”Det er første gang i otte år, at telefonen ikke har ringet hver måned”

Hvis du føler, at Lasse Rahbeks navn eller ansigt virker bekendt, så er det måske, fordi du i løbet af de seneste måneder har set ham i ’Aftenshowet’ eller ’Go’ Aften Danmark’.

Det kan også være, du har læst om ham i Berlingske, Euroman, Kristeligt Dagblad eller fagbladet Journalisten, har hørt ham på P1 eller i Radio4 – eller måske ligefrem booket billet til hans udsolgte foredrag på Bremen 23. maj?

De seneste måneder har den 36-årige tv-fotograf- og tilrettelægger været hele mediemøllen rundt med sin seersucces om Siriuspatruljen. Dokumentarserien var blandt det mest sete på tværs af DR’s platforme i januar, og rosen er regnet ned over Lasse Rahbek, der både har været instruktør og fotograf på serien.

Men selv om han rider på en bølge af succes, er der stort set ingen, som har ringet for at hyre ham som tilrettelægger eller filmfotograf. Og det er usædvanligt for tv-freelanceren, der normalt får så mange tilbud, at han kan vælge og vrage og ofte springer fra den ene kontrakt til den næste.

”Jeg har altid haft fint med jobtilbud, fordi jeg både kan filme og være tilrettelægger. Jeg plejer at blive kontaktet næsten ugentligt. Det er første gang i otte år, at telefonen ikke har ringet hver måned. Det er et markant skifte,” siger Lasse Rahbek.

Og han er langtfra alene med den oplevelse. Det seneste år er ulykkerne haglet ned over den danske tv-branche, som er ramt af en stribe dårligdomme, der har sat produktionerne i stå.

”Det står ikke bare stille. Det står fuldstændigt stille,” fortæller Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen.

Han beskriver det bratte stop som en ’perfekt storm’, der alene i år forventes at koste tv-produktionsmiljøet et omsætningstab på mindst 40 procent, og som lige nu især rammer de mange freelancere i branchen hårdt. Og det er en storm, som ikke nødvendigvis løjer af lige foreløbig, vurderer Jørgen Ramskov.

”Vi ved godt, at det går op og ned i showbiz. Men det, der sker her, er et skifte fra flow til demand, som ikke vender tilbage,” siger Jørgen Ramskov.

 

Medarbejderflugt truer

At tv-branchen er et usikkert sted at arbejde, er ikke nogen nyhed. Branchen er præget af få fastansættelser, korte kontrakter, skæve arbejdstider og overarbejde, som ikke afspadseres. De færreste arbejder på overenskomst, og ledighedsperioder eller barsel er ofte for egen regning.

Men særligt nu, hvor krisen kradser, rammer de usikre ansættelsesvilkår hårdt.

Journalisten har talt med en række tilrettelæggere, castere, fotografer og produktionsledere, der plejer at stryge direkte fra den ene freelancekontrakt til den næste, men som lige nu ikke bliver hyret.

”Jeg er en af de heldige, der altid har haft job – normalt plejer telefonen at ringe, når folk hører, at jeg er ved at være ledig. Men det gør den ikke lige nu, og jeg hører det samme fra mange af mine kolleger. Når jeg skriver til folk, svarer de, at det er crazy times,” siger freelance-caster gennem 16 år Louise Løber Roliggaard.

Samme billede bekræfter Troels Uhrbrand Rasmussen, der er programchef hos produktionsselskabet Pipeline Production.

”Der er mange i min indbakke – også gode folk – der skriver til mig, fordi de er ledige på markedet. Det er uopfordrede ansøgninger fra glimrende folk i branchen – dygtige producenter, klippere, fotografer og tilrettelæggere. Folk, som ikke normalt ville være ledige,” fortæller han.

Jobusikkerheden i tv-branchen er lige nu så stor, at rigtig mange overvejer at forlade den. Det viser en rundspørge blandt medlemmerne i Film&TVGruppen. I rundspørgen, der blev gennemført i januar i år, svarer mere end halvdelen, at de det seneste år har overvejet at skifte til en anden branche.

Og dér kan det også hurtigt ende for Louise Løber Roliggaard. Med hus og to børn hænger økonomien ikke sammen på dagpenge.

”Så hvis jeg ikke har noget efter sommerferien, skal jeg ud og lave noget helt andet. På arbejdet har vi joket med, om vi alle sammen skal til at være Wolt-bude,” siger hun.

Forklaringerne på den pludselige opbremsning i tv-branchen er mange. Men den udløsende årsag er først og fremmest, at broadcastere og streamingtjenester har trykket så hårdt på bremsen, at det har udløst et regulært harmonikasammenstød i produktionsmiljøet i form af fyringsrunder og mangel på nye ordrer.

I slutningen af april kostede krisen sit første store offer, da produktionsselskabet Impact TV blev begæret konkurs. Selskabet med Thomas Heurlin i spidsen og 40 løst- og fastansatte var så tynget af gæld, at det ikke kunne køre videre på forsvarlig vis, lød forklaringen. Få uger efter gik produktionsselskabet Frontier Film, der står bag de tre første Pyrus-julekalendere, også konkurs.

Men faktisk er det ikke lang tid siden, at der var gang i hjulene i tv-branchen.

Under corona bestilte DR og TV 2 flere produktioner end normalt – blandt andet fordi der blev frigjort penge, da store sportsbegivenheder som EM i fodbold og OL i Tokyo i 2021 blev aflyst. Det betød, at DR og TV 2 købte flere programmer, end de kunne nå at sende.

At hylderne var godt fyldt op, stod lysende klart, da TV 2 i efteråret 2022 aflyste den såkaldte pitchrunde, hvor tv-producenter har mulighed for at byde ind med nye programmer. De bedste forslag havde TV 2 allerede modtaget, har indholdschef for TV 2’s kanaler Dorthe Thirstrup tidligere forklaret.

Så da TV 2 i marts 2023 inviterede til en ny runde, var antallet af sultne tv-producenter, der var mødt op, omkring 25 procent højere end normalt.

Problemet er bare, at der er færre ledige slots at kæmpe om. For selv om TV 2’s indkøbsbudget ikke er blevet mindre, så bestiller kanalen færre programmer.

”Vi fokuserer på færre titler, som vi prøver at gøre lidt større,” forklarer Dorthe Thirstrup.

Streaming har nemlig overhalet flow, og det kan ses på TV 2’s indkøbsvaner, når de bestiller nye programmer.

”Tidligere analyser viser, at 10 procent af titlerne på TV 2 Play står for 80 procent af streaming, og det skal vi selvfølgelig tage hensyn til, for der er ingen grund til at bruge krudt på titler, som folk ikke vælger til,” siger Dorthe Thirstrup.

De store trækplastre på TV 2 Play tæller for eksempel dokumentaren ’Herlufsholms Hemmeligheder’, ’Linde på Langeland’, ’X Factor’ og boligprogrammer, mens klassiske reportageserier ifølge Dorthe Thirstrup ”ikke opleves som must see af seerne”.

Det billede bekræfter Jørgen Ramskov fra Producentforeningen. For at få succes på strea­ming er spillereglerne nogle helt andre end på flow-tv. Fyld til flow-fladen bliver simpelthen ikke købt længere, forklarer han.

”Det, der går godt på flow, er noget andet end det, der går godt på demand. Hvis du har en demandtjeneste, behøver du ikke lave en aftenplan med programmer, der fastholder seerne klokken 18, 19.30, 20 og så videre. Du skal bare have tre stærke brands, der sparker røv,” siger han.

På grund af corona bestilte DR i en periode flere programmer i produktionsmiljøet end normalt. Men nu slår nedskæringerne i medieforliget fra 2018 for alvor igennem, fortæller Nikolaj Vitting Hermann, chef for ekstern produktion.

”Vi har den økonomi, vi har nu. Vi kommer ikke til at blive større – medmindre man politisk beslutter sig for, at man vil mere public service,” forklarer Nikolaj Vitting Hermann.

I 2022 bestilte DR 20 procent færre tv-produktioner sammenlignet med 2021. DR lavede det seneste år mere end 200 tv-projekter sammen med markedet, og mere end 100 selskaber har været med til at producere dem.

”Så vi har fortsat mange eksterne tv-produktioner, men der er kommet færre sammenlignet med tidligere,” siger Nikolaj Vitting Hermann.

Dorthe Thirstrup fra TV 2 kan også mærke, at de barske og usikre forhold i tv-branchen skaber større usikkerhed, end der har været i mange år.

”Det er svært at sige noget opløftende om. Og jeg kan godt frygte, at nogle kunne blive nødt til at skifte branche – også sindssygt gode hoveder derude, som branchen kan miste,” siger Dorthe Thirstrup.

Fra tv til lufthavnen

Én af dem, som for ganske nylig har gjort alvor af overvejelserne om at skifte spor og forlade tv-branchen, er 51-årige Dorthe Torp.

Efter mere end 12 år i tv-branchen – de fleste år som produktionsleder på freelancekontrakter hos forskellige produktionsselskaber og i DR – begyndte hun 6. marts som security-ansat i Københavns Lufthavn. Et radikalt karriereskift udløst af netop de seneste måneders dødvande i tv-branchen.

For Dorthe Torp betød det, at hun i efteråret 2022 for første gang i tv-karrieren pludselig landede i det, hun selv beskriver som ”et sort hul uden arbejde”.

”Jeg endte med at være ledig i syv måneder. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg er 51 og har aldrig gået ledig så længe,” fortæller Dorthe Torp.

Selv om hun har elsket tv-branchen, har hun altid hadet freelancelivet. Så efter fire måneders ledighed begyndte tankerne om, hvad hun i stedet kunne finde på, at spire. Og da en veninde over en brunch foreslog hende at søge job i lufthavnen, voksede idéen langsomt i hende.

”Jeg har egentlig leget med tanken om at skifte branche i flere år. Men jeg anede ikke, hvad det skulle være – og jeg havde ikke på noget tidspunkt forestillet mig, at jeg skulle lande i lufthavnen. Men lige nu er jeg fuldstændigt flyvende over at være startet derude,” fortæller Dorthe Torp.

På mange måder er arbejdet i lufthavnens security det diametralt modsatte af, hvad hun kender fra tv-branchen.

”I lufthavnen er der virkelig ordnede forhold. Du får penge for hver en time, du er på arbejde – hvis der er overtid, skal de have penge op af kassen. Det har jeg ikke prøvet i de 12 år, jeg har været i tv-branchen. Nu har jeg fri, når jeg har fri. Jeg kan ikke tage arbejdet med hjem, og jeg ligger ikke vågen over det om natten, som jeg tit gjorde før. Det kunne næsten ikke være mere modsat end tv-branchen,” griner hun.

Og det passer Dorthe Torp rigtigt godt. Selv om hun har haft masser af ansættelser i tv-branchen – ofte på fire og seks måneders kontrakter hos blandt andet Blu, Snowman Productions, Strix og DR Ung – har de usikre ansættelsesforhold og de hårde vilkår aldrig helt været hendes kop te.

”Fagligt er jeg produktionsleder, men det er jeg også som type. Jeg kan godt lide kasser og systemer, og jeg kan godt lide at have styr på, hvad der skal ske. Så det har aldrig passet mig godt ikke at vide, hvad det næste job er,” forklarer hun.

Særligt følelsen af ikke rigtigt at høre til et sted og altid være på vej videre har for Dorthe Torp været opslidende.

”Når du starter på en fire-måneders kontrakt, skal du nærmest allerede med det samme, når du går ind ad døren, begynde at række ud efter næste job. Du er altid på jagt. Og det er bare virkelig opslidende. Selv om jeg rationalt godt ved, at jeg er dygtig, så får man følelsen af hele tiden at skulle gå rundt med hatten i hånden. Det har været svært for egoet, synes jeg,” fortæller Dorthe Torp.

Usikkerhed rammer produktet

Netop den slags beskrivelser går igen i Film&TVGruppens aktuelle medlemsundersøgelse. Det fortæller bestyrelsesmedlem Henrik Bjerring, der har været med til at lave undersøgelsen, hvor mere end halvdelen svarer, at de overvejer at forlade tv-branchen.

”De kan godt lide deres job, men forholdene i branchen er så usikre, at mange stopper eller overvejer at gøre det,” fortæller han.

Ifølge tv-folkene i undersøgelsen er netop ’jobusikkerhed’ og ’korte ansættelsesperioder’ branchens største problemer. Kun 28 procent af dem, der har deltaget i rundspørgen, er fastansatte – resten er typisk enten freelancere, selvstændige eller tidsbegrænset ansatte.

Og det går ud over produktionerne, mener Henrik Bjerring. Ifølge ham ville det være en fordel for produktionsselskaberne med flere stamspillere og mindre aktivitet på udskiftningsbænken.

”Hver gang du skifter til et nyt sted, skal du lære et nyt redigeringssystem, en ny jargon og nogle nye kolleger at kende. Det tager tid at vænne sig til. Jeg ser mange fordele ved at have flere fastansatte. Og det burde i hvert fald være muligt at fastansætte flere end 28 procent. Det ville give en branche med mere ro,” siger Henrik Bjerring og sammenligner med for eksempel sundhedsvæsenet:

”Tænkt hvis 70 procent af de ansatte på hospitalerne blev hyret ind på de vilkår. Hvor ineffektivt og usikkert ville det ikke være? Når folk ikke har ro i hovedet, går det ud over produktet. Det bliver ikke så godt, som det kunne blive.”

Men krisen viser vel, at det er nødvendigt for selskaberne at bruge freelancerne, fordi det gør det nemmere at skalere op og ned?

”Det viser i hvert fald, at det påvirker hele branchen, når broadcasterne pludselig ændrer måden, de bestiller på. Og når det sker lige nu, skal det ikke være en undskyldning for, at produktionsselskaberne i utroligt mange år hovedsageligt har brugt freelancere fremfor fastansatte,” mener Henrik Bjerring.

Han tilføjer, at fastansatte selvfølgelig også kan fyres, hvis rammerne ændrer sig.

”Det kan jo ske for alle. Men at man i branchen ser det som normalt at have så mange løst tilknyttede, det er ikke den rigtige løsning. Det kan vi også se på svarene fra vores medlemmer.”

Ondt i maven

For den tidligere produktionsleder Dorthe Torp var beslutningen om at forlade tv-branchen ikke nem. Selv om de lange arbejdsdage og den evige jagt på det næste job var hård, var det også en vigtig del af hendes identitet at lave tv.

”Jeg havde da identitetskrise over det, da jeg skulle tage beslutningen,” fortæller hun.

”Når man møder nye mennesker og siger, at man laver fjernsyn, så er reaktionen altid: ’Wauw hvor spændende’ og ’hvad har du lavet’? Det havde jeg det da svært med at slippe.”

Freelance-caster Louise Løber Roliggaard har også svært ved at se sig selv andre steder end i tv-branchen. Selv om hun og kollegerne joker med, om deres næste job bliver som Wolt-bude, så har hun ondt i maven over, hvad der skal ske, når hendes nuværende kontrakt hos Mastiff, hvor hun laver Paradise, udløber 31. maj.

”Jeg vil jo dybest set ikke lave andet end tv. Så lige nu lukker jeg øjnene lidt for problemerne. Men hvis telefonen ikke snart ringer, skal jeg kraftigt til at overveje, hvad der så skal ske,” siger Louise Løber Roliggaard og tilføjer:

”Måske har jeg været naiv, men jeg har aldrig set problemet i at være freelancer. Der har altid været et eller andet at lave. Så det kommer som et kæmpe chok, at det pludselig ikke er sådan nu. Og det lyder ikke som noget, der løser sig i morgen.”

For Lasse Rahbek er situationen ikke så akut. I kølvandet på den massive interesse for hans Sirius-serie har han lanceret en foredragsturné, hvor han rejser landet rundt og fortæller om dokumentarens tilblivelse. Lige nu sikrer dét ham smør på brødet – og i øvrigt tid til at renovere et gammelt hus på Falster.

”Jeg er typen, der har is i maven og tager det meget roligt. Jeg har stor tiltro til, at jeg finder noget. Men hvis man gerne vil have jobsikkerhed og faste rammer, så er det en svær branche at være i,” siger han.