DR Nyheder er det mest troværdige medie i Danmark. Men nu skal DR alligevel undersøges for politisk skævvridning. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Hverken DR-generaldirektør Bjarne Corydon eller kulturminister Jakob Engel-Schmidt kan genkende, at DR skulle være venstredrejet.
Alligevel har debatten om DR’s eventuelle politiske slagside givet anledning til, at kulturministeren vil lave en undersøgelse af eventuel bias i DR.
DR er dermed det seneste eksempel på, at offentlige medievirksomheder i hele Europa bliver kulegravet, selv om de kan fremvise pæne tal for tillid og upartiskhed.
Professor Rasmus Kleis Nielsen fra Institut for Kommunikation på Københavns Universitet forklarer, at det er et eksistensvilkår for public service-medier som DR, at kritikken aldrig holder op.
”Det er et vilkår, at politikerne og mange af borgerne har holdninger til, hvordan public service-medier forvalter deres virke og de mange midler, der er blevet betroet dem,” siger han.
Han har forståelse for, at det for den enkelte medarbejder ikke er rart at blive mistænkeliggjort.
”Det er selvfølgelig ubehageligt for de berørte, hvis kritikken føles unfair eller fjendtlig. Men det er nu engang sådan, det er, som offentligt finansieret institution,” siger Rasmus Kleis Nielsen.
Ligesom sygehuse
I de seneste års mange interne og eksterne undersøgelser af DR kan man blandt andet se, at danskerne igen og igen kårer DR Nyheder som det mest troværdige nyhedsmedie.
Man kan læse, at DR når ud til store dele af befolkningen, og ser man på DR-brugernes politiske ståsted, så kommer de fra både højre, venstre og den politiske midte.
Alligevel skal DR undersøges på grund af for eksempel tv-dokumentaren ’Grønlands hvide guld’, ansættelsen af Harald Toksværd og en gruppe DR-journalisters Gaza-underskrifter.
Rasmus Kleis Nielsen, professor i politisk kommunikation, Københavns Universitet
Ifølge Rasmus Kleis Nielsen er det et helt legitimt krav at tage diskussionen om offentligt betalte medier – også selv om befolkningen igen og igen har udtrykt tillid til medierne.
”Det gør man jo også med sundhedssystemet, med forsvaret og med alle mulige andre offentlige institutioner. Så der er ikke noget upassende i, at der er en diskussion om public service-medier,” siger Rasmus Kleis Nielsen.
Rasmus Kleis Nielsen var i seks år leder af Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford Universitet, som årligt måler mediernes troværdighed i en række lande – og her klarer de europæiske public service-medier sig generelt godt i målingerne – ligesom DR.
”I cirka halvdelen af de europæiske lande bliver public service-medier set som signifikant mere troværdige,” siger han.
Det gælder for eksempel britiske BBC, France Télévision og danske DR Nyheder.
Derudover er der en håndfuld lande, hvor tilliden er på niveau med de private medier, for eksempel Spanien og Østrig.
Men generelt viser tallene, at public service i Europa klarer sig godt.
”Og det er jo positivt set fra public service-mediernes perspektiv.”
Den høje troværdighed skyldes blandt andet, at der er et stort publikum for journalistik, der tilstræber ikke at vælge side.
”Det store flertal af befolkningen vil typisk gerne have nyheder fra medier, der søger at være upartiske,” siger han.
Rasmus Kleis Nielsen, professor i politisk kommunikation, Københavns Universitet
Værdidebat
Alligevel er de fine stats ikke nok til at lukke munden på kritikerne.
I Frankrig er en parlamentskommission ved at undersøge, om France Télévision og Radio France er upartiske, og om de er pengene værd.
I Italien har premierminister Giorgia Meloni beskyldt statsmediet Rai for at være for venstreorienteret, og der er nu ansat en generaldirektør kendt for sin støtte til partier på den yderste højrefløj.
Hos britiske BBC måtte generaldirektør Tim Davie i november træde tilbage, da det kom frem, at udtalelser fra præsident Donald Trump var klippet sammen på en uacceptabel måde.
Når positive tal og analyser ikke forhindrer kritik af public service, skyldes det ikke, at debatten er blottet for fakta, siger Rasmus Kleis Nielsen.
”Det er derimod en værdibaseret debat baseret på fundamentale spørgsmål omkring, hvordan man for eksempel ser på statens rolle i et samfund i forhold til det private marked.”
Debatten kan for eksempel handle om, om journalisterne er røde eller blå. Og om der overhovedet bør findes statsfinansierede public service-medier.
Kritik fra højre
Ofte kommer kritikken fra politikere på højrefløjen, og de henvender sig til de borgere, som stoler mindst på public service.
”Så hvis du for eksempel er politiker fra Alternative Für Deutschland, kan du prædike til koret ved at være meget kritisk over for public service, selv om det store flertal af tyskere faktisk har tillid til ZDF og ARD,” forklarer han.
Rasmus Kleis Nielsen tror, at en forklaring på, at public service-medier ofte er i skudlinjen, er, at de populært sagt er nemme ofre.
”Som politiker kan det være attraktivt at kritisere et stort og magtfuldt public service-medie, som man er sikker på ikke slår tilbage.
Det er ligesom at være lille David, der går op imod store Goliat, hvor man ved, at den her Goliat vender den anden kind til,” fortæller han.
Hvis en britisk politiker for eksempel ytrer kritik af BBC, sker det yderst sjældent, at BBC svarer hårdt igen på kritikken.
”Tværtimod er der en tendens til, at man bukker og skraber og forklarer og laver nye undersøgelser i et væk.”
Her på Journalisten spurgte vi for nylig DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, hvad en kommende undersøgelse af politisk bias i DR egentlig kan bruges til.
”Man kan lægge den oveni bunken af fakta om DR, vi har i forvejen,” lød det rolige svar fra Bjarne Corydon.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.