To slutrunder i træk. En ottendedelsfinale ved VM foran mere end 75.000 fans. En forrygende start på UEFA Women’s Nations League med syv mål og to sejre – og godt på vej mod OL.
Alligevel er mediernes dækning af kvindelandsholdet meget, meget begrænset.
Til sommerens VM i Australien, der satte tilskuerrekord med to millioner fans på stadion, var blot fire danske medier repræsenteret down under; Viaplay og DR, der havde tv- og radiorettighederne – og så Ritzau og bold.dk. Væk var de såkaldte omnibusaviser, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske. Væk var tabloidmedierne B.T. og Ekstra Bladet, der ellers hævder at være førende i sportsdækningen. Og væk var TV 2, der kun dækkede Tour de France hele sommeren og havde flere historier fra fejringen af Jonas Vingegaard i hjembyen Glyngøre end fra kvindelandsholdets første to-tre VM-kampe.
TV 2 havde flere historier fra fejringen af Jonas Vingegaard i hjembyen Glyngøre end fra kvindelandsholdets første to-tre VM-kampe.
Jakob Høyer, kommunikationschef, DBU
I september spillede kvindelandsholdet mod EM-sølvvinderne fra Tyskland i Viborg – meget tættere på end Australien. Op til kampen var kun DR som rettighedshaver på plads flere dage, bold.dk og TV 2 var der én dag. Og kun få medier dækkede den største kvindelandskamp i Viborg i årevis. Hvor var alle de andre?
Kom ind i kampen!
Ofte er sportspressen kun interesseret i kvindelandsholdet, når der er konflikthistorier.
Den såkaldte kysse-sag med den spanske fodboldpræsident har fået mere omtale i danske medier end selve VM-slutrunden, der ellers slog mange rekorder i billetsalg, seertal og sportslig succes.
Danske medier er ivrige for at bringe historier med kritik af, at DBU ikke gør nok for kvindefodbold – med konstant fokus på diversitet, ligestilling og retfærdighed i fodboldens verden.
Debatten er relevant – men medierne burde have samme standarder for deres egen fodbolddækning.
Og DBU har faktisk prioriteret kvindelandsholdet og kvindefodbold meget mere de seneste år, hvilket sportspressen heller ikke har gjort meget ud af at omtale. På kvindelandsholdet er der tilknyttet flere trænere, analytikere og andre specialister. Op til VM har vi kørt de største kampagner for kvindelandsholdet nogensinde. Og derudover er der lanceret en række forskellige tiltag, der skal give mere og bedre plads til piger og kvinder i dansk fodbold, fra ny talentstrategi til tiltag ift. kvindelige trænere, dommere og meget andet.
Ude i verden er kvindefodbolden flyvende.
FC Barcelona har to gange spillet foran mere end 90.000 fans på Camp Nou, EM-finalen i 2022 på Wembley blev overværet af 87.192 tilskuere, og VM 2023 var historisk på mange parametre. De internationale storklubber har kvindehold med danske og internationale topspillere – blandt andet Sofie Svava og Signe Bruun i Real Madrid, Pernille Harder i Bayern München, Kathrine Kühl i Arsenal og Amalie Vangsgaard i Paris SG. Og i det nye Nations League kæmpes der mod storhold som Tyskland og Island om en billet til sommerens OL i Frankrig.
Vi har de seneste år kontaktet danske medier med invitation til presseseancer og tilbud om interviews og gode historier, både om kvindelandsholdet og om andre dele af dansk pige- og kvindefodbold.
Desværre ofte forgæves.
Nu prøver vi igen: Kom nu ind i kampen, sportspresse.
–
Jakob Høyer er kommunikationschef i DBU
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mandag den 16. oktober efterlyser DBU mere dækning af kvindelandsholdet i fodbold.
Opråbet kommer i forbindelse med herrelandsholdets to kampe mod Kasakhstan og San Marino, og er – efter min mening – en kommunikationsmæssigt fuser, på højde med håndteringen af VM i Qatar.
Fodbold får generelt ekstrem stor opmærksomhed i det danske mediebillede, og nu ønsker DBU mere - til kvinderne.
Det kan jeg kun bifalde, men så må den opmærksomhed tages fra mændene. Dermed står DBU selv med en stor og vigtig opgave omkring ligestilling i forhold til deres eget produkt og samarbejdspartnere.
En del af noget større.
Det klinger hult at kræve mere opmærksomhed af en sportspresse, som i Danmark kæmper en daglig kamp mod nedskæringer og overlevelse:
- Tv-stationer fokuserer primært på rettighedsbaserede nyheder med undtagelse af DR, som har en halv time (en halv time!) søndag aften til at forsøge at komme hele vejen rundt – stadig med fodbold som det bærende indhold, vel at mærke.
- Sportsredaktioner bløder og kæmper for deres eksistens. Senest har TV2 fyret en række medarbejdere, mens Jyllands-Posten og Sjællandske Medier helt har nedlagt deres sportsredaktioner.
I mit eget virke som selvstændig har jeg funktionen som pressechef for Vojens Speedway Center, hvor den dobbelte VM-sølvvinder Leon Madsen i september vandt det danske VM Grand Prix for øjnene af 14.000 publikummer og tv-seere i 70 lande.
Ved den begivenhed var der 60 polske journalister, fire engelske, to svenske, to slovenske, to tjekkiske og to tyske - og én enkelt dansk, som JydskeVestkysten havde sendt.
Heldigvis dækker Ritzau den lille folkekære sportsgren via tv, så vi fik alligevel en vis opmærksomhed, ligesom DR to gange bragte korte klip fra den sjældne danske sejr på dansk grund.
Netop fordi fodbolden løber med en så eksorbitant stor del af spaltepladsen og sendetiden i Danmark, kæmper mange andre sportsgrene hårdt for en smule opmærksomhed, der kan skabe vækst, talentudvikling og resultater.
Kære DBU.
Lad være med at klandre sportspressen, men start den tiltrængte ligestilling mellem herre- og kvindelandsholdet indefra.
Ib Søby
Pressechef Vojens Speedway Center og medlem af Danske Sportsjournalister