Murdoch: Trykte aviser vil uddø

Mediemogulen over dem alle, Rupert Murdoch, forudser, at trykte aviser vil forsvinde. Nye elektroniske gadgets som Amazons Kindle, Sonys Reader og Apples kommende Tablet vil med tiden helt erstatte gammeldags aviser, var meldingen på den årlige Goldman Sachs-mediekonference.

Han er om nogen kendt som det trykte dagblads nestor. Rupert Murdoch og hans medieimperium, News Corp, tæller over 30 af de mest velrennomerede aviser i USA, Storbritannien og Australien. Blandt titlerne finder man således alt fra The Sunday Times og Fiji Times til The Wall Street Journal samt New York Post.

Digitaliseringen betyder altså, at News Corp har stort set alt at miste.

Alligevel har Rupert Murdoch netop meldt ud på Goldman Sachs årlige mediekonference, at vi godt kan begynde at forberede os på en fremtid uden trykte aviser.

Om 20 år vil papir og blæk være erstattet af elektronisk papir. Sandsynligivs så tyndt og fleksibelt, at man kan bøje det og tage det med i lommen.

"Then we're going to have no paper, no printing plants, no unions," erklærede Murdoch ifølge Financial Times.

Rupert Murdoch har i øvrigt for nylig gjort det klart, at det fremover kommer til at koste penge at læse nyheder på nettet.

0 Kommentarer