I 16 år har historien forfulgt ham. Men da han endelig sad over for hovedpersonen, turde han ikke forelægge kritikken

Det er en historie, der har rumsteret i journalist og dokumentarist Nagieb Khaja siden 2006, som tirsdag aften løb over skærmen på både DR og BBC.

Dokumentaren ’Bedraget i Helmand’ fortæller historien om, hvordan Danmark og andre vestlige lande under krigen mod Taleban samarbejdede med en brutal og morderisk lokal politistyrke, der begik bestialske drab og misbrugte mindreårige seksuelt.

”Jeg har været på sporet af historien siden 2006,” fortæller Nagieb Khaja, der har lavet dokumentaren sammen med dokumentarist og tidligere soldat Martin Tamm.

Allerede få måneder efter at de danske styrker var rykket ind i den støvede by Musa Qala i den nordlige Helmand-provins, rejste Nagieb Khaja selv til Helmand for at bruge det, han beskriver som sit ypperste journalistiske værktøj: Sine øjne og ører.

”Jeg talte allerede dengang med civile, der fortæller, at de lokale myndigheder, som danskerne samarbejder med, er korrupte og begår overgreb,” husker Nagieb Khaja.

Anklagerne blev dog aldrig konkrete eller underbyggede nok til, at han kunne gå videre med dem. Heller ikke da Sunday Times året efter bragte en artikel med lignende påstandene. Men i 2008 dukker de igen op – denne gang i Lars Ulslev Johannes’ bog om hans tid som chef for de danske styrker i Musa Qala. Her beskrev han, hvordan de lokale politifolk misbrugte børn seksuelt.

”Summen af de tre ting gjorde, at jeg ikke kunne slippe den her historie. Den forfølger mig simpelthen,” fortæller Nagieb Khaja.

Overraskende vidnesbyrd

Alligevel skulle der gå adskillige år, før han for alvor gav sig i kast med at forsøge at undersøge påstandene. Vendepunktet blev, da han i 2019 præsenterede Martin Tamm for sin idé.

”Martin er overbevist om, at han godt kan få tidligere soldater til at åbne op og fortælle om det, de oplevede. Og jeg siger, at hvis vi kan finde de økonomiske midler, så kan jeg arbejde på det afghanske spor,” fortæller Nagieb Khaja.

Sammen får de rejst pengene, og i 2020 rejser de for første gang til Afghanistan for at arbejde på historien.

Med lokale journalisters hjælp får de to danske dokumentarister kontakt til vidner og tidligere ofre for politistyrkens overgreb. To af dem fortæller om, hvordan de som mindreårige blev kidnappet og voldtaget gentagne gange af politifolk, mens andre vidner fortæller om voldelige overfald og om bestialske drab på deres familiemedlemmer, heriblandt børn.

”Vi er faktisk meget overraskede over, at de her unge mænd åbner op og fortæller om overgrebene,” siger Nagieb Khaja.

”Som mand i Afghanistan er det meget, meget skamfuldt at have været udsat for. En af dem fortæller også, at det, han fortæller os, ved hans farbror, som sidder inde ved siden af, ikke engang,” siger Nagieb Khaja.

Samtidig fortsætter arbejdet med det danske spor. Lars Ulslev Johannes, den tidligere chef for de danske styrker, fortæller de to dokumentarister, hvordan han dengang rapporterede til den britiske ledelse, at de vestlige styrkers nære samarbejdspartnere misbruger børn seksuelt. Men at han til sin store overraskelse fik at vide, at han skulle ignorere det, fordi det er en del af den lokale kultur.

Embedded med skurken

Derfra skulle man tro, at historien lå lige på den flade og bare manglede det konfronterende interview med den lokale politichef Issa Khan, som skulle forelægges anklagerne.

Men helt så simpelt er det ikke, når man arbejder som journalist i et land som Afghanistan.

”Helmand er et meget anarkistisk sted, og rigtig mange journalister er blevet dræbt,” fortæller Nagieb Khaja.

”Jeg har selv en god ven og flere perifere venner, som er blevet dræbt, og det er ikke svært for en magtfuld mand som Issa Khan at få os likvideret på en måde, så det fremstår, som om Taliban har gjort det. Vi er jo helt overladt til hans nåde, når vi sidder over for ham. Vi har ikke sikkerhedsfolk med, og han er jo autoriteten – han er bossen,” forklarer han.

Nagieb Khaja og Martin Tamm må derfor bevæge sig som katten om den varme grød. Konkret gør de det ved at blive embedded med Musa Qalas politistyrke og får på den måde unik mulighed for at tilbringe tid med Issa Khan og hans bror Koka, der tidligere var politichef.

”Vi griber det sådan an, fordi vi har en plan om, at vi gerne vil opleve ham i hans naturligt habitat. Hvis vi kan få lov at hænge ud med ham i lang nok tid, kan vi vise, hvordan han agerer over for civilbefolkningen. Vi håber på et maskefald,” forklarer Nagieb Khaja og tilføjer:

”Det er den ene grund til, at vi holder tilbage med at konfrontere ham med anklagerne. Den anden grund er, at vi prøver at finde et passende tidspunkt, hvor vi føler os sikre nok til at gøre det.”

Men hvad fortæller I ham om, hvorfor I gerne vil følge ham og tale med ham?

”Vi fortæller ham sandheden, men vi udlader en del af det. Vi fortæller ham, at vi laver en dokumentar om den afghanske politistyrke og deres samarbejde med vestlige soldater. Vi fortæller bare ikke, at vi har kendskab til hans forbrydelser,” siger Nagieb Khaja.

Mere og mere nervepirrende

Ifølge Nagieb Khaja indvilger politichefen i at tale med de to danske dokumentarister, fordi politistyrken på det tidspunkt er presset af Taliban. De håber, at danskernes dokumentar kan sætte dem i et godt lys og i sidste ende betyde mere hjælp.

”Så vi spiller vores spil, og han spiller sit spil. Med den forskel, at han ikke ved, at vi spiller et spil,” sammenfatter Nagieb Khaja.

Sammenlagt mødes de med Issa Khan tre-fire gange og tilbringer mange timer i politichefens selskab. I dokumentaren ser man, hvordan de blandt andet drikker te, smiler, joker og omfavner hinanden.

Hvordan er det at hænge ud med en mand, som har begået den slags overgreb, som jeres vidner fortæller om?

”Det er vildt ubehageligt, at jeg skal sidde der og smile og grine med ham. I perioder kan man også godt glemme det, for han er også charmerende og jovial og hyggelig. Men efterhånden bliver det mere og mere nervepirrende. Vi begynder at tvivle på, hvad han ved. Og til sidst er vi virkelig bange for, at han ved, hvad vi har gang i, og at det er en fælde,” fortæller Nagieb Khaja.

Sammen med Martin Tamm forsøgte han i månedsvis at lave et interview-setup, hvor Issa Khan kom til Kabul, og de danske dokumentarister flankeret af sikkerhedsfolk der kunne lave det kritiske interview med ham.

”Men det lykkes desværre aldrig. Han siger ja flere gange, men bliver ved med at aflyse,” fortæller Nagieb Khaja.

Det afgørende øjeblik

Under Nagieb Khaja og Martin Tamms sidste besøg hos politichefen, inden Taliban i august 2021 overtog kontrollen i Afghanistan, er der dog et afgørende øjeblik. Et øjeblik, hvor Nagieb Khaja for første gang prøver at nærme sig et kritisk spørgsmål.

”Har I nogensinde gjort noget, der har gjort den lokale befolkning vred?” lyder hans forsigtige forsøg.

”Det er journalisten i mig, der stiller det spørgsmål,” forklarer Nagieb Khaja og uddyber:

”Det er den etiske journalist, som har det rigtig svært med, at jeg måske aldrig får mulighed for at stille det konfronterende spørgsmål. Tænk, hvis han aldrig vil tale med os igen? Det gibbede i mig efter at lave noget, der bare mindede om et kritisk interview. Men det var simpelthen for uforsvarligt.”

Som det også fremgår af dokumentaren, lukker politichefen hurtigt ned for spørgsmålet, og Nagieb Khaja fornemmer klart, at han ikke skal bevæge sig længere ned ad det spor.

”Jeg kan simpelthen mærke, at han ville blive rasende,” siger Nagieb Khaja.

Konfrontation på WhatsApp

Som det også fremgår af dokumentaren, ender det kritiske interview med Issa Khan derfor med at blive lavet over en skrattende forbindelse på WhatsApp.

Det sker efter Talibans magtovertagelse i landet, hvor Issa Khan har mistet sin magt. Hans første reaktion på at blive forelagt anklagerne om kidnapninger, overgreb og drab lyder:

”Hvorfor sagde I ikke det til mig, da vi mødtes?”

Den reaktion forstår Nagieb Khaja umiddelbart godt.

”Men hvis han tænker bare lidt over sin egen status og magt, så tror jeg godt, han forstår, hvorfor vi ikke gjorde det. Og Martin svarer jo også meget ærligt og siger, at det var, fordi vi ikke følte os trygge,” siger han.

Hvor Issa Khan befinder sig i dag, ved Nagieb Khaja ikke. Han gætter på, at han gemmer sig i en landsby et sted i Helmand og håber på, at Taliban bliver væltet en dag. Efter Talibans magtovertagelse har han og hans bror og deres politistyrke fået amnesti og fået lov at gå fri.

Men hvad der sker i fremtiden, tør Nagieb Khaja ikke gisne om.

Tror du, dokumentaren får konsekvenser for ham?

”Hvis den kommer til at gå viralt og bliver kendt i Afghanistan, kan det godt være, der vil komme en konsekvens. Det kan godt være, at nogen på et tidspunkt vil hævne sig på dem,” siger Nagieb Khaja.

Indtil videre har ’Bedraget i Helmand’ været vist på DR og BBC. Den er desuden solgt til norsk og svensk tv, ligesom tysk og fransk tv også har vist interesse. Dokumentaren kan stadig streames på DR TV.