Hvordan kan det være, at vilkårene i tv-produktionsbranchen ofte beskrives som Det Vilde Vesten med korte kontrakter, lange arbejdsdage og usikre ansættelser?

Forklaringen kan faktisk spores tilbage til dengang, da Kanal 2 og Weekend-TV udkæmpede ”den københavnske kanalkrig” i 80’erne.

Dengang for 40 år siden lykkedes det nemlig ikke Dansk Journalistforbund at indgå overenskomst med de to private kanaler.

I stedet opstod en kultur med masser af kreativitet – men også meget få regler og faggrænser.

For eksempel var der ikke noget, som hed overtidsbetaling og afspadsering.

Fribytterstil

Den kultur har siden sat sit præg på store dele af hele den private tv-produktionsbranche, siger Kim O’Strit, der var journalist på Weekend-TV og siden 1998 medejer og partner i produktionsselskabet Skandinavisk Filmkompagni.

”På Weekend-TV var vi ikke begrænset af en overenskomst, hvad angik arbejdstid og afspadsering. Normen blev, at alt kunne lade sig gøre, og at man ikke så alt for strengt på arbejdstidsreglerne. Den norm tog man med sig til tv-produktionsselskaberne,” siger Kim O’Strit.

I stedet for faggrænser, regler og rettigheder var kulturen, at alt kunne lade sig gøre.

”Det var en fribytterstil, som kom fra filmbranchen, og som Weekend-tv og Kanal 2 tog til sig,” siger Kim O’Strit.

Vi grinede af DR’s paragraffer

Tilbage i midt-80’erne var Danmarks Radio det absolutte skræk-eksempel på en virksomhed med rigide faggrænser, stive regler og manglende fleksibilitet, husker Bubber, der var ansat på Kanal 2 i syv år.

”Vi grinede af, at vi havde hørt, at de i Danmarks Radio fik tillæg for ikke at have tillæg. På Kanal 2 var der nul faggrænser. Vi anede ikke, hvad faggrænser var, og vi var fuldstændigt ligeglade,” siger Bubber.

Kanal 2 indførte som noget nyt volontører som gratis arbejdskraft, husker producer på Kanal 2 Torben Hausig.

”De arbejdede i døgndrift og sov nogle gange inde på redaktionen. De fik at vide, at de fik en chance til at bevise, hvad de kunne, før de eventuelt blev ansat, og de var lykkelige for at få chancen,” siger Torben Hausig.

Passede til iværksætterånden

Mange af journalisterne på fx Weekend-TV kom fra dagbladene, hvor der allerede var en overenskomst, og de rettigheder skulle også gælde for produktion af lokalradio og tv, mente Dansk Journalistforbund.

Men arbejdsgiverne ønskede ikke at indgå en central aftale.
I stedet opfordrede forbundet tillidsfolkene på de nye tv-kanaler til at prøve at lave lokale aftaler på deres arbejdsplads.

Det skete bare ikke.

Torben Hausig siger, at medarbejderne på Kanal 2 havde det fint med den store fleksibilitet og de få faggrænser. Det gik hånd og hånd med iværksætterånden i huset.

”Vi syntes, at det var godt for begge parter, men i sidste ende var det nok arbejdsgiverne, der fik mest ud af det, fordi de kunne holde lønnen nede. Jeg har for eksempel aldrig fået for 5 flade øre i overarbejde,” siger Torben Hausig.

Klar konkurrencefordel

Da Weekend-TV løb tør for penge i 1986, skiftede Karsten Kjær til Nordisk Film TV.

Her var han med til at lave TV 2’s populære underholdningsprogram ’Eleva2ren’. Han siger, at fraværet af arbejdstidsregler på Nordisk Film TV gav en klar fordel i konkurrencen med DR.

”Lørdagskanalen kunne kun sende seks lørdage i en sæson, før de måtte holde en pause på grund af deres regler for afspadsering. Vi kunne sende ’Eleva2ren’ 15 gange på en sæson. Hvis vi havde haft de samme regler som DR, havde det aldrig fungeret,” siger Karsten Kjær.

Karsten Kjær etablerede siden tv-produktionsselskabet Freeport. Her tog han kulturen fra Weekend-TV med sig.

”De første år havde vi heller ikke timeregnskab og overenskomst. Vi forventede, at folk gav mere, end de fik i lønningsposen,” siger Karsten Kjær.

Vores DNA

Kim O’Strit tog også arbejdstidsreglerne fra Weekend-TV med sig, da han blev medejer af produktionsselskabet Skandinavisk Film Kompagni.

På Skandinavisk Film Kompagni fik de ansatte ofte en bedre løn end kollegerne på overenskomst.

Til gengæld var der en forventning om, at de kunne springe til med kort varsel, og der var ingen regler for afspadsering, siger Kim O’Strit.

Undtagelsen var de store redaktioner som ’Go’ Morgen Danmark’, hvor arbejdstiden blev reguleret på vagtskemaet, så den gennemsnitlige arbejdsuge blev holdt på 37 timer.

”Når vi forhandlede kontrakter, gav vi os ikke på arbejdstidsreglerne, fordi det var vores dna. Hvis der pludselig skete noget, skulle man kunne rykke ud, uden at man fik tre fridage og en kæmpe betaling,” siger Kim O’Strit.

Skandinavisk Filmkompagni, som blandt andet leverede til TV 2, DR og TV 2 Charlie, tegnede heller ikke overenskomst med DJ.

”Hvorfor skulle vi tegne overenskomst, når de udenlandsk-ejede produktionsselskaber i Danmark ikke gjorde det? Det ville være konkurrenceforvridende,” mener Kim O’Strit.

Fuld skrue

Spørger man Marianne Molin, forhandlingskonsulent i DJ, behøver en overenskomst ikke forhindre fleksibiliteten på en arbejdsplads.

”Hvis medlemmer i en periode har behov for at give den fuld skrue, kan de sagtens gøre det. Men der skal være en rimelighed i det, så de bliver kompenseret af arbejdsgiveren,” siger Marianne Molin.

Hun forklarer, at tv-produktionsbranchen fortsat ikke er så velreguleret som fx DR, TV 2 og TV 2-regionerne. Især løse ansættelser er meget udbredt på produktionsselskaberne.

”Men jeg tror ikke, at det er så vildt i tv-produktionsbranchen som dengang på Kanal 2. Der er flere aftaler. hvor man forholder sig til for eksempel overarbejde. Så det er nok lidt bedre i dag, men det er ikke perfekt. Mange arbejder fortsat for meget,” siger Marianne Molin.

Film&TVGruppen spurgte i 2023 medlemmerne, hvad de ser som de største problemer i tv-branchen.
Her var jobusikkerhed, korte ansættelser og tidspres de tre største problemer.

En ny generation er på vej

Marianne Molin kan se, at en ny generation er på vej ind i faget, og de gider ikke dårlige arbejdsforhold.

”Hvis det er vilkårene, er de smuttet. Det er noget andet end generationen, der mødte på arbejde, da de blev uddannet, og holdt fri, da de gik på pension,” siger Marianne Molin.

Bubber har også bemærket, at de nye medarbejdere i tv-branchen kommer med et andet syn på løn- og arbejdsforhold. Det er blevet mere noget-for-noget.

”På den måde er det meget anderledes i dag sammenlignet med Kanal 2. I dag kan du ikke regne med, at folk er parate til at droppe efterårsferien, fordi man skal have lavet noget færdigt – og det skal man måske heller ikke. Men jeg er glad for, at jeg oplevede den tid på Kanal 2,” siger Bubber.

I 25 år var producer Torben Hausig ansat på Kanal 2. Her endte han faktisk med at blive ansat på en overenskomst, da Kanal 2 indgik overenskomst med Dansk Metal.

Det gav en gevaldigt lønløft.

”Jeg tror, jeg steg til det dobbelte i løn, og der blev indført regler for overtid og afspadsering,” siger Torben Hausig.