Kun lige knap seks procent af de nyoptagne studerende på DMJX’ kommunikationslinje er mænd, og det gør faget til et af de absolut mest kvindetunge i Danmark.

Det er faktisk kun på jordemoderstudiet og uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator, der findes større andel af kvinder blandt de nyoptagne studerende. På de uddannelser ligger tallet på henholdsvis 99 procent og 96 procent.

Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kommunikationsuddannelsen ligger på kvindeparameteret lige over uddannelsen til sygeplejerske, hvor andelen af kvinder blandt de nyoptagne er 93 procent.

Større andel blandt ansøgere

Men skal man tro ansøgertallene, vil flere mænd end dem, der bliver optaget, faktisk gerne læse kommunikation på DMJX.

16 procent af ansøgerne er nemlig mænd. Men de falder altså fra, når det kommer til selve optaget.

Det er en generel ting for de fleste uddannelser på DMJX – med undtagelse af Visuel Kommunikation – at en større andel af mænd søger uddannelserne, end der rent faktisk kommer ind.

Men værst står det altså til på kommunikationsuddannelsen.

Problemet er vokset

Allerede i vinter varslede prorektor på DMJX Jens Grund, at der skulle gøres noget ved problemet. På det tidspunkt var 88 procent af de nyoptagne på studiet kvinder, så problemet er bare vokset.

Ifølge prorektoren er det en stor og vigtig opgave at få ændret kønsbalancen på uddannelsen, men det sker ikke via snuptagsløsninger.

”Vi skal tænke langsigtet og gøre noget for at ændre opfattelsen, så det bliver attraktivt for mænd at søge ind på uddannelsen,” siger Jens Grund.

Han understreger, at det ikke er et nyt fænomen, at uddannelsen har en overvægt af kvinder. Det har der været i årevis, men han vedkender, at det er særligt højt i år. Faktisk har uddannelsen, som både ligger i Aarhus og København, slet ikke optaget nogen mænd i Aarhus.

”Jeg tror, det kan have en selvforstærkende effekt, ligesom jeg tænker, det kan være svært som mand at søge ind på uddannelsen til sygeplejerske. Men det er da ærgerligt, fordi som uddannelse vil vi gerne have mere diversitet i det hele taget.”

Overvejer ændringer i optagelse

Netop kommunikationsuddannelsen på DMJX adskiller sig fra institutionens andre uddannelser.

Her bliver halvdelen af de nye studerende optaget på baggrund af deres karaktergennemsnit fra den gymnasiale uddannelse via kvote 1, mens den anden halvdel beror på en motiveret ansøgning via kvote 2. I 2021 var det laveste karaktergennemsnit for optagelse på DMJX’ kommunikationsuddannelse 10,9. I år er det steget til 11,2.

Allerede i vinter, hvor 88 procent af de nyoptagne på studiet var kvinder, overvejede DMJX at skrue op for andelen af kvote 2-ansøgninger til 60 eller 70 procent for at undersøge, om det ville have en effekt.

Men det forsøg blev droppet, fordi det ville få karaktergennemsnittet for optagelse via kvote 1 til at stige. Men nu åbner Jens Grund op for at prøve det af alligevel.

”Vi kommer helt sikkert til at kigge på, om vi alligevel skal skrue på fordelingen af kvote 1 og kvote 2, selv om vi ved, at det kommer til at øge karakterkravet endnu mere. Og vi kommer også til at se på, om vi skal gøre noget ved kvote 2-ansøgningerne, så det bliver mere attraktivt for mænd at sende en motiveret ansøgning.”

Vil igangsætte eksperimenter

Jens Grund understreger, at man er utroligt glade for de kommunikationsstuderende, man har på DMJX. Men at der også er et behov for at ændre sammensætningen på uddannelsen.

Prorektoren tror, at vejen frem er at sætte forskellige eksperimenter i gang.

Derfor har man fra DMJX’ side sagt ja til en henvendelse fra kommunikationsbureauet Friday, som har inviteret til at brainstorme på en kampagne, som skal afhjælpe udfordringen.

Samtidig har Tine Johansen, formand for DJ, og Mona Louisa Bastholm, forperson i DJ Kommunikation, i et debatindlæg tilbudt en hjælpende hånd til at udvikle løsninger. Det er en hjælpende hånd, som DMJX og Jens Grund gerne tager imod.

”Jeg tror, det handler om, at man skal sætte nogle eksperimenter i gang. Det kan være at samarbejde med en privat virksomhed eller at markedsføre uddannelsen, så vi kan ramme nogle flere mænd. Men uanset hvad, så kommer det til at tage tid at ændre rekrutteringssammensætningen. Det kommer til at tage fem-seks-syv år, før man kan flytte noget kulturelt,” lyder det fra Jens Grund.