Ekstra Bladet havde over tid fået udvisket sin position i det danske mediebillede og på den måde udvisket sin eksistensberettigelse.

Sådan indleder Ekstra Bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup, da han skal udlægge avisens strategi fremover for Journalisten.

Målet er klart: Ekstra Bladet skal skille sig ud fra de andre danske medier ved at henvende sig til den gruppe af danskere, der føler sig mediemæssigt hjemløse. Det skal ske ved aldrig at være bange for kritik og ikke at være bange for at gå imod eliten og udfordre den, lyder det fra Qvortrup.

Som det er i dag, ligger Ekstra Bladet ikke langt fra andre danske medier i Gallups målinger, men fletter sig ind sammen med B.T., Jyllands-Posten og TV 2.

”Man kan se på målingerne, at hvis man spørger danskerne, har de ikke i nævneværdig grad kunnet se forskel. Her på stedet har man nok haft en opfattelse af, at vi var nogen fandens karle, men når man beder danskerne om at indplacere Ekstra Bladet sammen med de andre medier, ligger vi og roder et træls sted.”

Ekstra Bladet vil gerne have de læsere, der i Gallups kompas ligger i det moderne segment. Men Ekstra Bladet skal først og fremmest henvende sig til dem, der bliver placeret i det traditionelle segment, hvor ingen andre større medier i Danmark bliver placeret.

Det er den målgruppe, som Henrik Qvortrup betegner som Danmarks rygrad. Det er dem, der ikke har prestigefulde jobs, men som er social- og sundhedsassistenter, slamsugere og håndværkere.

”Der er et fuldstændigt uopdyrket land af almindelige mennesker, og det er dem, vi gerne vil have i tale. Det er dem, der synes, at tingene foregår meget på en elites præmisser,” siger Henrik Qvortrup.

Vil være tillidsmand for Danmarks rygrad

Der er en god grund til, at det i chefredaktørens øjne er vigtigt at henvende sig til lige netop den målgruppe:

”Ellers tror jeg, at en stor del af befolkningen kommer til at føle sig mediemæssigt hjemløse.”

”Hvis jeg virkelig skal op på den store klinge, er det det, vi har set resultatet af andre steder i verden. De gule veste i Frankrig og i USA med Trump. Der har været en kæmpe andel af befolkningen, der ikke har følt, at nogen har talt deres sag,” siger Henrik Qvortrup.

Ekstra Bladet har med Henrik Qvortrups ord på den måde mistet sin eksistensberettigelse de senere år. Det skal der rettes op på ved at være ambassadør eller tillidsmand for Danmarks rygrad.

”Ekstra Bladet har været god til at være B.T., men vi skal tilbage til de gamle dyder, så Ekstra Bladet igen bliver god til at være Ekstra Bladet,” siger Henrik Qvortrup.

Ifølge Henrik Qvortrup er målingerne et tegn på, at danskerne har trukket lidt på skuldrene af Ekstra Bladet, og på den måde har Ekstra Bladet i hans øjne været lidt ligegyldig.

”Sådan skal det ikke være. Vi skal udløse nogle reaktioner, hvor nogle gerne må synes, at vi er for meget,” tilføjer han.

Målgruppen forstår ikke MeToo-panikken

Det er et ’rigtig godt spørgsmål’, hvordan journalisterne på Ekstra Bladet skal komme tættere på dem, men det er ikke gjort ved at lade journalisterne køre rundt i et folkevognsrugbrød for at kunne sige, at de har været ude blandt danskerne.

”Heldigvis får vi mange henvendelser fra læserne, der undrer sig over alt muligt. Og så har vi vores egen næse for, hvad vi undrer os over. At vi på vegne af danskerne med en grundlæggende journalistisk undren kan sige, at der er et eller andet, der ikke stemmer,” siger han.

I Ekstra Bladets nye indholdsstrategi står der, at Danmarks rygrad er dem, ’der ikke forstår cancel-kulturen eller MeToo-panikken’. Det betyder dog ikke, at Ekstra Bladet vil lade være med at beskæftige sig med seksuelle krænkelser på et centrallager eller blandt sosu-assistenter i kommunen.

”Der er da kæmpeproblemer. Men det er måske også det, der er pointen. Der, hvor der er store problemer, skal de adresseres. Men jeg tror, at det er værd at lytte til dem, der spørger, om det er gået for vidt,” siger Henrik Qvortrup.

”Aviserne skal ikke – og Ekstra Bladet skal slet ikke – ligge under for, at der er noget, hvor man skal gå lidt mere med listeskridt, fordi emnet er, som det er,” tilføjer han.

Opskriften er magtkritik

Aldrig at gå på listetæer og stille grundlæggende – nogle gange måske dumme – spørgsmål til alt, der kommer fra en magtposition, bliver en af kerneopgaverne for Henrik Qvortrups Ekstra Bladet. Ekstra Bladet skal kalde det bluff, der i Qvortrups øjne foregår i det højeste lag i samfundet.

”Jeg vil gerne tage min målgruppes frustration og bekymringer alvorligt, men jeg gider ikke at tale målgruppen efter munden,” siger han og tilføjer et eksempel:

”Jeg er helt sikker på, at en stor del af målgruppen mener, at Inger Støjberg har en pointe, når hun siger, at det, der undersøges i Rigsretten, handler om, om vi skal lade ulækre gamle mænd giftes med små piger. Skulle vi tale dem efter munden og give dem ret i, at det er det, den her sag handler om? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Vi skal fortælle dem, at det i virkeligheden handler om, at loven skal holdes.”

Henrik Qvortrup mener samtidig, at medierne og Ekstra Bladet selv har været for tilbageholdende med at stille spørgsmål til, hvor alvorligt et problem coronavirus er.

Samtidig vil han godt have sig frabedt at blive kaldt sølvpapirshat eller sat i bås med kendis-coronaskeptikeren Saszeline Sørensen.

”Der er noget i mig, der siger, at hvis ikke Ekstra Bladet skulle være dem, der sætter sig for at undersøge, om der er et eller andet her, der bare ikke stemmer. Hvis det ikke skulle være Ekstra Bladet, der gjorde det, så ved jeg ikke hvem.”

Henrik Qvortrup peger på Ekstra Bladets seneste tids dækning af Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og sagen om regeringens mink-sms’er som eksempel på den type journalistik, Ekstra Bladet skal levere mere af. Ekstra Bladets historie om Rasmus Paludan, der chatter og snakker om sex med unge drenge, er det samme, og det er sagen om en konservativ kommunalpolitiker, der fik tilladelse til at bygge en garage, der viste sig at fungere som bule for politikerens teenagebørn.

Skal ikke være mandehørmende

Et andet problem for Ekstra Bladet er, at deres læsergruppe i for høj grad består af mænd.

Ifølge Henrik Qvortrup er en del af forklaringen, at Ekstra Bladet i for mange år har været domineret af mandehørm i dets udgivelser. Den mandehørm vil han til livs. Det samme ville den foregående chefredaktion, der bestod af Poul Madsen, Kristoffer Eriksen og Pernille Holbøll.

Men Henrik Qvortrup adskiller sig, mener han selv, og bringer et eksempel fra en af sine første dage på Ekstra Bladet på banen: En redaktør kom ind med nogle pressebilleder fra den kommende sæson af ’Paradise Hotel’.

”Nu lyder jeg som den chauvinistiske mandehørms-mand, som jeg ikke bryder mig om at være, men problemet var, at der stod nogle umanerligt lækre kvinder med bare bryster. Han spurgte, om det gik på forsiden.”

”Jeg sagde klart ja, forudsat at vi husker at bringe det samme billede i den modsatte situation. Jeg er ikke brystforskrækket eller forskrækket over lækre kvinder, men jeg er forskrækket over, hvis Ekstra Bladet kan reduceres til at være et medie skrevet af og til mænd. Det er det, der er problemet.”

Henrik Qvortrup gentager noget, han har sagt før: Ekstra Bladet burde i hans øjne ikke have beklaget, at Helle Thorning-Schmidt blev sammenlignet med en bordelmutter i en anmeldelse.

”Jeg kunne da sagtens forestille mig, at man havde en mand, der havde forsøgt at gøre sig til, og så skrev vi, at han lignede en dårlig udgave af Chippendales. Kunne det gå an? Ja, ved Gud det kunne,” siger han.

Så mindre mandehørm betyder ikke mindre sex og seksualisering i Ekstra Bladet?

”Nej. Så længe vi husker, at det går begge veje.”