Der blev løftet øjenbryn i mediebranchen, da Medienævnet i sidste uge gav tilsagn om innovationsstøtte til en række medier.

Mediet med flest støttekroner endte nemlig med at blive Projekt Y, hvor journalistikken skal laves ved hjælp af kunstig intelligens med levende redaktører som redaktionel stopklods inden udgivelse.

I pressemeddelelsen konstaterede Medienævnet da også, at det i takt med mediemarkedets udvikling får flere ansøgninger fra medier, ”som ønsker at producere og distribuere medieindhold på nye måder.”

”Dette skubber til mediestøttens rammeværk og lægger dermed op til principielle drøftelser i nævnet,” skrev nævnet.

For reglerne om innovationsstøtte blev lavet i 2013, som er længe før kunstig intelligens og sociale medier for alvor blev eksistentielle trusler og muligheder for publicistiske medier.

Fører tilsyn med Projekt Y

Medienævnets formand Vibeke Borberg siger til Journalisten, at Projekt Y, ligesom andre ansøgere, har været igennem en høringsproces, hvor Projekt Y har redegjort nærmere for den redaktionelle proces.

Hvis der kun sidder en menneskelig redaktør, som godkender AI-produceret indhold, er det så tilstrækkeligt?

”Det kan jeg ikke svare generelt på, for det er en individuel behandling, hver enkelt ansøgning får. Og vi ser på, om de indholdsmæssige adgangskriterier er opfyldt,” siger hun.

I Projekt Y's tilfælde har Medienævnet ifølge Vibeke Borberg fået tilfredsstillende svar, men man vil følge projektet tæt og føre tilsyn med, at betingelserne opfyldes hele vejen igennem.

”Ikke kun når vi udbetaler pengene, men også når projektet afsluttes,” siger hun.

Midlerne udbetales nemlig ad flere omgange, og der er også indlagt en række kontrolmekanismer, understreger hun.

Journalister af kød og blod?

I et interview med Journalisten har Michael Dyrby ikke afvist en fremtid, hvor også den menneskelige redaktør erstattes af kunstig intelligens, hvis teknologien tillader det.

En forudsætning for at få innovationsstøtte er dog, at der skal være mindst ét journalistisk årsværk af kød og blod ansat.

Strider det ikke lidt imod innovationsstøttekonceptet?

”Det må vi jo tage stilling til, når den tid kommer. Sådan ser det ikke ud nu,” siger Vibeke Borberg.

Men hvorfor skal det offentlige støtte et projekt, hvor man decideret går efter at have så få journalistiske medarbejdere som muligt? 

”Jeg synes, spørgsmålet er stillet forkert. Medienævnet har ikke lavet mediestøttereglerne. Det har politikerne, og mediestøtten er en ordning, som Folketinget har vedtaget og fastsat kriterierne og betingelserne for. Som nævn skal vi administrere ordningen efter de regler, vi har. Og når reglerne ikke adresserer de spørgsmål om for eksempel kunstig intelligens, der opstår i ansøgningerne, så prøver vi at finde en vej, hvor man inden for lovens rammer kan vurdere, om et projekt lever op til, hvad man egentlig gerne vil støtte.”

Kvalificerer ikke ansøgere

Derudover slår Vibeke Borberg fast, at Medienævnet ikke ”kvalificerer” ansøgerne og fordeler penge ud fra en prioriteret rækkefølge.

”Man får som udgangspunkt det, man søger om, hvis budgettet er realistisk og retvisende, og man kan dokumentere en vis egenfinansiering. Så hvis man søger om 200.000, så får man det. Hvis man søger om 3 millioner kroner, så får man det. Vi sidder ikke og vælger og vrager, men kigger på, om ansøgningerne opfylder betingelserne for støtte.”

Projekt Y blev i første omgang lanceret med DF-partiformand Morten Messerschmidt og DF-kommunikationschef Asger Juhl som investorer. Førstnævnte har siden trukket sig fra projektet.

Senest har rigmanden Lars Seier Christensen, der blandt andet er investor i Parken Sport & Entertainment, øget sin ejerandel i mediet, så han nu er den dominerende ejer i ejerkredsen.

Lars Seier Christensen har tidligere ydet partistøtte til partier som Liberal Alliance og Nye Borgerlige.