætter du forkert?

”Jeg har aldrig gættet forkert, og det er, fordi jeg ikke gætter. Jeg får historien bekræftet to forskellige steder eller fra en lille kreds af mennesker, jeg stoler så meget på, at jeg tør sætte mit navn. Og selv i de tilfælde må jeg alligevel dobbelttjekke det. Jeg kan også falde i fælden, for der bliver lagt mange fælder ud. Jeg håber ikke, jeg kommer til at ramme ved siden af, men jeg kan ikke give nogen garantier.”

Når du er på sporet af et klubskifte, hvad kræver du så af dokumentation for at kunne bringe historien?

”Når jeg får noget at vide, får jeg det bekræftet af ”modparten”, for eksempel den klub, der køber spilleren. Men det er ikke noget, jeg får til citat, så meget af mit arbejde foregår i skyggerne, fordi jeg ikke kan fortælle, hvem jeg taler med.”

Og hvis det viser sig at være forkert, kan du ikke sige, hvor du fik informationerne fra?

”Jeg sætter min troværdighed på spil hver gang, og det er jo også det, der er spændingen ved det, men efterhånden har jeg bevist mit værd ved at lave mange forskellige transferhistorier med mange forskellige spillere og klubber. Og jeg har vist, at jeg ikke løber nogens ærinde.”

Hvor stor er interessen blandt B.T.’s læsere for den her slags historier?

”Det er helt vildt, så meget læserne interesserer sig for det. Der er ikke mange andre sportshistorier på B.T., der har lige så mange læsere som en stor transfernyhed. Så skal det være Christian Eriksens kollaps i Parken, eller at Jonas Vingegaard vinder Tour de France. Det giver lige så meget trafik, at Andreas Cornelius kommer hjem til FCK, som at Holger Rune vinder en stor tennisturnering. Men med Holger Rune laver vi mange flere takes, og så bliver det alt i alt til meget mere.”

Hvor meget arbejde ligger der i at lave transferjournalistik?

”Når du først kommer ind i den her verden, er det svært at slippe. Så man skal afstemme det med sin familie derhjemme og have en tålmodig kone. Det er enormt tidskrævende at følge med og pleje sit kildenetværk, så når man er i vælten, skal man huske at trække stikket en gang imellem. Det eneste tidspunkt, jeg slukker telefonen, er, når jeg holder ferie med familien.”

Foto: Jacob Nielsen