Nyheden om, at B.T. lukker city-redaktionerne efter bare 10 måneder, er en stor kamel at sluge for Michael Dyrby, der som tidligere ansvarshavende chefredaktør stod i spidsen for Berlingske Medias satsning på lokaljournalistik fra slut august sidste år.

Som chefredaktør ansatte han de 32 medarbejdere, der skulle drive, hvad han kaldte ’den største redaktionelle satsning i dansk presse i mange år’.

”Vi lokkede folk over fra udmærkede stillinger og ind på et projekt, som vi alle troede skulle have en meget længere løbetid. Der var sat tid af til, at det skulle lykkes, så det skærer i mig, når jeg stort set har ansat alle de udmærkede journalister,” siger han.

Med lukningen af cityredaktionerne blev de sidste 10 ansatte varslet fyret, og to af dem er blevet omplaceret til andre stillinger hos B.T..

Ifølge Michael Dyrby var det et projekt, som man i ledelsen i Berlingske Media havde lovet at give tid.

”Det var aftalen, at det var et forsøg, der skulle vise sin værdi over tre år. Det betød ikke, at der ikke skulle ske reguleringer eller ændringer undervejs,” siger Michael Dyrby.

Men allerede i december stod det klart, at forretningsmodellen med at forsøge at skaffe abonnenter til B.T. gennem storby-satsningen ikke holdt. Ledelsen barberede i antallet af medarbejdere.

I slutningen af december stoppede Michael Dyrby som ansvarshavende chefredaktør for B.T., og Jonas Kuld Rathje blev konstitueret i stillingen frem til maj, hvor Pernille Holbøll tog over.

Redaktører fik at vide, at det ville stå på i flere år

I slutningen af maj fik de tidsbegrænset ansatte på city-redaktionerne at vide, at deres kontrakter ikke ville blive forlænget, og i sidste uge blev det så meldt ud, at redaktionerne lukker helt.

Behandlingen af city-redaktionerne har fået B.T.’s medarbejderforening til at sende et kritisk brev til Anders Krab-Johansen, koncernchef i Berlingske Media.

”Der er åbenlyst blevet lovet for meget, når så mange personer sidder tilbage med en opfattelse af, at de var en del af et projekt, der havde en meget længere tidshorisont. Satsninger kan gå galt. Det ved vi. Men når det sker, tager man ansvar. Det oplever vi ikke, ledelsen har gjort i tide,” lyder det i udtalelsen.

Ifølge Michael Dyrby var han og ledelsen ’forsigtige med at være for tydelige om konkrete tidshorisonter’.

”De afgørende personer, redaktørerne, fik at vide, at projektet havde flere år. Det er klart, at jeg har stået og sagt til medarbejderne, at det er et projekt, vi tror på vil tage tid, men at det er et projekt, vi i den grad tror på,” siger han.

Kan du forstå, hvis de mennesker nu føler sig taget ved næsen?

”Jeg kan godt forstå, hvis de føler, at det er meget hurtigt, at det projekt blev stoppet. På den anden side vidste de godt, at det netop var et projekt, der kunne ændre sig. Men ingen havde forestillet sig, at det kun ville vare 10 måneder.”

Tallene var for optimistiske

Medarbejderforeningen kritiserer også ledelsen for at have ramt ved siden af, da man planlagde satsningen i storbyerne. Michael Dyrby erkender, at man i ledelsen ikke nødvendigvis var kritiske nok i forhold til de analyser, man lavede.

”Projekt storby var født og udviklet med hele ledelsen i Berlingske Media. Anders Krab var som udgiver naturligvis involveret i det meste, finans var involveret, salg og marketing var involveret. Alle var med i den lange proces, der også tog 10 måneder, og vi havde set hinanden i øjnene og sagt, at det her er vigtigt,” siger Michael Dyrby.

De tog udgangspunkt i, hvor mange journalister og chefer der skulle bruges, og at de skulle være i landets fire største byer.

”Derefter blev det vurderet, hvor store indtægterne i salg af annoncer og abonnenter skulle være. Flere i organisationen, herunder mig selv, burde have spurgt mere insisterende, om det var realistisk,” siger Michael Dyrby.

”Det må være en erkendelse i Berlingske Media i dag, at tallene, som projektet byggede på, var alt for optimistiske. Analysen og forarbejdet til at drive storbyredaktionerne var lavet fra toppen og ned.”

Krab: Et ’risikofyldt’ projekt

Koncernchef Anders Krab-Johansen kan ikke genkende, at der var givet håndslag på, at cityredaktionerne skulle køre i tre år. Men han kan godt huske, at der var en tre-årsplan for projektet.

”Vi arbejder tit i tre-årsplaner, når vi kigger på, hvad vi vil investere i. Det har vi også gjort i denne sag,” siger han.

Han står fast på, at de 10 måneders levetid for cityredaktionerne var nok til at se, at ’der ikke var hul igennem’, altså at abonnenterne ikke kom.

”Så skal man ikke blive ved med at grave hullet dybere og dybere. Det er sådan, man skal se det,” siger han.

Anders Krab-Johansen ser blandingen af fastansatte, midlertidigt ansatte og freelancere på city-redaktionerne som et udtryk for, at projektet var ’risikofyldt’.

”Det er et udtryk for, at man ikke er sikker på, hvordan projektet ender i sin helhed. At det skulle gå så galt, så man lukker det hele, det er selvfølgelig ikke noget, vi har forventet,” siger han, som også erkender, at han selv skulle have været mere realistisk i forhold til projektet.

Har I været gode nok til at justere forretningsmodellen?

”Nej. Og det er jo i hvert fald ikke lykkes. Det er jo rimeligt tydeligt,” siger Anders Krab-Johansen.