Børsens anmelder blev ret hurtigt træt, da han for nylig havde taget sin datter, svigersøn og børnebørn på 7 og 11 med til Disneyland på Disneys regning. Men det var det hele værd, da han så lyset i børnebørnenes øjne.

Det er essensen af en anmeldelse, der kørte i Børsens papirudgave i lørdags. Af den medfølgende faktaboks fremgår, at der var tale om en invitationsrejse til en værdi et sted mellem 30.000 og 42.000 kroner.

Men hvorfor er det egentlig i orden? Det problematiserer Ekstra Bladets Bertil Fruelund med slet skjult ironi i et opslag på X.

”Det må være svært at vurdere, om overdådig tur til Disneyland for journalisten samt hans børn og børnebørn var pengene værd, når han ikke selv har betalt, men fået den gratis af Disneyland. Hvilket selvfølgelig på ingen måde har påvirket journalistikken!”

Børsens chefredaktør, Nikolaj Sommer, kan dog ikke se noget problem.

Han mener, at den type betalte rejser er en nødvendighed, for at en avis som Børsen kan anmelde rejser af en type, der matcher avisens læsere.

”Der er mange af vores læsere, der bruger mange penge på rejser. Derfor er det også relevant at anmelde rejser i denne her luksuskategori,” siger Nikolaj Sommer.

Børnebørnene skulle med

At familien skal med, giver også god mening for chefredaktøren. Han mener at have fået en både kritisk og uafhængig anmeldelse.

”Jeg har svært ved at se, hvordan man kan anmelde en tur til Disneyland, hvis man ikke tager børn med. Så ville man få en ensidig anmeldelse, der siger, at der er stress på, og at magien ikke fungerer, hvis ikke man har børn med. Vores journalist kunne ikke bare være taget derned alene,” siger han.

I kommentarsporet til Bertil Fruelunds opslag på X er der dog flere kritiske stemmer.

Heriblandt journalist og influencer Katja Moikjær. Hun skriver under navnet @pudderdaaserne.dk på Instagram.

Over for Journalisten betoner influenten, at hun selv er uddannet journalist.

Hun har ikke noget problem med, at Børsen-journalisten havde familien med på rejsen. Men hun er træt af, at der gælder forskellige regler for influenter og for journalister ansat på traditionelle medier.

”Jeg synes bare ikke, det er en reportage. Det er en reklame. Hvis jeg havde lavet helt præcis den samme tur på min blog, så skulle jeg markere det som reklame. Det skal Børsen ikke,” siger Katja Moikjær.

Forskel på journalister og influenter

Hun henviser til markedsføringslovens regler for influenter, som de fremgår af Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Her står blandt andet, at ”det er en fordel og dermed en reklame, når en influent modtager enhver form for vederlag for omtale af en virksomhed og/eller dennes produkt”.

Det fremgår også, at ”vederlag” ikke kun forstås som direkte betaling, men at det også dækker over gratis produkter, gaver eller ydelser som skønhedsbehandlinger, rejser og andre oplevelser.

Katja Moikjær kan ikke forstå, at markedsføringsloven ikke bliver håndhævet på samme måde over for de traditionelle medier.

”Undskyld mig, men jeg er da journalist. Jeg laver journalistik på præcis samme måde. Jeg gør det bare på en hjemmeside og ikke som et dagblad. Jeg kan ikke se, hvorfor der skal være forskel. Men de gamle medier har længere snor, fordi de har en redaktør,” siger Katja Moikjær.

Hun mener, at der er og altid har været ”masser af luderjournalistik” - altså situationer, hvor journalister får modydelser for at skrive positivt om en sag. Hun siger også, at dagbladene på nogle områder ikke er bedre end influenterne. Tværtimod.

På hendes eget felt, skønhedsområdet, oplever hun selv forskelsbehandlingen, hvis hun for eksempel til et pressemøde får udleveret samme anmeldereksemplar som en journalist fra et dameblad.

Her skal hun efterfølgende tydeligt markere sin anmeldelse som en reklame. Det skal damebladsjournalisten ikke. Men Katja Moikjær risikerer en bøde, hvis ikke hun gør det.

”Jeg kender mange influenter, der har bedre styr på markedsføringsloven end den gennemsnitlige danske journalist. De gamle medier skal åbenbart ikke overholde den lov. Eller de skal i hvert fald overholde den på en anden måde end os andre,” siger hun.

Katja Moikjær henviser blandt andet til en konkret sag fra 2022, hvor en influent blev idømt en bøde på 40.000 kroner for at have overtrådt markedsføringsloven.

Der var i sagen tale om en række konkrete gaver, der ikke var blevet markeret som reklame. Heriblandt entrébilletter til Disneyland.

Redaktør: Balancen ligger rigtigt

Det ændrer dog ikke billedet for chefredaktør Nikolaj Sommer, der står fast på, at der for Børsens vedkommende er tale om redaktionelt indhold. Så han spiller bolden tilbage til influenterne.

”Jeg vil byde det meget velkomment, hvis influencere har et ønske om at blive reguleret og kontrolleret efter et regelsæt i stil med de presseetiske regler, hvor de står fuldt til ansvar for, at deres indhold er korrekt og retvisende. Og således at de kan sanktioneres, hvis de ikke lever op til dette,” lyder det.

Nikolaj Sommer siger også, at han godt forstår udgangspunktet for anklager om luderjournalistik. Men han mener, at Børsen skal styre efter, om avisen finder indholdet relevant, og at det handler om at give læserne inspiration.

Han holder fast i, at Børsen slet ikke ville kunne lave den slags anmeldelser, hvis ikke de fik rejsen betalt. Han understreger også, at Børsen sommetider skriver ”meget hårde ting” om steder, de har besøgt på invitation.

”Det afgørende for os er, at vi står fuldstændig frit, og at der er fuldstændig rene linjer, når vi skriver om oplevelsen. Rigtig mange medier gør det jo på samme måde. Vi synes, balancen ligger rigtigt, hvor den ligger,” siger chefredaktøren.

Han medgiver dog, at der kan være et problem i, at hele familien har modtaget noget af værdi, som Skat måske burde kende til.

”Det er en af de ting, vi er blevet opmærksomme på. Det redaktionelle giver 100 procent mening. Om der er skatteforhold, skal vi have en revisor til at kigge på. Så det finder vi ud af,” siger Nikolaj Sommer.