Det var en stor historie, da Berlingske onsdag kunne fortælle, at det var anklager om overgreb og grooming, som har fået DR til at fyre komiker Jonatan Spang fra satireprogrammet ’Tæt på sandheden’.

I avisen kunne man i detaljer læse, hvad den dengang 15-årige pige anklager Jonatan Spang for at have gjort mod hende for 16 år siden.

Men ifølge formand for Danske Forsvarsadvokater, Kåre Pihlmann, gik Berlingske og flere andre medier for langt i beskrivelserne af de konkrete overgrebsanklager.

”Jeg studsede navnlig over, at man gav så mange meget konkrete og meget intime detaljer. Det må jeg sige, jeg var overrasket over – jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg har set det på den måde før,” siger han.

Også Jannie Møller Hartley, professor i journalistik fra RUC, bed mærke i detaljegraden i mediernes beskrivelser. Hun har beskæftiget sig med mediernes dækning af MeToo-sager og understreger, at vi jo ikke ved, hvad der er sket i det rum:

”Men jeg synes, der er mange detaljer i forhold til, hvor hårdt det går ud over Jonatan Spang. Det virker, som om man får skruet lidt ekstra op for fascinationen ved at bringe alle de her detaljer. For spørgsmålet er jo, om de overhovedet er nødvendige for at forstå sagen,” siger Jannie Møller Hartley.

Også professor i mediejura på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, vurderer over for Journalisten, at udpensling af de seksuelle detaljer er unødvendige og i strid med både god presseskik og straffelovens beskyttelse af privatliv.

En offentlig gabestok

Hovedpersonen selv har i et opslag på Instagram erkendt, at han for 16 år siden havde ”en kortvarig intim relation til en dengang 15-årig pige”.

Han understreger dog samtidig, at han ikke kan genkende den i dag 32-åriges kvindes udlægning af, hvad der dengang skete.

Og netop fordi det vanskeligt kan dokumenteres, hvad der rent faktisk foregik mellem de to dengang, bør medierne ifølge Kåre Pihlmann fra Danske Forsvarsadvokater holde mere igen.

”Det er jo meget svært at foretage en journalistisk efterprøvning af hendes forklaring her 16 år efter. Der ligger jo ikke videoovervågning eller andet. Så jeg havde foretrukket, at man fra mediernes side havde været mere tilbageholdende,” siger han.

”Nu ved jeg jo ikke, om der er indledt en politisag, og om der ligger en anmeldelse. Men hvis der gør, så siger vi altid: Klap lige hesten og giv folk mulighed for at afgive deres forklaring i retten og få den tryktestet af politiet, inden man hænger dem ud i en offentlig gabestok.”

Af samme grund mener han også, at pressen helt skulle have afholdt sig fra at bringe Jonatan Spangs navn frem.

”Jeg forstår ikke, at man på så tidligt et stadie har behov for at navngive ham. Hvis det her skal munde ud i en straffesag, så har medierne jo de facto ødelagt mandens mulighed for at få nedlagt navneforbud,” siger Kåre Pihlmann.

Nødvendigt for at undgå spekulationer

På Berlingske afviser ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, at historien kunne have været bragt uden at navngive Jonatan Spang.

”Historien kommer jo, få dage efter at DR selv er gået ud og har sagt, at Jonatan Spang er fyret. Og skulle vi så have skrevet ”kendt satirevært” i stedet for hans navn? Det ville simpelthen ikke give nogen mening,” siger Tom Jensen.

Han anerkender, at der kan være forskellige syn på, hvor grænsen går for, hvor detaljeret overgrebsanklagerne bør refereres.

”Men verden er konkret, og jo mindre man skriver, jo mere åbner man for alle mulige spekulationer. Hvis vi bare havde skrevet ”overgreb”, havde vi efterladt folk i et mørke, hvor det både kunne være mildere, men jo også værre. Derfor har vi vurderet det nødvendigt at få de konkrete oplysninger med,” siger Tom Jensen.

Ikke en klassisk MeToo-sag

Samtidig påpeger Tom Jensen, at sagen i hans optik ikke er en klassisk MeToo-sag.

For ham at se er det en historie om, at Danmarks suverænt største satireprogram er udskudt på ubestemt tid, og at en meget profileret vært efterfølgende er blevet fyret.

”Så historien handler om: Hvorfor er det sket? Og for at kunne besvare det spørgsmål er man jo nødt til at få konkretiseret, hvad det er, der gør, at DR har taget det skridt,” siger Tom Jensen.

Men det er vel for så vidt ligegyldigt, om det er den ene eller den anden type historie. Handler det ikke også om, at man må tage et vist hensyn til Jonatan Spang?

”Det kan jo gå i både den ene og den anden retning. Ingen af os har jo været i lokalet dengang. Men det, vi kan dokumentere, er, hvad DR nedskrev i deres referat fra mødet med kvinden, og som har ført til deres beslutning. Og det kan vi ikke dokumentere uden at beskrive, hvad der står i referatet,” siger Tom Jensen.

Opdateret 26.09 kl. 09:10: Link til mediejurist Sten Schaumburg-Müllers vurdering af sagen er tilføjet.