Fredag uddeles Cavlingprisen, hvor tre meget forskellige projekter er i spil til at vinde dansk journalistiks mest fornemme pris:

DR’s afsløring af kræftskandalen, hvor Regionen Midtjylland og sygehusledelsen på Aarhus Universitetshospital svigtede en række kræftpatienter.

Altingets serie Elbitsagen, der handler om Danmarks indkøb af våben fra den israelske producent Elbit.

Dokumentaren ’Bedraget i Helmand’ fra DR/Plus Pictures om kidnapninger og voldtægter begået af afghanske politifolk.

Fælles for de tre projekter er, at det har krævet stor vedholdenhed af journalisterne, masser af slagsmål med myndighederne – og i Helmand-dokumentarens tilfælde – en villighed til at udsætte sig selv for livsfare for at levere et stykke journalistik, der er en cavlingnominering værdig.

Andreas Krog fra Altinget beskriver afdækningen af Elbitsagen som nærmest ”efterforskningsagtig”, mens Nagieb Khaja og Martin Tamm i Afghanistan ventede og ventede på det helt rigtige øjeblik til at konfrontere en magtfuld politichef i Helmand.

Astrid Fischer fra DR’s undersøgende redaktion siger, at intensiteten med at afsløre kræftskandalen overgår, hvad hun har lavet før.

”Det var så komprimeret – det var ret vildt faktisk,” siger hun.

Nåede ikke at blive opereret

Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg er nomineret for dækningen af kræftsagen, som er baseret på omfattende skriftlig dokumentation og hundredvis af personlige henvendelser fra patienter og sundhedspersonale, der fortalte DR om deres oplevelser med for lange ventetider og brud på deres patientrettigheder.

”Da vi efterlyste patienter, der havde ventet ud over de maksimale ventetider, fik vi 400 henvendelser fra patienter, der var direkte berørte, og sundhedspersonale, der ønskede at give deres input eller dele fortrolige oplysninger,” siger Astrid Fischer.

Det kom så mange mails i Astrid Fischers indbakke, at det bekræftede journalisterne i, at de havde fat i en vigtig historie.

”Der var ikke kun problemer på en enkelt afdeling – der var noget mere grundlæggende galt,” siger Astrid Fischer.

I alt har 13 forskellige personer medvirket i dækningen og fortalt deres historie.

For eksempel 64-årige Annette Bekner, der ventede for længe på en potentielt livsreddende kræftoperation.

Da Annette Bekner endelig kom på operationsbordet, var kræften så fremskreden, at hun ikke længere kunne opereres.

Om de personlige vidnesbyrd siger Astrid Fischer:

”Det er jo afgørende for en historie, der netop handler om, at det går ud over patienterne.”

Ikke en hastesag alligevel

Afdækningen af Elbit-sagen startede for Katrine Lønstrup, Kasper Frandsen og Andreas Krog fra Altinget som en helt almindelig nyhedshistorie – men er nu endt med foreløbig 80 artikler.

Det begyndte med en undren over, at finansudvalget i januar 2023 kun havde få timer til at sige ja til at købe raketkastere fra den israelske våbenproducent Elbit for 1,7 milliarder kroner.

”Dengang troede vi, at det var, fordi det skulle gå stærkt, men via aktindsigt kunne vi se, at det ikke var tilfældet,” forklarer Andreas Krog, der skriver om forsvar på Altinget.

I maj 2023 fik Altinget udleveret aktindsigten i kommunikationen mellem forsvaret og Elbit, og her fremgik det, at der slet ikke var så meget hastværk.

”På den sidste side i tilbuddet fra Elbit står, at tilbuddet først udløb 30. juni,” siger Andreas Krog.

Sagen har kostet Forsvarsministeriets departementschef Morten Bæk jobbet, og den har vist, at daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen gav Folketinget urigtige oplysninger.

Medhold fra Ombudsmanden

Katrine Lønstrup, Kasper Frandsen og Andreas Krogs artikler har blandt andet været baseret på aktindsigter, politiske redegørelser og fortrolige samtaler med kilder.

Ifølge Andreas Krog har Altingets afdækning nærmest haft karakter af en efterforskning.

”Vi har nok fået 30-50 aktindsigter, som vi har printet og sat ind i et stort antal mapper og sammenlignet med tidligere aktindsigter,” siger han.

I perioder har Altinget måttet vente på aktindsigter i månedsvis. Især Statsministeriet og Udenrigsministeriet har været langsommelige.

”Vi fik de seneste aktindsigter fra dem lige før jul – efter at vi havde været forbi Folketingets Ombudsmand to gange,” forklarer Andreas Krog.

”For mange aktindsigter”

For Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg har den største udfordring også været at få myndighederne til at udlevere de relevante informationer.

I begyndelsen gik det faktisk forholdsvis nemt med at få aktindsigt. Men så lød beskeden fra Region Midtjylland, at DR havde søgt ”for mange aktindsigter” og gav samtidig afslag på DR’s seneste aktindsigter.

”Vi fik at vide, at vi fremover kun kunne regne med at få aktindsigt, hvis vi søgte i enkelte dokumenter, og at vi desuden kom bagerst i køen,” siger Astrid Fischer.

Selv mener Astrid Fischer ikke, at DR havde søgt for meget. Og det fik DR medhold i af Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen mente ikke, at regionen havde belæg for at rationere i DR’s adgang til aktindsigt.

Men mellemspillet betød en forsinkelse.

”Det trak tænder ud, fordi vi skulle bruge meget tid og ressourcer på det, og det gjorde det svært at brede historien ud, så offentligheden kunne få et indblik i, hvad der var gået galt i en så stor sag,” forklarer Astrid Fisher.

Den farlige konfrontation

Blandt de tre nominerede projekter har Nagieb Khaja og Martin Tamm været igennem den mest farefulde research, da de tog til Helmand i Afghanistan for at lave den internationale dokumentar ’Bedraget i Helmand’ for Plus Pictures/DR.

Dokumentaren handler om en lokal og brutal afghansk politistyrke, som de danske soldater samarbejdede med i Afghanistan.

I Helmand finder Nagieb Khaja og Martin Tamm to ofre, der fortæller, at de som mindreårige blev kidnappet og voldtaget gentagne gange af afghanske politifolk, har Nagieb Khaja tidligere fortalt til Journalisten.

Andre vidner fortæller om voldelige overfald og om bestialske drab på deres familiemedlemmer, heriblandt børn.

Udfordringen var konfrontationen. Hvordan kunne Nagieb Khaja og Martin Tamm forelægge anklagerne for den lokale politichef Issa Khan uden selv at udsætte sig for livsfare?

”Det er ikke svært for en magtfuld mand som Issa Khan at få os likvideret på en måde, så det fremstår, som om Taliban har gjort det. Vi er jo helt overladt til hans nåde, når vi sidder over for ham. Vi har ikke sikkerhedsfolk med, og han er jo autoriteten – han er bossen,” har Nagieb Khaja forklaret.

Nagieb Khaja og Martin Tamm måtte derfor bevæge sig som katten om den varme grød.

De blev embedded i politistyrken og mødtes med Issa Khan tre-fire gange, men nogen egentlig konfrontation blev det ikke til, mens de var i Afghanistan.

Issa Khan ville nemlig ikke komme til Kabul, hvor de danske dokumentarister kunne lave interviewet flankeret af deres egne sikkerhedsfolk.

”Men det lykkedes desværre aldrig. Han sagde ja flere gange, men blev ved med at aflyse,” fortæller Nagieb Khaja.

Som det også fremgår af dokumentaren, endte det kritiske interview med Issa Khan derfor med at blive lavet over en skrattende forbindelse på WhatsApp.

Det sker efter Talibans magtovertagelse i landet, hvor Issa Khan havde mistet sin magt. Hans første reaktion på at blive forelagt anklagerne lød:

”Hvorfor sagde I ikke det til mig, da vi mødtes?”

I dag er Issa Khan gået under jorden, og Nagieb Khaja ved ikke, hvor han befinder sig.

Cavlingprisen bliver uddelt på Arbejdermuseet i København fredag eftermiddag, hvor de tre nominerede projekter bliver hyldet, og årets Cavling-vinder bliver afsløret.