Da DR-podcasten ’Spiralkampagnen’ udkom i foråret 2022, var det i første omgang ikke en historie, som ryddede dagsordenen herhjemme.

Selv om det skabte stor røre i Grønland, at en lang række grønlandske piger og kvinder frem til midt i 1970’erne fik opsat spiral uden samtykke, så førte afsløringen ikke til meget debat i Danmark.

Det fortæller Celine Klint, som sammen med Anne Pilegaard Petersen stod bag serien, som afdækker et mørkt og hidtil ufortalt kapitel i danmarkshistorien.

”Der var ikke rigtig nogen andre medier, der greb den, og det tog lang tid, før debatten kom til Danmark,” husker hun.

Men i dag, næsten tre år efter premieren, har seriens afsløringer pludselig fået helt ny luft under vingerne. I kølvandet af Donald Trumps interesse for Grønland bliver spiralkampagnen nemlig igen og igen nævnt som et eksempel på den koloniale magtstruktur mellem Danmark og Grønland.

Så sent som i dag bliver spiralsagen omtalt som ”højspændt” i Berlingske, og forskellige politikere har kaldt det ”et folkedrab”, ”et åbent sår” og en ”systematisk undertrykkelse”, der nu skal kulegraves.

Ekstremt politiseret og unuanceret

For de to kvinder bag podcasten har det være specielt at opleve, hvordan deres næsten tre år gamle historie på den måde pludselig er blevet en brik i et storpolitisk spil.

”Det har været underligt at opleve, hvor ekstremt politiseret og unuanceret historien bliver brugt på både den ene og den anden fløj. Både som argumenter for og imod grønlandsk selvstændighed,” fortæller Celine Klint og tilføjer:

”Det har faktisk været lidt af et wakeup-call, hvor hurtigt nuancerne ryger, når først der går debat i den.”

Hun påpeger, at netop nuancerne var noget, hende og Anne Pilegaard Petersen gjorde et stort nummer ud af, da de i sin tid lavede podcastserien. Som eksempel nævner hun motiverne bag kampagnen, som ikke kun var onde, men også handlede om for eksempel kvinderettigheder og seksualoplysning.

”Men det synes jeg er røget lidt i debatten, hvor man har været hurtig til bare at kalde det et folkedrab. Der bliver nemt meget sort-hvidt, og Danmark bliver hurtigt den her entydige skurk,” siger Celine Klint.

Kilderne bliver bestormet

Særligt for de grønlandske kvinder, der står frem som kilder i podcasten, har de seneste måneder været voldsomme.

Celine Klint fortæller, at podcastseriens hovedkilde, Naja Lyberth, for eksempel har oplevet, at udenlandske journalister uden forudgående aftale er fløjet til Grønland og er troppet op på hendes privatadresse for at få et interview.

Noget, der ifølge Celine Klint er med til at rippe op i det traume, hun bærer rundt på.

”Naja har talt med ekstremt mange journalister fra hele verden, siden vores historie udkom. Men her efter at Trump har meldt ud, at han vil købe Grønland, er hun blevet nødt til at sige fra over for interessen. Hun har følt, at hun bliver taget som gidsel i et storpolitik spil og ender som en papfigur i andres dagsorden,” fortæller Celine Klint.

Ingen vidste noget

Det var en veninde til Celine Klint, som tilbage i sommeren 2021 bragte hende og Anne Pilegaard Petersen på sporet af sagen om spiralkampagnen.

Veninden boede i Grønland og havde læst en kort artikel i et grønlandsk kvindeblad, hvor to forskellige kvinder fortalte, hvordan de i en ung alder havde fået opsat spiral uden samtykke.

Efter at have talt med kvinderne gik Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen i gang med at undersøge, hvor udbredt den praksis havde været. Men det viste sig at være sværere, end de lige havde troet.

”Vi havde den underlige oplevelse, at der ikke var nogen eksperter, som havde hørt om den her historie og kunne fortælle os noget om den – hverken i Grønland eller i Danmark. Det var noget, man havde hvisket lidt om i krogene til kaffemik, men der var ikke nogen, som havde skrevet om det,” fortæller Celine Klint.

Derfor måtte de to journalister søge aktindsigt i Grønlandsministeriets arkivalier på Rigsarkivet. Via arkivet fandt de dokumentation, og langsomt fik de trevlet sagen op og kom i kontakt med gamle læger og andre, der vidste noget om spiralkampagnen.

”På den måde endte vi faktisk med selv at blive en form for eksperter, der til sidst kunne give vores viden tilbage til kvinderne,” fortæller Celine Klint.

Desillusioneret over mængden af fejl

Noget andet, der de seneste måneder er kommet bag på Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen, er, hvor mange fejl der er blevet begået i dækningen af spiralkampagnen.

”Når man selv går fra journalist til ekspert, opdager man virkelig, hvor mange fejl der bliver lavet. Det har faktisk været lidt desillusionerende at se,” siger Celine Klint.

Flere danske medier er jo pludselig vågnet op til dåd og har sendt korrespondenter og journalister til Grønland. Har du en opfordring til andre journalister, der nu skal dække Grønland? 

”Jeg synes, det er vigtigt, at man som dansk journalist ser sin egen magtposition og blinde vinkler i øjnene, når man dækker Grønland. For eksempel lige at tjekke en ekstra gang, om kilderne er med på, hvad de deltager i, og ikke tage for givet, at interviewet kan laves på dansk,” siger Celine Klint.

Det er ifølge hende særligt vigtigt for at undgå fejl og misforståelser.

”For man må bare sige, at de koloniale magtforhold lever videre, og det kan man godt italesætte som journalist, uden at det bliver til geopolitik,” siger hun.