Arbejdsnedlæggelse

Journalisterne på Jyllands-Posten nedlægger arbejdet

Medarbejderne på JP siger, at de er blevet mødt med en pistol for panden.

Striden mellem de redaktionelle medarbejdere og ledelsen på Jyllands-Posten spidser til. For få dage siden udtalte journalisterne mistillid til ledelsen i skarpe vendinger. Nu har medarbejderne besluttet at nedlægge arbejdet frem til onsdag morgen - måske længere.

I en udtalelse fra medarbejderforeningen lyder det, at efter lange forhandlinger er ”JP’s journalistiske medarbejdere i ellevte time blevet mødt med en pistol for panden”.

Derfor har medarbejderne valgt at gå hjem.

”Det gør vi i protest mod den opførsel, ledelsen har udvist i de seneste ugers forhandlinger, som vi finder uordentlig og uacceptabel. Vi oplever ikke, at man reelt ønsker at undgå fyringer, og vi oplever, at vi undervejs er blevet stukket blår i øjnene om villigheden til at finde besparelser uden om lønkroner. Samtidig er vi blevet mødt med sparekrav, der er direkte overenskomststridige, og som ikke kun omfatter 2026, men også 2027. Vi går ligeledes hjem i solidaritet med de kolleger, der efter planen bliver fyret i morgen onsdag klokken 7,” står der i udtalelsen.

Den konstituerede ansvarshavende chefredaktør Emilie Holt Vissing Christensen kan ikke genkende billedet af manglende forhandlingsvilje.

”Tværtimod har vi undervejs i vores tocifret antal møder med tillidsrepræsentanterne de seneste fire uger haft mange modeller på bordet i bestræbelserne på at kunne reducere antallet af afskedigelser. I den forbindelse har vi også fundet betydelige besparelser udenom lønkroner,” skriver hun i en mail til Journalisten.

Til Mediawatch skriver hun, at det er meget beklageligt, at den journalistiske gruppe har valgt at nedlægge arbejdet.

"Vi er stærkt overraskede over, at de går den vej, da det udover at være overenskomststridigt at nedlægge arbejdet også er et brud på fredspligten,” forklarer Emilie Holt Vissing Christensen.

Hun og direktør Peter Sandahl Torp har i en intern besked til journalisterne anmodet dem om at genoptage arbejdet.

”Alle igangværende forhandlinger med den redaktionelle gruppe er hermed tilendebragt, og vi agter fortsat at gennemføre afskedigelser onsdag,” skriver de på vegne af avisledelsen.

Skal spare 16,9 millioner

Det seneste år har historien om Jyllands-Posten været en fortælling om fremgang og ansættelse af nye journalister.

Der er kommet en ny erhvervsredaktion, nye journalister i gravergruppen, og der er oprustet på podcast. Tunge navne er blevet håndplukket til Jyllands-Posten fra gode stillinger på andre medier for at være med på rejsen.

Men for tre uger siden fik medarbejderne pludselig at vide af ledelsen, at der var behov for at finde ”betydelige besparelser” i næste års budget, og derfor skulle Jyllands-Posten spare 16,9 millioner kroner.

Den besparelse går især ud over de redaktionelle medarbejdere.

Det har vakt stærk vrede på Jyllands-Posten, at man først fyrer en stor gruppe medarbejdere, og så hyrer man nye folk, og så vil man fyre igen. Alt inden for to år.

”Det er forrykt, at vi på et år har hentet 10 kolleger med et løfte om, at vi kunne lykkes – og så kommer man med en sparerunde efter et år. Indholdet af arbejdet er ikke det, folk blev lovet,” lyder det fra en medarbejder på redaktionen.

Enorm vrede

Medarbejdere på redaktionen, som ønsker at være anonyme, siger til Journalisten, at der er en ”enorm vrede” på redaktionen, som ellers er vant til tilbagevendende fyringsrunder.

”Jeg har været med ved flere fyringsrunder her på avisen, men den her er den værste, jeg har oplevet. Der er en opgivenhed og en vrede, jeg ikke har set før,” siger en journalist på avisen.

Fyringsrunden fik fredag de redaktionelle medarbejdere til at udtrykke deres mistillid til ansvarshavende chefredaktør (barsel), Marchen Neel Gjertsen, direktør Peter Sandahl Torp, den konstituerede ansvarshavende chefredaktør, Emilie H.V. Christensen, og adm. redaktør Viggo Lepoutre Ravn.

”Det er indiskutabelt ledelsen, der har bragt avisen i denne situation, hvor vi for tredje gang på fire år skal spare. Det er en ren tilståelsessag: Redaktionen leverer det, vi skal. Til gengæld kan vores ledelse beviseligt ikke holde et budget,” lød det.

Ved den seneste fyringsrunde i 2023 forsvandt 15 stillinger.

1 Kommentar

Niklas Brandt Pedersen
11. NOVEMBER 2025
Der er få ting i verden, jeg elsker mere end en god, gammeldaws, velbegrundet arbejdsnedlæggelse.

Kæmpe skulderklap til JP's journalister. Det her lyder som den helt rigtige beslutning.

Man skal ikke finde sig i så dårlig ledelse.
Og det her lyder som en decideret elendig og nærmest amatøragtig økonomistyring hos JP-cheferne.

Det er fuldstændig urimeligt, at journalisterne skal betale prisen for, at ledelsen hos Jyllands-Posten tilsyneladende er ude af stand til at lægge et budget og holde det.

Jeg er målløs over den enorme magtarrogance, der lyser ud af hver eneste kommentar fra ledelsen - især fra JP's konstituerede ansvarshavende chefredaktør, som virker til slet ikke at have forstået sine egne medarbejderes meget forståelige vrede over det her kolossale tillidsbrud.

Jeg har altid haft en enorm respekt for chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, men selv ikke her kan man åbenbart forvente kloge og gennemtænkte beslutninger.

Selvfølgelig skal man også som chefredaktør have lov til at holde barselsorlov.
Så derfor er jeg ikke enig i JP-medarbejdernes kritik af, at hun har været fraværende i processen.
Det skal hun selvfølgelig have lov til.

Men så er det i min verden både torskedumt og tonedøvt, at hun så få dage efter fyringsrunden afbryder sin barsel for at deltage i en liveoptagelse af sin egen podcast hos avisen.

Sådan spiller klaveret ikke, Gjertsen.
Du kan ikke få begge dele.

Når man er personen med det overordnede ansvar for Jyllands-Postens retning og økonomi og ens avis står midt i en kæmpe sparerunde - så er man enten på barselsorlov eller også er man ikke.

Det kan godt være, at JP-journalisternes arbejdsnedlæggelse ikke kommer til at få den store betydning for den forestående sparerunde.
Pengene er jo brugt. Budgettet sprængt i småstykker.

Men jeg håber, at journalisterne så i det mindste kan gøre livet så surt for ledelsen i den kommende periode, at der ALDRIG igen kommer til at være et møde på ledelsesgangene, som ikke slutter med spørgsmålet 'Men har vi råd til det?'

Derfor vil jeg også minde journalisterne om, at vi har et kommunalvalg om en uge, der kan fungere som et glimrende pressionsmiddel.

Kæmp videre, kære JP-journalister! I skal ikke finde jer i det her pis.