Det er blevet kaldt både mørklægning og manipulation, at Udenrigsministeriet før EU-afstemningen i sidste uge afviste at udlevere dokumenter, der kunne kaste lys over forløbet omkring udformningen af stemmesedlen.

Både Ekstra Bladet og Jyllands-Posten havde søgt aktindsigt for at kunne svare på, hvordan det gik til, at regeringen og ja-partierne bag folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet spillede ud med en stemmeseddel, som ifølge eksperter og målinger sandsynligvis ville favorisere dem selv.

Men først tidligst dagen efter EU-afstemningen i sidste uge ville Udenrigsministeriet, der formelt stod for afstemningen, give Ekstra Bladet svar på aktindsigtsanmodningen, lød svaret.

I dag, knap en uge senere, er svaret endnu ikke kommet. Og det undrer James Kristoffer Miles, journalist på Ekstra Bladets politiske redaktion.

”Vi har jo at gøre med en regering, der kerer sig meget om demokratisk samtale. Og den fineste form for demokratisk samtale er vel, når regeringen stiller et spørgsmål til befolkningen, og befolkningen svarer. Men at man så ikke kan få svar på, hvordan spørgsmålet på stemmesedlen er udformet, det er da beskæmmende,” siger James Kristoffer Miles.

På baggrund af sagen har Ekstra Bladets journalist Per Mathiesen nu indstillet Udenrigsministeriet til Journalistens Lukkethedspris.

Blev ringet op dagen efter

Lukkethedsprisen uddeles på Folkemødet og gives til den organisation, myndighed, virksomhed eller person, der er bedst til at være så lukket, at det bliver svært for journalister at passe deres arbejde med at sikre offentligheden adgang til vigtige informationer.

Her er Udenrigsministeriet og sagen om stemmesedlerne en oplagt kandidat, mener James Kristoffer Miles.

Han fortæller, at han dagen efter afstemningen sidste onsdag faktisk blev ringet op af en medarbejder i Udenrigsministeriet. Men ikke med det svar, han havde håbet at få.

”Jeg blev ringet op dagen efter afstemningen, fordi de nu skulle til at kigge på sagsmaterialet og gerne ville have mig til at afgrænse søgningen. Hvilket undrer mig, fordi der stod i første afslag, at de allerede dengang havde identificeret dokumenterne omfattet af aktindsigt,” siger James Kristoffer Miles.

Han kalder det desuden påfaldende, at opkaldet kom præcis dagen efter EU-afstemningen.

”Det er i hvert fald sjov timing, for dokumenterne var jo søgt tilbage i april,” siger han.

Stadig relevant

Ifølge et afslag på aktindsigten fra 26. april havde Udenrigsministeriet allerede dengang identificeret dokumenter om udformningen af spørgsmålet på stemmesedlen. På dette tidspunkt var spørgsmålet dog ikke vedtaget af Folketinget endnu, hvorfor Ekstra Bladet fik afslag på indsigt.

11. maj søgte Ekstra Bladet på ny aktindsigt. På det tidspunkt var spørgsmålet forelagt for Folketinget og vedtaget.

Men denne gang var det ifølge svaret ikke muligt at få behandlet aktindsigten inden for offentlighedslovens regel om syv arbejdsdage, fordi ministeriet var ved at se på andre aktindsigter.

For James Kristoffer Miles er det fortsat relevant at få udleveret dokumenterne, selv om EU-afstemningen er overstået.

”Det var en historisk folkeafstemning, og det blev jo et rungende ja. Men man havde jo også med et spørgsmål at gøre, der i hvert fald oprindeligt var designet til at give et ja. Derfor er det da interessant og vigtigt for historieskrivningen, hvad der skete op til ændringen af spørgsmålet,” siger han.

Rekordstort antal anmodninger

Journalisten har forsøgt at få et interview med Udenrigsministeriet om sagen. Det har ikke været muligt, men i et skriftligt svar fra presseafdelingen slår ministeriet fast, at det bestræber sig på at overholde offentlighedslovens frister, men at det ikke altid kan lade sig gøre.

Det gælder også i en konkret sag om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, hvor der på meget kort tid blev produceret et stort materiale i samarbejde med en række myndigheder.

”I lyset af at der er tale om et meget omfattende materiale har Udenrigsministeriet i overensstemmelse med fast praksis og i samarbejde med bl.a. Jyllands-Posten og Ekstra Bladet søgt at afgrænse flere af anmodningerne med henblik på at kunne behandle disse. På baggrund af disse afgrænsninger har Udenrigsministeriet igangsat behandling af anmodningerne,” lyder det i svaret.

Derudover oplyser presseafdelingen, at Udenrigsministeriet indtil videre i 2022 har modtaget mere end 330 aktindsigtsanmodninger, hvilket er et rekordstort antal i forhold til tidligere år. De bliver som udgangspunkt behandlet i den rækkefølge, de kommer ind.

Du kan stadig nå at indstille kandidater til Lukkethedsprisen. Du kan skrive dit forslag til journalisten@journalisten.dk.