Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
17:18 12.10.2026 Anna Sol Jørgensen

Kontrakten er underskrevet: Danske Medier får ny direktør 1. december

Kontrakten er underskrevet: Danske Medier får ny direktør 1. december

Anders Krab-Johansen, koncernchef for Berlingske Media, blev i foråret valgt til bestyrelsesformand for Danske Medier. Berlingske Media

Brancheorganisationen Danske Medier får ny direktør fra 1. december.

Det oplyser Danske Medier i en pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen kommer, efter at Journalisten tidligere i dag erfarede, at Danske Mediers nuværende direktør, Dicle Duran Nielsen, har sagt sin stilling op. Anders Krab-Johansen, bestyrelsesformand for Danske Medier, ville på det tidspunkt ikke bekræfte oplysningen. Men det gør han altså nu.

Den nye direktør er udpeget, og kontrakten er underskrevet, skriver Danske Medier.

”Derfor kan bestyrelsesformanden berolige både medarbejdere, medlemmer, samarbejdspartnere, Kulturministeriet og Folketingets partier om, at organisationen er klar til at fortsætte arbejdet og den konstruktive dialog,” skriver Danske Medier.

Dicle Duran Nielsen skriver nu også i et opslag på LinkedIn, at hun forlader organisationen efter tre hæsblæsende år. Danske Medier har i hendes tid som direktør skåret flere aktiviteter fra, herunder prisuddelinger og andre arrangementer.

”Ved at skære ind til kerneopgaven, prioritere ressourcerne og samle kræfterne om de vigtigste mærkesager, er Danske Medier nu en mere strømlinet og fokuseret organisation med et stærkere grundlag for at varetage medlemmernes interesser,” skriver hun.

SENESTE NYT

Flere nyheder