I går sagde statsminister Mette Frederiksen officielt undskyld til de grønlandske kvinder og piger, der uden samtykke fik opsat spiral som led i den såkaldte spiralsag.

Det var DR, der med podcastserien ’Spiralkampagnen’ satte spiralsagen på dagsordenen i 2022.

Men faktisk kom inspirationen til podcastserien fra en artikel skrevet året før af journalist Martine Lind Krebs til det grønlandske kvindemagasin Arnanut, hvor hun var redaktør.

”Jeg havde set psykolog og traumeterapeut Naja Lyberth fortælle, at staten havde taget hendes mødom. Jeg interesserer mig for forholdet mellem Danmark og Grønland, men jeg havde aldrig hørt om det her,” siger Martine Lind Krebs, der har dækket Grønland og grønlandske forhold siden 2007.

Skolelægeundersøgelse som 14-årig

Artiklen omhandlede den landsdækkende indsats for at forebygge tidlige graviditeter, og Martine Lind Krebs talte med to kvinder om deres historie.

Naja Lyberth fortalte, at hun som 14-årig pige i Maniitsoq under en skolelægeundersøgelse fik at vide, at hun skulle møde op på sygehuset og have lagt en spiral.

Naja turde ikke sige noget til sine forældre om det, men gjorde, som der blev sagt.

En gymnasielærer i Sisimiut

Historien gik viralt på sociale medier i Grønland, men den blev ikke for alvor taget op af medierne, før en gymnasielærer i Sisimiut, som Martine Lind Krebs kendte, gjorde journalisterne Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen opmærksom på sagen.

Året efter udkom så ’Spiralkampagnen’, hvor Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen optrevlede, at op mod halvdelen af de fødedygtige grønlandske kvinder og piger fik opsat spiral i slutningen af 1960’erne til midt 70’erne – mange tilsyneladende uden at give samtykke.

Men ligesom i Grønland var medierne i Danmark i begyndelsen ikke særligt interesserede i sagen, har Celine Klint tidligere fortalt.

”Der var ikke rigtig nogen andre medier, der greb den, og det tog lang tid, før debatten kom til Danmark,” husker Celine Klint.

Trump satte fart på

I 2023 krævede folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) en officiel undskyldning og erstatning fra den danske stat. Og året efter stævnede 143 af de berørte kvinder den danske stat for krænkelse af menneskerettigheder.

I kølvandet på præsident Donald Trumps interesse for Grønland i begyndelsen af 2025 begyndte sagen for alvor at rulle.

Danske og grønlandske politikere kaldte det ”et åbent sår” og en ”systematisk undertrykkelse”, der skulle kulegraves.

Martine Lind Krebs var ikke med til at følge historien til dørs.

”Men først og fremmest er jeg bare helt vildt stolt over det potentiale, historien havde, og at det nu udløser en officiel undskyldning fra dansk og grønlandsk side,” siger hun.

Men mest glad er hun på vegne af de grønlandske kvinder, der blev udsat for overgrebene.

”Jeg får et sug i maven bare ved tanken om de her helt unge piger, der bliver beordret op på briksen og udsat for at få sådan en gammeldags spiral. Der har bare gjort så ondt at gå med, og de vidste ikke, hvorfor de skulle have den,” siger Martine Lind Krebs.

Undskyldning allerede nu

Statsminister Mette Frederiksen forklarede i går, at der til september kommer en uvildig udredning af sagen.

Men undskyldningen på vegne af regeringen kommer allerede nu.

”Undskyld til de piger og kvinder, der har været udsat for systematisk forskelsbehandling. Fordi de er grønlændere. For at de har oplevet både fysiske og psykiske mén. At de blev svigtet,” sagde Mette Frederiksen.

Med undskyldningen erkender Naalakkersuisut også sit eget ansvar. Det er derfor allerede besluttet at give adgang til kompensation for berørte kvinder.