”Det er virkelig et landskab i opbrud.”

Sådan siger Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) – efter sidste uge, hvor mindst to milepæle borede sig ned i mediehistorien.

For det første fremlagde Medieansvarsudvalget sine anbefalinger og rapport, som for en stor dels vedkommende handler om ”nye medieaktørers tiltagende større rolle som nyhedsformidlere”.

For det andet blev nye medieaktører – i form af podcastere og influencere – inviteret med til pressemøder i Det Hvide Hus, ifølge The New York Times fordi Trump vil ”tilpasse” Det Hvide Hus til ”det nye medielandskab i 2025”.

Denne uge fulgte nyheden om, at også Pentagon rykker rundt på stolepladserne for at give plads til aktører fra ”ikke-traditionelle” medier.

Alt sammen symptomer på, hvordan traditionelle medier langtfra længere har monopol på at være formidlere af væsentlige nyheder med bred samfundsrelevans.

”Meget, meget lidt overraskende”

”Verden er jo fuldstændigt forandret,” konstaterer Michael Kristiansen, der som spindoktor for Anders Fogh var med til at indføre faste ugentlige tirsdagspressemøder i Statsministeriet tilbage i 00’erne.

I hans øjne er det ”meget, meget lidt overraskende”, at influencere og podcastere kan deltage side om side med traditionelle mediers journalister på pressemøderne i Washington. Var der stadig tirsdagspressemøder i Statsministeriet, er han overbevist om, at der også ville være influencere, som deltog i dem.

”Politikerne søger derhen, hvor de kan komme af med deres budskaber. Det var også derfor, vi indførte tirsdagspressemøderne. Ud over at skabe åbenhed gav det en platform, hvor Anders Fogh kunne skyde sine budskaber af sted,” siger Michael Kristiansen.

Han sammenligner det med, da nuværende statsminister Mette Frederiksen lånte influencer Anders Hemmingsens Instagram-kanal til at fortælle unge om coronarestriktioner.

For nogle politikere, som eksempelvis Morten Messerschmidt, betyder det nye medielandskab, at de nye kanaler bliver vigtigere end traditionelle medier, vurderer Michael Kristiansen.

”Det er vigtigere for Messerschmidt, at han udkommer på sociale medier, end at han udtaler sig i Berlingske. Det er jeg fuldkommen sikker på.”

Ingen fribillet

Det nye medielandskab betyder også nye spilleregler for politikerne, siger den tidligere spindoktor.

For eksempel vakte det opsigt, da Donald Trump under den amerikanske præsidentvalgkamp gav et tre timer langt interview til podcasteren Joe Rogan. Et interview, hvor CNN efterfølgende talte op, at Trump kom med 32 falske påstande. Men det betyder ifølge Michael Kristiansen ikke nødvendigvis, at Trump fik en fribillet til at sige hvad som helst.

”Man må også lige stoppe op et øjeblik og sige: Han gav faktisk et tre timer langt interview til Joe Rogan. Joe Rogan kunne stille de spørgsmål, han havde lyst til. Det interessante er, hvordan de her nye medier fungerer. Det skal du så også mestre,” siger han.

Til sammenligning blev det aldrig til noget med et Kamala Harris-interview hos Joe Rogan, blandt andet fordi hendes stab ville have interviewlængden ned på højst en time, siger han.

”Så jeg synes, der er flere sider af det. Det er ikke bare det der med, at Trump fyrer den af på alle mulige ledder og kanter,” mener Michael Kristiansen.

Efter hans mening  skærper det nye medielandskab kravene om kritisk sans til journalisterne på traditionelle medier, hvis de skal fastholde en position som dem, der leverer ”kvalificerede kritiske fakta”.

”De skal være det, de er bedst til: Altså være kritiske,” siger Michael Kristiansen.

Nyhedsinfluencerne kommer

I Journalistforbundet siger næstformand Allan Boye Thulstrup, at det amerikanske mediemarked plejer at være et par skridt foran det danske. At han sagtens kan se en lignende udvikling i det danske medielandskab for sig.

Som eksempel nævner han youtuberen Anders Puck, der poster videoer med militære analyser og kommentarer for sine 221.000 abonnenter. I næstformandens øjne gør han det både lødigt og seriøst.

”Nyhedsinfluencere er på vej ind på det danske marked. Nye medieaktører kommer til at være en rigtig stor del af medielandskabet fremover,” siger Allan Boye Thulstrup.

Efter hans mening skal udviklingen imødekommes med to ting: Mere regulering af nye medieaktører. Og mere tydelig oplysning til borgerne om, hvad ”ansvarlige medier” er for en størrelse.

Han henviser til, at en af Medieansvarsudvalgets anbefalinger går på at indføre en certificeringsordning for ”massemedier med et særligt publicistisk ansvar”.

”Det er desværre sådan, at under 20 procent af danskerne ved, hvad Pressenævnet er. Det er et tegn på, at vi har en stor opgave med at oplyse foran os,” siger Allan Boye Thulstrup.

Næstformanden tilføjer, at prædikatet ”ansvarlige medier” måske også kan blive et kriterium for tildeling af mediestøtte.

Må ikke bliver smagsdommeri

Han forudser blandt andet, at mange journalister vil se en fordel i at lave deres egne mediekanaler, efter at de har opbygget et navn hos et større mediehus.

Og måske skabe en platform i stil med podcasten ’The Tucker Carlson Show’, som den amerikanske konservative kommentator startede efter at være blevet fyret fra sit Fox News-show.

”Jeg er ikke sikker på, at Tucker Carlson ville kunne overleve at være tilmeldt det danske pressenævn. Men jeg ved det faktisk ikke,” siger Allan Boye Thulstrup og understreger:

”I mine øjne er det ikke sådan, at nogle nyhedskanaler er bedre end andre. Det skal ikke være sådan noget smagsdommeri. Journalist er ikke en beskyttet titel, så det bedste, vi kan gøre, er at gøre opmærksom på, når noget er ansvarligt.”