Tennisalbuer og seneskedehindebetændelse i håndled og skuldre. Resultatet af en lang arbejdsdag med musen for redaktionssekretærer rundt om i landet.
En ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser for første gang, at der er en klar sammenhæng mellem den tid, man arbejder ved sin computer og derved med musen, og de gener, man får af arbejdet.
Og meget tyder på, at problemet med muselidelser er betydeligt større end hidtil antaget.
Siden 1997 har DJ modtaget omkring 20 henvendelser fra redaktionelle medarbejdere, der har klaget over smerter i arme, håndled eller skuldre på grund af arbejdet med musen. Men antallet af henvendelser er slet ikke dækkende for problemets omfang.
Alene på Fyens Stiftstidende kan sikkerhedsrepræsentant Tommy Byrne finde omkring 15 medarbejdere, der lider af større eller mindre museskader.
“Vi har haft to anmeldte museskader, men der er langt flere, der har gener, som kan henføres til musen,” siger Tommy Byrne.
Også på andre avisredaktioner går folk rundt med smerter. Sikkerhedsrepræsentant Bente Bjørn fra NORDJYSKE Stiftstidende vurderer, at hun har talt med mindst 30, der har haft smerter på grund af musen.
En kvindelig redaktionssekretær på Politiken, der har seneskedehindebetændelse i begge håndled, har oplevet, at flere kolleger har henvendt sig til hende med smerter, efter hendes skade er blevet synlig. Hun har fået skinner på armene.

Seriøse tennisalbuer
En rundringning, som JOURNALISTEN har foretaget til 16 avisredaktioner rundt om i landet, peger på, at det kun er et fåtal af skaderne, der bliver registreret.
Smerter i enten armen, albuen eller skulderen får som regel ikke de redaktionelle medarbejdere til at gå til sikkerhedsrepræsentanten. Tit går det over, når journalisterne kommer hjem, eller også går de selv til fysioterapeut.
“Det er ikke noget, folk snakker om. Så hellere gå lige så stille til fysioterapeut, for man ønsker ikke at være et dårligt kort på hånden for ens arbejdsgiver,” siger en kvindelig journalist, der selv er langtidssygemeldt med en museskade.
På Ritzaus Bureau kender tillidsmanden til fire journalister, som har smerter på grund af arbejdet ved computeren. Den ene har været sygemeldt i to gange tre måneder. Men heller ikke på Ritzau har journalisterne lyst til at stå frem og fortælle om deres problemer.
Ebba Henker, faglig sekretær i DJ, har svært ved at begribe, hvorfor museskader ikke er noget, journalister taler om.
“Vi vil meget gerne gøre noget, men vi har behov for at få henvendelser og en større viden om, hvor stort omfanget er,” siger Ebba Henker.
For museskader skal tages seriøst. Hvis man for eksempel først har en tennisalbue, tager det ofte flere måneder at komme af med smerterne igen.
Også Bente Bjørn kender til problemet med, at journalister nedtoner musens farlighed.
“Der er mange her på NORDJYSKE, der har talt med mig om museskader, men der er også mange, der ikke vil erkende, at deres smerter i armen måske skyldes arbejdet med musen,” siger hun.
Carsten Søgaard, redaktionssekretær på NORDJYSKE Stiftstidende, som selv har haft en museskade, kan godt forstå, hvorfor de redigerende journalister ikke vil tale om deres museskader.
“Man er jo i en splittet situation. Man vil jo gerne beholde sit job, selvom man er syg. Og hvis det bliver en kronisk lidelse, hvad fanden skal man så lave?” siger han.