search

Mads Aagaard har fået nyt job

Radioproduktionsselskab Rakkerpak har ansat den tidligere P1-vært Mads Aaagaard, der i efteråret blev fyret fra DR efter flere eksempler på krænkelser, trusler og upassende adfærd

Tidligere radiovært på P1-programmet Shitstorm Mads Aagaard, der i efteråret blev fyret fra DR efter en sag om krænkelser, trusler og upassende adfærd, har fået nyt job.

Det er radioproduktionsselskab Rakkerpak, der har ansat den tidligere P1-vært. Det oplyser Tor Arnbjørn, direktør for Rakkerpak, over for Journalisten.

”Men han skal ikke arbejde på nogen eksisterende projekter,” siger han og afviser på grund af vinterferie at uddybe beslutningen om at ansætte Mads Aagaard før på mandag.

Rakkerpak leverer blandt andet indhold til Loud, DR og Radio4 og står for den tekniske produktion af Journalistens ugentlige podcast ’Budskab’ om kommunikation.

Sagen om fyringen af Mads Aaagaard – og ikke mindst DR’s håndtering af sagen – blev omtalt i flere medier, efter 12 kvinder og mænd i oktober stod frem i Berlingske og fortalt om krænkelser, trusler og upassende adfærd fra Mads Aaagaard.

 

Præciseret 20. februar kl. 11.25: Tidligere fremgik det, at Rakkerpak ‘producerer’ Journalistens podcast ‘Budskab’. Dette er præciseret til, at Rakkerpak står for den tekniske produktion. Desuden er det tilføjet, at Rakker pak også leverer indhold til DR. 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen