Udefra set virker situationen på B.T. så tilspidset, at der kan blive brug for en ekstern konfliktmægler.

Det siger Bjørn Nygaard, faglig leder ved Center for Konfliktløsning, efter bølgerne har gået højt omkring B.T., siden medarbejderne sendte et bekymringsbrev til ledelsen.

”Der er tilsyneladende stærke følelser på spil, og de er i hvert fald blevet meget polariserede. Jeg gætter på, at der er nogen, der har det lidt svært,” siger Bjørn Nygaard, der har arbejdet med konflikthåndtering siden 2010.

Bjørn Nygaard understreger, at han kun kender til konflikten ud fra det, Journalisten har beskrevet.

Men ud fra det vurderer han, at der set udefra sandsynligvis er et behov – faktisk et stort behov – for at nedtrappe konflikten.

Medarbejderforeningen på B.T. skrev i bekymringsbrevet i sidste uge, at de oplever, at de bliver spændt for en politisk vogn, og at journalistiske principper bliver sat ud af spil, men det billede kan ledelsen slet ikke genkende.

Den ansvarshavende chefredaktør Simon Richard Nielsen er ”dybt skuffet” over brevet, mens debatredaktør Joachim B. Olsen i Berlingske har kaldt journalisterne bag brevet for ”illoyale”.

Konsekvensen er ifølge to B.T.-journalister, at stemningen på redaktionen er ”besynderlig”, og at der er kommet en større kløft på B.T.

Behov for en mægler

Simon Richard Nielsen har gjort klart, at han gerne vil tale med sine medarbejdere. Og det er klogt, mener Bjørn Nygaard.

”Spørgsmålet er så, hvordan den samtale bliver ført. Det kan være afgørende for, om konflikten bliver håndteret,” siger Bjørn Nygaard.

Som han ser det, kan det blive nødvendigt at indkalde en ekstern mediator, der kan facilitere processen, hvis det skal lykkes parterne at komme tættere på hinanden.

”Når det er så optrappet, som det åbenbart er her, kan det være svært selv at tale sig til rette. Lykkes det ikke, er der en risiko for, at konflikten fortsætter med kampmidler,” forklarer Bjørn Nygaard.

Kampmidler kan for eksempel være advarsler, fyringer eller at medarbejdere siger op.

”Det kan også være, at man holder informationer tilbage fra hinanden, eller at arbejdsindsatsen bliver mindre dedikeret. Det er i hvert fald det, der generelt kan ske, når der er kamp i stedet for en dialog,” forklarer Bjørn Nygaard.

Dialog eller kamp

Hvis B.T. vælger at hente hjælp udefra, vil mægleren først tale med de to parter hver for sig for at forstå, hvad konflikten handler om – og for at sikre sig, at parterne er indstillet på en løsning baseret på dialog.

”Hvis de ønsker at kæmpe videre med kampens midler, kan man lige så godt lade være med at gå ind i det,” siger han.

Hvis parterne selv fører dialogen, er det altafgørende, at man lytter til modparten og ikke afbryder.

Afbrydelser fører nemlig ofte til bebrejdelser, pingpong og skænderier.

”Det lyder enkelt at lytte til hinanden, men i den situation er det i virkeligheden supersvært,” siger Bjørn Nygaard.

Målet med dialogen er at finde de områder, hvor parterne kan nå hinanden.

”Det vil sige kompromiser eller win-win-løsninger, som begge parter i tilstrækkeligt omfang kan se sig selv i. Det handler ikke om at give op og bare være søde ved hinanden.”

Parallel til parterapi

Faktisk kan forløbet godt minde lidt om parterapi, hvor en mediator først lytter til hver af de to parter og bagefter begge to i samme rum.

”Når der er en mediator med, kan man godt se nogle paralleller til parterapi. Der er dog ikke tale om terapi,” understreger Bjørn Nygaard.

Hvis dialogen mislykkes, kan resultatet blive, at man ender med, at man vender tilbage til kampsporet.

Men man bør give dialogens spor en fair chance, lyder opfordringen fra Bjørn Nygaard.

”Det kræver, at begge parter rækker ud, og at begge parter er villige til at forstå hinanden og give sig i et vist omfang. Ellers er det lige meget, hvor dygtig en mægler man har, eller hvor dygtig en forhandler man selv er.”