Mediestøtten skal moderniseres. Men den skal ikke blive for moderne.

I hvert fald vil den nye firkløverregering ikke give mediestøtte til nyheder, der er generet af kunstig intelligens.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, der blev præsenteret i går eftermiddag.

En del af grundlaget er at indgå et medieforlig, der bygger videre på det eksisterende med en moderniseret mediestøtte, der skal styrke de publicistiske medier, dansk indholdsproduktion og med særligt fokus på nyhedstilbud til unge, der ikke bruger de traditionelle medier.

Mediestøtten skal fremover have en teknologineutral ramme - og det gælder både public service-medier og private medier. Samtidig skal rammen omkring DR afbureaukratiseres og forenkles, så DR bliver ”mere effektiv og agil i konkurrencen med globale techplatforme”.

Ingen penge til robotter

Samtidig vil regeringen altså tage initiativ til at øge reguleringen af nyheder produceret af kunstig intelligens.

”Herunder skal det sikres, at der ikke gives mediestøtte til nyheder, som er generet af kunstig intelligens,” står der i grundlaget.

Det er et initiativ, der bliver budt velkommen af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ).

”Virkeligheden har aldrig været vigtigere. Og det er vigtigere end nogensinde, at den danske befolkning kan stole på det, der udgives af de publicistiske medier. Mediestøtte skal være støtte til redaktionelle medier og demokratiet - ikke til en robot, der spæner rundt og stjæler det, som andre har lavet,” siger Allan Boye Thulstrup, forperson for DJ.

Den nuværende medieaftale udløber ved årsskiftet. Men det betyder ikke, at den skal hastes igennem, understreger Allan Boye Thulstrup.

”En ny medieaftale skal først og fremmest være god og gennemtænkt - frem for at være forhastet. For det er vigtigt, at den statslige mediestøtte bliver givet på en rigtig måde. Og det er vigtigt, at der er bred opbakning i Folketinget til det. Vi er klar til at tale med alle potentielle forligsparter og give vores bud på, hvad der skal med i en ny medieaftale,” siger han.

Medieombudsmand skal indføres her og nu

På medieområdet har regeringen også et ”tiltag med effekt her og nu”.

Regeringen vil nemlig gennemføre aftalen om etableringen af en medieombudsmand. En aftale, der blev vedtaget inden nytår, men som ikke er nået at blive til virkelighed.

Medieombudsmanden skal først og fremmest holde influencere - eller ”alternative medieaktører”, der ikke er tilmeldt Pressenævnet, som det hedder i aftalen - i ørene.

Over for den type medieaktører skal medieombudsmanden kunne træffe afgørelse om overholdelse af god offentliggørelsesskik, udstede påbud om offentliggørelse af afgørelserne og om offentliggørelse af genmæle. Hvis påbud ikke overholdes, vil det kunne strafforfølges.

Medieombudsmanden skal også kunne føre straffesager om freds- og ærekrænkelser udbredt af de ”alternative medieaktører”. Vedkommende skal også kunne indtræde i og føre civile sager mod dem.

For medier tilmeldt Pressenævnet vil ombudsmanden ikke kunne træffe afgørelser. Til gengæld skal medieombudsmanden kunne anmelde sager om freds- og ærekrænkelser til politiet, men vil ikke kunne træffe beslutning om tiltale. Medieombudsmanden skal samtidig kunne henstille til, at der meddeles fri proces.

I aftalen om medieombudsmanden ligger også en lille økonomisk gevinst for medier tilmeldt Pressenævnet. For dem bliver det fremover gratis at få aktindsigt i dokumenter ved domstolene, da gebyret på 150 kroner bliver fjernet, når medieombudsmanden er på plads.