Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:55 20.10.2021 Anna Sol Jørgensen

Lokalmediet KunMors har fået 1.200 abonnementer

David Højmark, tidligere journalist på det nu lukkede Mors Folkeblad, tog sagen i egen hånd, da lokalvisen drejede nøglen om i slutningen af august 2019. Knap et halvt år efter lukningen besluttede han at starte abonnementsmediet KunMors, der nu er oppe på 1.200 abonnenter.

Det skriver Politiken.

KunMors består normalt kun af David Højmark, men under kommunalvalget opruster han med en ekstra fuldtidsmedarbejder. Og fordi KunMors ikke har tre fuldtidsansatte, kan David Højmark ikke få mediestøtte til mediet, som er et eksempel på et af temaerne i de kommende medieforhandlinger, nemlig lokalmedierne.

“Vi kommer aldrig op på tre fuldtidsansatte på sådan et lille medie. Jeg er sikker på, at det er en stopklods i forhold til, at medier som vores kan skyde op flere steder i landet,” siger David Højmark til Politiken.

SENESTE NYT

Flere nyheder