Rusland

Journalister fængslet efter hemmelige retsmøder: ”Det var ikke engang muligt i Sovjetunionen”

Ikke engang i den stalinistiske æra ville det have ladet sig gøre at fængsle journalister i op til 16 år på baggrund af korte og hemmeligholdte retsmøder, lyder det fra journalistforbund

Det russiske retssystem har nået et helt nyt niveau.

Sådan udtaler Andrei Jvirblis, international sekretær i det russiske journalistforbund Journalists’ and Media Workers’ Union (JMWU), i en pressemeddelelse fra det internationale journalistforbund IFJ.

Andrei Jvirblis kommentar skal ikke tolkes som en ros af det russiske retssystem.

Den falder, efter at to journalister med amerikansk statsborgerskab i fredags blev idømt lange fængselsstraffe efter retssager, som er blevet behandlet på ganske få retsmøder, der tilmed har været holdt hemmelige.

”Vi har lige været vidne til den hemmelige retssag mod Evan Gershkovich, og nu er vi vidne til endnu en dom, hvis eksistens bliver røbet af en talsperson for retten,” konstaterer Andrei Jvirblis.

”Den slags var ikke engang muligt i Sovjetunionen efter den stalinistiske æra,” tilføjer han.

To til tre retsmøder

Først var det Wall Street Journal-journalisten Evan Gershkovich, der blev idømt 16 års fængsel efter anklager om spionage. Hans sag blev behandlet over bare tre retsmøder, selvom den type sager ellers plejer at trække i langdrag.

I går kom det så frem, at også den russisk-amerikanske journalist Alsu Kurmasheva, der arbejder for den amerikansk-støttede Radio Free Europe/Radio Liberte, også i fredags blev idømt 6,5 års fængsel for at ”sprede falsk information” om den russiske hær. Hendes sag blev behandlet over to retsmøder.

Fængslingen af de to journalister møder fordømmelse fra IFJ og det europæiske journalistforbund EFJ, der kræver de to løsladt omgående.

Det samme gælder de 58 andre journalister, der i øjeblikket sidder fængslet i Rusland og de besatte områder af Ukraine.

Strammer grebet om medier

Rusland har siden invasionen af Ukraine slået hårdere og hårdere ned på journalister og medier, der har forbindelse til udlandet ved dels at betragte dem som fremmede agenter.

I maj udtalte FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, at det stigende antal journalister, der blev sigtet, dømt og fængslet i Rusland var bekymrende.

”Intensiveringen af undertrykkelse af journalisters uafhængige arbejde skal øjeblikkeligt stoppe, og retten til at informere – som er en grundsten i ytringsfriheden – skal opretholdes,” udtalte han.

Siden er grebet om medier og journalister bare blevet strammet, og seneste skud på stammen er, at avisen The Moscow Times tidligere på måneden fik mærkatet ”uønsket organisation”. Tidligere på året trak Rusland stikket på avisen ved blokere for adgangen til The Moscow Times’ russisksprogede hjemmeside.

Men med det nye mærkat kan det koste fem års fængsel at samarbejde med avisen og dens ansatte.

”Betegnelsen vil gøre det endnu mere vanskeligt for os at passe vores arbejde, det sætter vores journalister og fixere i Rusland i fare for retslig forfølgelse og gøre kilder endnu mere tilbageholdende med at tale med os,” skrev avisen tidligere på måneden.

Ifølge avisen er russere allerede blevet idømt bøder for at dele links og artikler fra Moscow Times. Men avisen kommer ikke til at stoppe med at udkomme.

”Vi vil selvfølgelig fortsætte vores sædvanlige arbejde: uafhængig journalistik. Det er en forbrydelse i Putins Rusland,” skriver avisens stifter, Derk Sauer på X.

0 Kommentarer